Indsatsområder:

 

Indsamlet beløb og regnskab:

 

Bedre behandling

Effektiv behandling giver bedre overlevelse. Vi skal hurtigst muligt finde de bedste behandlinger.

Mere viden om kræft

Ny viden giver nye muligheder. Vi skal finde flere svar på, hvordan kræft opstår og udvikler sig.

Flere skal undgå kræft

Ca. 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Vi skal arbejde for, at flere får et liv uden kræft.

Kræft skal opdages i tide

Kræft, der opdages i tide, kan helbredes. Vi skal blive bedre til at opdage, når nogen får kræft.

Et bedre liv med kræft

Kræft gør livet svært. Vi skal være bedre til at hjælpe alle og sikre et velfungerende kræftforløb.

Projekter:

Der er desværre ingen projekter, der passer til din søgning

Protonterapi og færre bivirkninger hos patienter med livmoderhalskræft

Der er store forventninger til, at protonterapi kan nedbringe omfanget af bivirkninger efter stråleterapi for livmoderhalskræft. Dette projekt undersøger sammenhængen mellem stråledosis og bivirkninger, så man i fremtiden kan udvælge netop de patienter, som kan have mest gavn af protonterapi.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2016: 1.560.000
Forventes afsluttet midt i 2020

Læger skal bruge mobilkameraet mod hudkræft

Vi undersøger, om de praktiserende læger kan bruge en teknik kaldet teledermoskopi. Med mobilen kan de tage billeder af hudforandringer og sende dem, så hudlæger hurtigere kan undersøge, om det er kræft.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2017: 800.000
Forventes afsluttet først i 2021

Informationsindsats skal få flere piger HPV-vaccineret

Flere piger skal HPV-vaccineres, så de ikke får livmoderhalskræft senere i livet. Vi har derfor lavet en informationsindsats til forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres datter vaccinere. På langt sigt er målet, at mindst 80 pct. af pigerne, som tilbydes HPV-vaccination, bliver vaccineret.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2015: 4.000.000
Afsluttet

Fokus på bivirkninger hos patienter med blærekræft

Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem de bivirkninger, som patienter i behandling for blærekræft indberetter og deres livskvalitet og eventuel depression. Vi vil også undersøge, om patienterne oplever bivirkninger ved kemoterapi og immunterapi forskelligt. Endelig vil vi udvikle et redskab, der kan hjælpe patienterne med at fuldføre behandlingen.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2016: 1.500.000
Forventes afsluttet først i 2021

Terapi skal hjælpe pårørende med helbredet

Pårørende til kræftpatienter er under et hårdt pres. Vi vil undersøge, om en ny psykosocial terapi kan forbedre deres fysiske og psykiske helbred.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2014: 770.000
Knæk Cancer 2013: 650.000
Afsluttet

Færre smerter efter operation for livmoderkræft

Kvinder med livmoderkræft kæmper ofte med kroniske smerter efter deres operation. Smerter, der påvirker kvindernes livskvalitet i en negativ grad. Vi vil undersøge, om vi kan forudsige, hvem der har høj risiko for at få disse smerter. Med den viden, kan vi nemlig bedre forebygge og behandle smerterne.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2015: 750.000
Afsluttet

Forebyggelse af lymfødem efter behandling for brystkræft

Vi vil finde ud af, hvordan man undgår, at kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft, efterfølgende kan risikere at få smertefulde hævelser i armene, lymfødem. Vi vil undersøge om fysisk aktivitet, styrketræning og en særlig kompressionsbandage kan forebygge hævelserne, og om såkaldt trykkammerbehandling kan bruges til at behandle dem.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2013: 2.390.000
Forventes afsluttet sidst i 2020

Ingen stomi efter endetarmskræft

Vores mål er at helbrede patienter med endetarmskræft ved hjælp af moderne strålebehandling og kemoterapi, så de undgår en stor operation med varig stomi. Behandlingen skal tilbydes flere steder i landet, så det er en reel mulighed for alle danske patienter.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2015: 750.000
Forventes afsluttet midt i 2022

Test af ny kræftvaccine

Forsøget skal teste effekten af en ny kræftvaccine, som skal aktivere immunsystemet, så det angriber kræftcellerne. Der næres store forhåbninger om, at vaccinen i sig selv kan bekæmpe kræften og måske helt nedkæmpe den. Dertil kommer, at vaccinen burde være helt ideel til at kombinere med den nye succesfulde immunologiske behandling mod kræft, den såkaldte "checkpoint blokade".

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2016: 1.000.000
Forventes afsluttet først i 2020

Skræddersyet behandling til mænd med prostatakræft

Vi vil udvikle nye metoder, der skal forudsige, hvordan prostatakræft vil udvikle sig. Det vil vi, så behandlingen af prostatakræft bedre kan blive tilpasset den enkelte patient.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2012: 6.265.000
Forventes afsluttet sidst i 2020

Har patienters immunforsvar indflydelse på gavn af strålebehandling?

Strålebehandling efter en operation for brystkræft nedsætter risikoen for, at sygdommen kommer igen. Men ikke alle patienter har gavn af behandlingen. Vi vil undersøge, om immunsystemet kan forudsige, hvilke patienter der får gavn af strålebehandlingen. På den måde kan vi bedre tilrettelægge behandlingen til den enkelte patient.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2016: 2.600.000
Forventes afsluttet sidst i 2021

Spørgeskemaer skal få patienterne til at passe bedre på sig selv

Vi vil undersøge, om det har positiv effekt, at patienter med spredt modermærkekræft udfylder et spørgeskema om deres symptomer og livskvalitet før hver lægekonsultation og drøfter oplysningerne med lægen. Vi håber, at det vil hjælpe patienten til at tage bedre vare på sig selv.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2015: 1.934.722
Forventes afsluttet først i 2021

Eksistentielle og åndelige behov hos ældre kræftpatienter

Når ældre får kræft, melder de eksistentielle og åndelige spørgsmål sig ofte: Hvad er meningen med livet, med sygdommen, med døden? Vi vil undersøge ældre kræftpatienters åndelige behov og se, hvad åndelig omsorg kan gøre for dem og deres sygdomsforløb.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2019: 1.300.000
Forventes afsluttet sidst i 2022

Påvirker HPV-vaccinen unges uddannelse?

Vi vil undersøge risikoen for at få alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen. Det gør vi ved at sammenligne de resultater, som vaccinerede og ikke-vaccinerede unge i Norden opnår på deres uddannelse.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2015: 1.500.000
Forventes afsluttet sidst i 2020

Tilbage til arbejde efter kræft

Mange har svært ved at vende tilbage til deres arbejde efter en kræftsygdom. Vi vil undersøge, hvordan målrettet rehabilitering kan gøre det lettere for folk at komme tilbage til arbejde igen.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2012: 3.500.000
Forventes afsluttet midt i 2020

Færre gener af strålebehandling til børn

Børn, der overlever kræft, kan få alvorlige gener af behandlingen på grund af senfølger. Vi vil undersøge, om man med en metode med dybt holdt åndedræt under strålebehandling kan sænke stråledosen, så risikoen for senfølger bliver mindre.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2016: 1.500.000
Forventes afsluttet midt i 2022

Bedre søvn til kræftpatienter

Mange kræftpatienter sover dårligt. Vi vil sætte fokus på kræftpatienters søvnproblemer og udvikle et søvnprogram – baseret på kognitiv adfærdsterapi og motion – der kan give bedre søvn før, under og efter kræftbehandlingen.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2016: 500.000
Forventes afsluttet sidst i 2020

Socialt udsatte kræftpatienter – hvordan håndterer de symptomer på tilbagefald?

I projektet vil vi se på, hvordan socialt sårbare kræftpatienter oplever tegn på kræfttilbagefald, og hvordan de træffer beslutninger om at søge hjælp. Vi vil også undersøge, hvordan praktiserende læger oplever at være ansvarlig for opfølgningsprogrammer for kræftpatienter efter endt behandling.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2015: 1.400.240
Forventes afsluttet midt i 2020

MR-scanning efter operation for endetarmskræft

Når man skal operereres for endetarmskræft, kan lægen vælge forskellige operationstyper. Med en MR-scanning af patienten – tre år efter operationen – vil vi undersøge, om risikoen for, at sygdommen vender tilbage, hænger sammen med valget af operation, og om kvaliteten af operationerne er god nok i Danmark.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2013: 350.000
Forventes afsluttet sidst i 2020

Bedre behandling af hoved-halskræft

Vi vil forbedre metoden til at identificere de patienter, hvor HPV betyder noget for prognosen. Og vi vil finde andre faktorer, der har betydning for, hvordan patienter med kræft i mundsvælget klarer sig efter strålebehandling.

Få mere at vide
om projektet
Knæk Cancer 2016: 2.000.000
Forventes afsluttet midt i 2021