Med vores projekt PROLUC vil vi undersøge, hvordan man kan forbedre lungekræftpatienters behandling ved at inddrage deres egne oplevelser af forløbet.

Vi opretter et forskningscenter for kikkertkirurgi til lungekræft. Det skal udvikle træningsprogrammer for kirurger, så flere af dem bliver i stand til at udføre kikkertoperationer. Målet er at gøre de skånsomme operationer tilgængelige for flere lungekræftpatienter og øge operationernes kvalitet og sikkerhed.

Lungekræft er den kræftsygdom i Danmark, flest dør af. Vi vil oprette Dansk Forskningscenter for Lungekræft, så vi kan få mere viden på området og fordoble antallet at patienter, der overlever sygdommen.

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark, og der er et stort behov for nye behandlingsmuligheder. En lovende ny behandlingsstrategi kan påvirke kræftcellers stofskifte, så kræftcellerne dør, men vi mangler mere viden. I vores projekt vil vi undersøge og afprøve lægemidler, der påvirker kræftcellers stofskifte. Formålet er at finde de lægemidler, der med størst sandsynlighed vil have en effekt hos mennesker, så vi kan give en bedre behandling.

Lungekræft er den kræftsygdom, som flest danskere dør af. Når vi sammenligner os med Norge, hvor overlevelsen er markant bedre, er der god grund til at tro, at vi kan forbedre overlevelsen betydeligt herhjemme. Vi vil kvalitetssikre den danske nationale database for lungekræft og undersøge, hvorfor overlevelsen er dårligere i Danmark, og hvordan den kan forbedres.

Vi vil undersøge, om et epiduralkateter kan lindre smerter mere end standard smertebehandling, når lungekræftpatienter skal have en videoassisteret kikkertoperation for at fjerne en del af lungen.

Ved at bruge en ny og avanceret scanningsmetode, der kaldes PET/MR, kan vi blive bedre til at forstå, hvad der sker i kræftsvulster, mens patienten får behandling. I vores projekt skal vi blive endnu klogere på den nye scanning, og målet er, at vi i højere grad kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

Skrøbelige patienter med ikke-småcellet lungekræft egner sig ofte ikke til standard kemo- og strålebehandling. Vi vil undersøge en ny metode, hvor patienterne får strålebehandling få gange med høj dosis, og hvor kræftknuden får en højere stråledosis end det raske væv rundt om knuden. Målet er bedre behandling med færre bivirkninger til skrøbelige patienter, og dermed et øget antal patienter, der kan få helbredende behandling.

Der bliver flere ældre lungekræftpatienter, der også lider af andre sygdomme, og som derfor ikke egner sig til operation. Vi vil have mere viden om, hvordan strålebehandling virker på denne patientgruppe, så vi i fremtiden kan justere behandlingen, og patienterne kan leve længere og opleve højere livskvalitet.

Lungekræft er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald i Danmark, fordi diagnosen ofte stilles så sent, at man ikke kan helbrede sygdommen. Vi vil undersøge, om man ved at skylle lungerne med saltvand, der suges op igen og efterses for kræft-DNA, kan afsløre lungekræft i et tidligt stadium, så flere kan overleve sygdommen.

Når en celle er under angreb, frigiver den signalmolekyler for at fortælle immunsystemet, at den har brug for hjælp. Vi vil undersøge, om signalmolekylet ’type III interferon’ kan hæmme væksten af lungekræftceller, hvis man fremprovokerer en øget produktion af type III interferon inde i lungekræftcellerne, eller hvis man tilføjer det til kræftknuden som medicinsk behandling. Vores hypotese er, at type III interferon i samspil med eksisterende immunterapi kan gøre immunsystemet mere aktivt i at bekæmpe lungekræft.

Partikelterapi er en ny, effektiv og skånsom form for strålebehandling, men den vil ikke være bedre end almindelig strålebehandling for alle patienter. Derfor vil vi udvikle en metode til løbende at holde øje med, hvem der har særlig gavn af partikelterapi og får færre bivirkninger, så vi kan sikre, at de rigtige patienter får behandlingen.

Vi vil udvikle og afprøve en it-platform, hvor lungekræftpatienter udfylder et spørgeskema om, hvordan deres helbred er, mens de bliver handlet og går til kontrol på sygehuset. Det er vores mål, at man med svarene kan forbedre patienternes sygdomsforløb på hospitalet, og at patienterne får en bedre livskvalitet.

Mennesker med lungekræft er ofte overladt til sig selv efter operation, og mange har nedsat livskvalitet og stor symptombyrde. Et dansk studie har vist, at en særlig sang-træning kan øge fysisk og psykisk sundhed hos mennesker med lungesygdommen KOL. I det næste studie vil vi undersøge, om sang-træning har samme effekter for mennesker med lungekræft, og målet er, at projektet skal bidrage til et mere personligt tilrettelagt rehabiliteringstilbud.

Avancerede scanningsbilleder kan bruges til at udpege de lungekræftpatienter, der tåler en særlig høj stråledosis. Den teknik vil vi benytte og håbet er, at vi kan forbedre disse patienters chancer for at blive helbredt.

Lungekræft er en af de mest udbredte og dødelige kræftformer. Det er nu muligt at screene for lungekræft, så kræften kan opdages og behandles tidligere. Målgruppen for screening skal afgrænses, da der også er ulemper ved screening, bl.a. overdiagnostik. Vi vil ud fra undersøgelser og registre finde ud af, hvem der skal tilbydes screening for lungekræft.

Luftforurening kan være årsag til lungekræft, men det er endnu uvist, om det også kan være skyld i andre kræftsygdomme. Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem luftforurening og de hyppigste kræftformer, og om det fremover er nødvendigt at stille strengere krav til luftkvaliteten.

Opdager man lungekræft tidligt og fjerner den med kirurgi, helbredes 50 procent – og det er bedre og billigere end de nye immunterapier. Desværre kan de nuværende screeningsmetoder ikke opdage kræften tidligt nok. Vi vil derfor undersøge, om man med to slags DNA-analyser fra blodprøver kan påvise lungekræft tidligere.

Kortuddannede og enlige lungekræftpatienter har brug for støtte for at klare sig igennem deres behandlingsforløb. Vores projekt vil tilbyde dem at få hjælp af uddannede frivillige, der skal coache dem. Vi undersøger om denne støtte kan ændre på den sociale ulighed i behandling og overlevelse af lungekræft i Danmark.

For at sikre afdækning af lungekræftpatienters egne ønsker og tanker om behandling og pleje i fremtiden, vil vi teste brugen af systematiske Advance Care Planning (ACP)-samtaler i almen praksis. Formålet med projektet er at forbedre kommunikationen om patienternes ønsker og tanker, øge tilgængeligheden af lindrende behandling, nedsætte uønskede indlæggelser, og senere i forløbet at øge muligheden for at patienter kan dø i eget hjem, som er et ønske for mange.