I blodet kan man finde kræftceller og dna fra kræftsvulster. Vi vil undersøge, om cellerne og dna’et kan udpege kræftpatienter, som har stor risiko for, at sygdommen kommer tilbage, og som derfor skal følges særligt nøje. På sigt vil vi udvikle en blodprøve, der kan erstatte de forskellige kontroller, der lige nu foregår på hospitalet og hos lægen.

Pårørende til kræftpatienter er under et hårdt pres. Vi vil undersøge, om en ny psykosocial terapi kan forbedre deres fysiske og psykiske helbred.

Forskning viser, at mindfulness hjælper mod stress, angst og depression efter et kræftforløb. Vores mål er derfor at gøre mindfulness-træning mere tilgængeligt for kræftoverlevere. I samarbejde med patienterne vil vi udvikle et online mindfulness-program, så vi kan afprøve, om øvelserne også har effekt, når patienterne bruger dem online.

Vi vil undersøge, om et epiduralkateter kan lindre smerter mere end standard smertebehandling, når lungekræftpatienter skal have en videoassisteret kikkertoperation for at fjerne en del af lungen.

Vi vil undersøge, hvilke fordele og ulemper der er ved at tilbyde mammografiscreening som en del af opfølgningsforløbet til tidligere brystkræftpatienter i alderen 50-79 år.

Vi vil undersøge kvaliteten af samtalen mellem læge, patient og pårørende, når en patient får eksperimentel kræftbehandling. Vores viden skal bidrage til at forbedre samtalen, hvor patienten skal tage stilling til, om han eller hun vil have behandlingen.

Vi vil ved hjælp af de unikke danske sundhedsregistre undersøge, om HPV-vaccinen er årsag til alvorlige bivirkninger hos danske piger og kvinder.

Mange patienter med tyktarmskræft lider af kronisk diarré, efter de har fået opereret højre del af tyktarmen væk. Vi vil undersøge hvorfor. Vi vil også undersøge, hvordan man kan lindre patienternes symptomer.

Flere piger skal HPV-vaccineres, så de ikke får livmoderhalskræft senere i livet. Vi har derfor lavet en informationsindsats til forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres datter vaccinere. På langt sigt er målet, at mindst 80 pct. af pigerne, som tilbydes HPV-vaccination, bliver vaccineret.

Vi ønsker at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos hver enkelt patient.

Der er sket store fremskridt på kræftområdet gennem de seneste år, men desværre har det ikke gavnet alle patienter lige meget. Vi vil etablere et nyt forskningscenter, som skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn af landvindingerne på kræftområdet.

Vi vil finde flest mulige af de proteiner, som er vigtige for en kræftcelle, når den skal reparere skader på sig selv og holde gang i sin vækst. Vi tester, om man ved at angribe disse proteiner kan slå kræftcellen ihjel, og om de kan bruges til at udvikle ny målrettet kræftbehandling.

Vi vil finde de særlige stoffer i huden, som kan hjælpe til at skelne mellem forstadier til hudkræft, hudkræft og rask hud. Lykkes det, vil vi introducere en helt ny behandling mod hudkræft kaldet iKnife, som er mere effektiv og mindre omkostningsfuld end de nuværende behandlingsformer.

Der er forskellige mekanismer i cellerne, der fører til udviklingen af kræft. Dette projekt fokuserer på en nedbrydningsproces i cellerne kaldet autofagi og undersøger, hvad fejl i autofagien hos såkaldte ribosomer betyder for udviklingen af kræft.

Når man tilrettelægger behandlingen til lungekræftpatienter, ser man på patienterne som én samlet gruppe uden at tage hensyn til den enkeltes generelle helbred og modtagelighed for behandlingen. Vi vil udvikle metoder, som gør det muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte patient, så flere kan overleve sygdommen uden alvorlige bivirkninger.

Vi vil sammen med en af verdens førende eksperter fra USA udvikle et helt nyt støtteprogram til familier med uhelbredeligt syge børn og afprøve det på danske familier. Projektet skal bidrage til at mindske den psykiske belastning af familiens medlemmer og forebygge kompliceret sorg og psykiske lidelser.

Projektet vil undersøge, om pårørende til færdigbehandlede blodkræftpatienter kan fungere som støtte-ambassadører for andre pårørende til blodkræftpatienter, som er i gang med behandlingen. Vi undersøger, om denne form for støtte har en positiv effekt på de pårørendes følelsesmæssige velbefindende og livskvalitet.

Hvis ens mor eller far har arvelig tarmkræft, og man selv har en forhøjet risiko for at få den samme sygdom i en tidlig alder, er der to svære ting at forholde sig til samtidig. Vi vil sammen med unge fra familier med arvelig tarmkræft og deres forældre udvikle tiltag, der kan støtte dem i denne svære situation.

Mange pårørende føler ikke, de får tilstrækkelig meget information på hospitalerne. Vi vil videreudvikle og teste en allerede afprøvet samtalemetode, der forbedrer informationen til pårørende, så den i stor skala kan bruges på danske kræftafdelinger.

Kemobehandling kan, særligt for unge, medføre appetitløshed, kvalme og opkastninger, så man bliver svækket og afkræftet. Dette projekt vil forbedre den måde mad indgår i behandlingsforløbet for unge kræftramte, så de kan få den næring, de har brug for til at klare sig bedst muligt igennem forløbet.