Vi vil finde nye scanningsmetoder og biomarkører til tidligt at vise, om patienter med lymfekræft har fået hjerteskade af kemoterapi. Hvis hjerteskaderne bliver fundet tidligt, kan man minimere skaderne og derved forlænge levetiden og forbedre livskvaliteten.

Vi vil kvalitetssikre den landsdækkende database for lymfekræft (LYFO), så vi kan holde øje med, hvordan patienterne bliver behandlet, og så vi løbende kan forbedre behandlingen.

Prognosemodeller anvendes til at give individuelle prognoser til patienter med lymfekræft. Vi vil udvikle en online platform, hvor forskerne nemt kan sammenligne kvaliteten af nye modeller med eksisterende modeller, og samtidig udvikle en ny prognosemodel til patienter med Hodgkin Lymfom. Målet er bedre informering af lymfekræftpatienter om deres prognose samt bedre udvælgelse af den optimale behandling til den enkelte patient.

Der er begrænset viden om de sjældne typer lymfekræft: nodal perifert T-celle lymfom, splenisk marginal zone lymfom, lavstadie follikulært lymfom og mantlecelle lymfom. Vi vil bruge det Danske Lymfomregister og samarbejde med udenlandske kollegaer for at få mere viden om behandlingseffekt og bivirkninger, så vi bedre kan vælge den rette behandling for den enkelte patient.

Patienter med lymfekræft af typen diffust storcellet B-celle lymfom har høj risiko for, at kræften spreder sig til hjernen, hvilket er svært at behandle. Vi vil undersøge, om man med en ny MR-skanningsmetode kan forudsige om en patient vil få spredning til hjernen. Målet er, at opdage spredning tidligere, så man kan komme hurtigt i gang med behandling og dermed øge overlevelsen.

Vi skal forske i, hvordan bakterier påvirker kræftceller og forværrer lymfekræft i huden, og om antibiotika kan bruges til at bekæmpe lymfekræft.

I dette projekt vil vi forbedre strålebehandlingen og opfølgningen for kræftramte børn og for unge med lymfekræft.

Antracykliner er en type kemoterapi, som bruges til behandling af den type lymfekræft, der hedder diffust storcellet B-lymfom. Behandlingen giver øget risiko for at få hjertesvigt senere i livet. Lægemidlet dapagliflozin bruges allerede til behandling af hjertesvigt, og vi vil undersøge effekten og sikkerheden af dapagliflozin som forebyggende behandling af hjertesvigt, hos patienter behandlet med antracyklin for diffust storcellet B-lymfom.

Vi vil opspore sygdomsfremkaldende fejl i gen-programmeringen ved tilbagefald af lymfekræft (non-Hodgkin lymfom) og udvikle en behandling som specifikt rettes mod disse fejl.

Vi ønsker at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos hver enkelt patient.

Vores mål er at skabe nye fysiske rammer på Rigshospitalet, der møder de særlige behov, man har, når man er ung med blod- eller lymfekræft, og når man er i lange behandlingsforløb på hospitalet. Vores projekt skal give de unge kræftpatienter en bedre oplevelse under deres indlæggelse og give dem mulighed for at være sociale med andre unge kræftsyge.

Patienter reagerer forskelligt på kemoterapi. Vi vil afprøve metoder, der kan forudsige, hvordan den enkelte patient med tilbagefald af B-cellesygdomme vil reagere på kemoterapi, så hver patient i fremtiden kan få den behandling, der passer bedst.

Børn, der overlever kræft, kan få alvorlige gener af behandlingen på grund af senfølger. Vi vil undersøge, om man med en metode med dybt holdt åndedræt under strålebehandling kan sænke stråledosen, så risikoen for senfølger bliver mindre.