Gå til sygdomsliste

Operation af endetarmskræft

Når du bliver opereret for endetarmskræft, fjerner lægen kræftknuden og noget af tarmen på begge sider af knuden.

Operationen af endetarmskræft foregår i fuld bedøvelse, som oftest suppleres med en rygmarvsbedøvelse (epiduralbedøvelse). 

Særlig operationsteknik giver mindre risiko for tilbagefald

Ved operation for kræft i endetarmen bruger lægerne en operationsteknik, der hedder TME (total mesorektal excision). Kirurgen fjerner endetarmen og den fedtpude, der ligger rundt om, ved at frigøre dem forsigtigt fra omgivelserne.

Når fedtpuden ikke bliver beskadiget, er der mindre risiko for, at sygdommen kommer tilbage.

Der er også færre bivirkninger på grund af ødelagte nerver. Det betyder også, at der er færre problemer med vandladning og mindre risiko for impotens.

Tre former for operation

Der findes tre former for operation af endetarmskræft:

  • Åben operation
  • Kikkertoperation med eller uden robot
  • Kikkertoperation med samtidig operation gennem endetarmsåbningen (kaldet TA-TME)

Åben operation ved endetarmskræft

Åben operation vil sige, at kirurgen opererer gennem et aflangt snit på maveskindet (bugvæggen).

Kikkertoperation eller robotassisteret kikkertoperation ved endetarmskræft 

Kikkertoperation vil sige, at kirurgen opererer gennem flere små snit på maveskindet (bugvæggen). Kikkertoperationsmetoden er lige så effektiv som åben operation.

Kikkertoperation giver mindre ar og mindre risiko for bugvægsbrok. Endnu vigtigere er, at denne metode giver en mindre påvirkning af kroppen, og du kommer hurtigere på benene igen, bliver udskrevet hurtigere og har færre komplikationer.

Kikkertoperation med samtidig operation gennem endetarmsåbningen

Denne operation kaldes TA-TME (transanal total mesorektal excision ). Ved en TA-TME operation kombinerer lægen en kikkertoperation med samtidig operation op gennem endetarmsåbningen.

Du får svar på, om kræften er væk 1 uge efter operationen

Cirka en uge efter operationen kan du få endeligt svar på, om al kræften er fjernet. Tarmstykket og lymfeknuderne skal undersøges i mikroskop, og herefter er det muligt at sige, om alt kræftvævet er fjernet.

TEM-operation bruges ved små kræftknuder eller som lindrende behandling

Hvis du kun har en lille knude tæt ved endetarmsåbningen, er det ikke altid nødvendigt at blive opereret gennem maveskindet (bugvæggen).

I nogle tilfælde kan knuden fjernes med nogle specielle instrumenter, der føres ind gennem endetarmsåbningen. Metoden kaldes TEM-operation (Transanal Endoskopisk Mikrokirurgi, forkortet TEM). Der er udviklet flere forskellige systemer, som alle går ud på at bortoperere knuden gennem endetarmsåbningen, fællesbetegnelsen er TES (transanal endoskopisk kirurgi (surgery).

Metoden kan kun bruges til at fjerne små knuder i tidligt stadium (T1 i TNM-systemet) og bruges især, hvis man ikke tåler større operation på grund af dårligt helbred.

En TEM-operation kan i nogle tilfælde også bruges som lindrende behandling af fremskreden kræft i endetarmen.

Operation og læger

Operationen af endetarmskræft foregår i fuld bedøvelse

Stomi efter operation af endetarmskræft?

Hvis kræften sidder i den øverste eller midterste del af endetarmen, kan kirurgen som regel sy de to tarmender sammen igen, efter at kræftknuden er fjernet.

Men for at nedsætte risikoen for alvorlige komplikationer ved eventuel utæthed af sammensyningen, anlægges ofte en midlertidig stomi, som nogle måneder senere fjernes ved en lille ny operation. Det betyder, at du slipper for en blivende stomi.

Permanent stomi er i nogle tilfælde det bedste valg

Især ved kræft i den nederste del af endetarmen vil det ofte være nødvendigt med en permanent stomi. Det er fordi, fjernelse af kræftvævet betyder, at kirurgen er nødt til at fjerne dele af endetarmslukkemusklen som forsøg på at fjerne alt kræftvævet (radikal operation), så risikoen for tilbagefald bliver mindst mulig.

Selv om de to tarmender rent teknisk og under hensyntagen til kræftens placering kan sys sammen, kan det i nogle tilfælde være en bedre ide i stedet at få en blivende stomi. Årsagen kan være, at man har andre sygdomme, som vil gøre en evt. komplikation i form af lækage livsfarlig.

En blivende stomi kan også være det bedste valg, hvis kirurgen vurderer, at man er i risiko for at udvikle tilstanden LARS (low anterior resection syndrom) efter endetarmsoperationen.

Ved LARS vil man efter operationen få hyppigere afføring, problemer med at gøre sig færdig og måske opleve at være utæt. Tilstanden kan i høj grad forringe ens livskvalitet, og vil være til mere gene end en stomi.  Læs mere om stomi:

Stomi ved operation af endetarmskræft

Komplikationer efter operation af endetarmskræft

De hyppigste komplikationer efter operation af endetarmskræft er:

  • Lungebetændelse
  • Blærebetændelse
  • Betændelse i såret

Efter en operation for endetarmskræft kan man i nogle måneder have ændret og vekslende afføring. Nogle oplever også forbigående problemer med at holde på afføringen. I langt de fleste tilfælde vil disse bivirkninger dog forsvinde efterhånden.

Ved sammensyning af tarmen ved operation for endetarmskræft er der op til 10 pct. risiko for, at sammensyningen brister. Denne komplikation kan være alvorlig. Det vil ofte kræve en ny operation, som kan resultere i en midlertidig eller permanent stomi.

For at nedsætte risikoen for komplikationer er det vigtigt at komme ud af sengen og røre sig, så hurtigt som muligt, da komplikationer opstår oftere, hvis du ligger længe i sengen. Spørg evt. en pårørende eller personalet om hjælp til f.eks. en gåtur. Det er også vigtigt at komme i gang med at spise og drikke hurtigt efter operationen.

Bækkenbundstræning er for både mænd og kvinder

Ved at træne bækkenbunden op, kan man mindske problemer med at holde på vandet eller på afføring.

Øvelser for bækkenbund og underliv

Rejsningsproblemer (impotens) og vandladningsproblemer ses sjældnere end før

Efter operation oplever nogle mænd rejsningsproblemer og problemer med vandladningen. Men med TME-operationsteknikken ses disse bivirkninger heldigvis sjældnere end før.

Kvinder kan få problemer med tørhed og smerter, men hos de fleste er generne forbigående, hos andre kan medicinsk behandling afhjælpe eller mindske problemet.

Mænd, der lider af prostata-gener, kan få problemer med vandladningen efter operationen.

Det kan derfor blive nødvendigt med et kateter i urinblæren.

Stent ved akut tarmstop

Hvis du får akut tarmstop på grund af en knude i endetarmen, vil det i de fleste tilfælde kunne behandles, ved via en kikkert (koloskop) at lægge et rør (en stent) op gennem knuden.

På den måde skabes der passage for afføringen, og man kan ofte undgå en stomi. Dette gælder dog kun, hvis der ikke er tegn på bughindebetændelse.

Et par uger senere, kan man blive opereret og få fjernet knuden. Er man for svækket til at kunne blive opereret, kan man nøjes med at få lagt stenten.

En stent er et lille rør, der kan indsættes i endetarmen. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræftknuden blokerer.

Nogle får kemoterapi efter operation

I nogle tilfælde bliver man efter operationen tilbudt behandling i form af kemoterapi for at mindske risikoen for tilbagefald.

Når du udskrives

Inden du bliver udskrevet, kan afdelingen hjælpe dig med aftaler om forskellige former for hjælp.

Ved behov kan du få:

  • Hjemmehjælp, hjemmepleje eller genoptræning
  • Psykologbistand via Kræftens Bekæmpelse eller efter henvisning fra egen læge
  • Samtale med socialrådgiver om økonomiske spørgsmål

Ved udskrivelsen får du tid til ambulant kontrol på hospitalet. Hvis du har fået en aflastende stomi, planlægges operation med lukning af stomien, oftest efter to-tre måneder.

Læs også:

At leve med kræft i endetarmen


Alt om behandling af endetarmskræft:

Behandling af endetarmskræft (overblik)

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende