Mental robusthed kaldes også for resiliens, og dækker over det at kunne klare sig på trods af svære belastninger i livet.
Du vil i denne gruppe arbejde med egne styrker, værdier, dit netværk og indflydelse på eget liv. Kurset vil veksle mellem oplæg, erfaringsudveksling samt øvelser på kurset og hjemme, samt fokus på at styrke den enkeltes evne til at klare sit liv med kræft.
Du skal have lyst til at deltage aktivt i gruppen, arbejde med øvelser mellem de enkelte gange, og du vil komme til at dele tanker og erfaringer fra dit liv og sygdomsforløb med resten af gruppen. Dette har stor betydning for dit udbytte samt diaglogen på kurset.
Gruppen ledes af rådgiver og psykolog Janne Lorentzen.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen Hillerød over 7 onsdage på nedenstående datoer i tidsrummet kl. 13.00-15.30:
- d. 12. marts og d. 26. marts
- d. 9. april og d. 23. april
- d. 7. maj, og 21. maj
- d. 4. juni
Tilmelding:
Tilmelding til gruppen kræver en forsamtale med en rådgiver. Hvis du er interesseret i at deltage, skal du anmode om tilmelding via linket nedenfor (eller i boksen), hvorefter kræftrådgivningen vil kontakte dig og aftale en tid til en samtale. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer godt til dig, kan du deltage i kurset.
Du er også velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen i Hillerød for tilmelding og nærmere information på tlf. 70 20 26 58 eller e-mail hillerod@cancer.dk.