Gå til sygdomsliste

Udredning for kræft: Patienter får uensartede tilbud

09-01-2019
Der er store regionale forskelle på, hvilke udredningsforløb der er til patienter, som ikke passer ind i kræftpakkerne. Det konkluderer en ny rapport fra VIVE. Kræftens Bekæmpelse bakker op om rapportens konklusioner og anbefalinger.

Der er store forskelle på, hvad forløbet bliver, når en patient kommer til sin læge med symptomer, der kan være tegn på kræft eller andre alvorlige sygdomme. Modelfoto: Kræftens Bekæmpelse

Hvert år får over 38.000 danskere konstateret kræft. Men kun halvdelen af dem, der viser sig at have en kræftsygdom, har symptomer, der giver en direkte henvisning til en kræftpakke.

Og hvor kræftpakkeforløbet betyder en hurtig og strømlinet behandling, kan vejen være bumlet for de mange mennesker, der ikke passer ind i en kræftpakke. Det slås fast i en ny rapport, som VIVE har udsendt i dag, onsdag. 

Ifølge rapporten er der store regionale variationer i de udredningsforløb, som tilbydes til denne store gruppe af måske kræftsyge. Konsekvensen er ifølge forskerne, at kvaliteten ikke er den samme i de forløb, patienterne tilbydes.

Det rammer patienterne. De har krav på ensartet behandling, uanset hvor de bor

Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse

Krav på ensartet behandling

I Kræftens Bekæmpelse kommer rapportens konklusioner ikke bag på cheflæge Niels Kroman.   

- Vi har længe haft en fornemmelse af, at forløbene er uens på landsplan. Det rammer patienterne. De har krav på ensartet behandling, uanset hvor de bor, fastslår Niels Kroman, som efterlyser et nationalt overblik over området. 

De mange mennesker, som ikke starter deres sygdomsforløb med en henvisning til en kræftpakke, kan deles op i to grupper.

Den ene gruppe har symptomer, som kan tyde på alvorlig sygdom – herunder kræft. Det kan for eksempel være et pludseligt vægttab, en lav blodprocent eller uforklarlige smerter i knoglerne.

Den anden gruppe er de patienter, der kommer til deres egen læge med mere uspecifikke symptomer som ondt i maven, hoste eller ondt i ryggen. Her vil lægen for en sikkerheds skyld undersøge dem nærmere for at sikre, at der ikke er noget alvorligt galt.

Det er disse grupper patienter, rapporten fra VIVE handler om.

Store konsekvenser 

For de to grupper ’måske kræftsyge’ er der to udredningsveje at gå. De bliver enten udredt i et såkaldt diagnostisk pakkeforløb på et af landets diagnostiske centre. Eller de bliver udredt hos deres egen læge, som bestiller forskellige undersøgelser på sygehuset.   

Men de to veje bliver til et uoverskueligt Danmarkskort med blinde veje og snoede stier. Der er ifølge rapporten store forskelle på, hvad disse mange potentielt kræftsyge får af tilbud.  

Der er bl.a. forskel på, hvilke patienter, der henvises til de forskellige udredningsforløb. Der er forskel på, hvad forløbene indeholder, og hvornår de afsluttes. Der er forskelle fra region til region og fra sygehus til sygehus. 

For eksempel varierer det, hvor ofte patienterne i de enkelte regioner sendes til røntgenundersøgelse af brystkassen. Undersøgelsen bruges ofte i sammenhæng med diagnosticering og kontrol af kræft.

Rapporten nævner også store forskelle på, hvor mange patienter der i hver region bliver henvist til de diagnostiske centre på baggrund af mistanke om alvorlig sygdom – efter den såkaldte MAS-pakke.

For nylig viste en rapport fra Rigsrevisionen, at der er problemer med den tidlige opsporing af kræft:

Hård kritik af diagnostik af kræft

Vi håber, at Sundhedsstyrelsen tager opgaven på sig med at få skabt et overblik og sikre ensartede tilbud

Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse

Behov for overblik

Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Niels Kroman konstaterer, at som situationen er nu, så er der ingen klare nationale retningslinjer for, hvordan udredningen skal foregå.

Der er ingen erfaringsudveksling mellem de sundhedsfaglige parter. Og der er ingen overvågning af området. Ingen ved, hvilken region, der klarer sig bedst – eller dårligst.  

- Vi håber, at Sundhedsstyrelsen tager opgaven på sig med at få skabt et overblik og sikre ensartede tilbud, siger Niels Kroman.  

Rapporten er det første samlede forsøg på at undersøge området, som blev tilført en vitaminindsprøjtning i 2014, hvor regeringen bevilgede 1,1 mia. kroner til initiativet ’Jo før, jo bedre.’ Det havde bl.a. som mål at forbedre mulighederne for at udrede patienterne uden for kræftpakkerne.  

Men rapporten peger på, at der stadig er et stykke vej til det politiske mål om en tidlig, effektiv og ensartet kræftudredningsindsats.

Læs om de politiske reaktioner på rapporten:

Politikere vil have undersøgt udredningstilbud til kræftpatienter  

Det bør der gøres

Rapporten kommer med fem anbefalinger, der kan understøtte målet om tidlig, ensartet og effektiv kræftudredning af patienter uden for kræftpakkerne. Kræftens Bekæmpelse støtter anbefalingerne:     

1. Overblik og formidling: Lokale og regionale udredningsmuligheder bør kortlægges, og information om disse muligheder samles og formidles på en ensartet og anvendelig måde.  

2. Ansvar og samarbejde: Det faglige ansvar og rollefordelingen i kræftudredningen mellem almen praksis og sygehusene bør tydeliggøres.  

3. Brug af billeddiagnostik: Der bør udføres en national analyse af brugen af CT-scanninger til kræftudredning uden for kræftpakkerne, som muliggør national stillingtagen til, hvordan og hvornår CT-scanninger bør bruges i kræftudredningen.  

4. Nationalt forum: Der bør etableres et tværregionalt eller nationalt forum til opsamling og udveksling af viden om lokale erfaringer med kræftudredning.  

5. Tværregional monitorering: Monitorering af kræftudredningen uden for kræftpakkerne bør iværksættes og afrapporteres tværregionalt eller nationalt

Om rapporten: Forsker Amalie Martinus Hauge står bag rapporten sammen med bl.a. sundhedsøkonom og professor Jacob Kjelberg. VIVE er Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten er finasieret af medicinal- og diagnostikvirksomhederne Bristol-Myers Squibb og Roche.

Læs mere om rapporten: 

Kræftudredning uden for kræftpakkerne