Kræft i Danmark i coronatiden

Når man ser på året 2020, er det umuligt at komme uden om corona-pandemien. Selv om pandemiens fulde konsekvenser for kræftpatienterne endnu ikke er afdækket, begynder en række opgørelser nu at tegne et billede. 

Derfor fylder corona-pandemien også en del i rapporten ’Kræft i Danmark’, der stiller skarpt på kræftområdet i 2020. Formålet er at give viden, der kan bruges til at højne kvaliteten i hele kræftforløbet. 

Undersøgelser viser, at i foråret 2020 gik færre danskere til læge, selv om de havde symptomer på sygdom, der blev stillet færre nye kræftdiagnoser og givet færre henvisninger til kræftpakker. Opgørelser tyder dog på, at det tabte er indhentet i løbet af året, men konsekvenserne af nedgangen i aktiviteten på kræftområdet i foråret, herunder forsinkede diagnoser, kender vi endnu ikke. Også på screeningsområdet har corona-pandemien sat sine spor, og færre kvinder er mødt op til brystkræftscreening. 

– Der ligger nu et vigtigt arbejde i at skabe et nationalt overblik over de konsekvenser corona-pandemien har haft på kræftområdet. Det er nødvendigt, både for at få en status på området og for at få overblik over eventuelle nødvendige tiltag, siger Jesper Fisker der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse. 

Kræftpatienternes egne oplevelser af corona-pandemien
Også når man spørger kræftpatienterne selv, har corona-pandemien sat sit aftryk. 

I en undersøgelse blandt kræftpatienter i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel i foråret 2020 svarede 67 pct. af deltagerne, at de noget af tiden eller ofte følte sig isoleret fra andre. Og 56 pct. af de adspurgte kræftpatienter var bekymrede for, at de på grund af deres kræftsygdom måske kunne blive hårdere ramt, hvis de blev syge af coronavirus. 

Under nedlukningen i foråret 2020 var der desuden en stor stigning i brugen af virtuelle kontakter i almen praksis og på sygehuse. Omlægningerne skete for at imødekomme en omprioritering af personalets ressourcer og betød, at nogle aftaler på hospitalerne blev omlagt til telefon, e-mail eller virtuelle konsultationer. 

– Vi mener, det er vigtigt at få fulgt op på, hvilke konsekvenser omlægningen har haft i forhold til at opspore alvorlig sygdom og hvad det betyder, for videndeling mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle. Der er brug for at gennemgå erfaringerne så vi kan lære af dem, og de kan bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet, siger Jesper Fisker.