Gå til sygdomsliste

Samtaler med patienter

Kræftens Bekæmpelse arbejder for at sikre kræftpatienter og pårørende et godt og værdigt forløb. Her kan du finde viden om, hvad kræftpatienter og deres pårørende har behov for i kommunikationen med sundhedsprofessionelle.

Samtale med patienter og pårørende

Kommunikationen har betydning for kræftpatienters forløb
Hvert år får mere end 30.000 danskere stillet diagnosen kræft. God kommunikation mellem sundhedsprofessionelle, kræftpatienterne og de pårørende spiller en vigtig rolle i forbindelse med kræftpatienternes tilpasning til diagnosen og den nye fremtid.

Målet med samtalen
Som sundhedsprofessionel har du det overordnede ansvar for kommunikation og koordination i de ofte komplekse behandlingsforløb på tværs af specialer, afdelinger og sektorer. Det skal altid være klart for patienten, hvem der har ansvaret for kontakten.

En vigtig opgave er at understøtte patientens oplevelse af sammenhæng, koordinering og tryghed i deres behandlingsforløb. Tryghed skabes af overblik, tillid og respekt. 

Et menneske med en kræftsygdom
Som patient er det helt fundamentalt, at man bliver respekteret som menneske og ikke oplever at være endnu et nummer i rækken. Du skal derfor være nysgerrig efter patientens tanker, følelser, værdier og holdninger, og prøve at forstå betydningen af sygdommen for patientens liv.

Indledning på samtalen
  • I det omfang det er muligt skal samtalen foregå uforstyrret og i fortrolige rammer.
  • Du bør være velforberedt – patienter ønsker ikke, at lægen har øjenkontakt med journalen i stedet for dem.
  • Foreslå at optage samtalen, så den kan afspilles, når de kommer hjem og information kan deles med pårørende, der ikke deltog i samtalen.
  • Begynd med at spørge ind til patientens forventninger til samtalen: ”Hvad ønsker du at få ud af vores samtale i dag”?
  • Præsentér derefter dine egne forventninger og kom med et forslag til en fælles agenda og afvent patientens feedback.
  • Et samarbejde er etableret og patienten oplever kontrol.
Inddragelse af de pårørende
  • Afklar hvem der er patientens nærmeste pårørende og hvilke ønsker patienten har til information og inddragelse.
  • Hvis der er pårørende med til samtalen, så spørg ind til, hvad de ønsker at vide.
  • Hvis der er behov for det, så bed patienten om at give tilladelse til, at du taler med de pårørende alene.
Information
  • Information er ikke en pille, du kan bede patienten om at sluge, men skal afpasses efter, hvad patienter ved og ikke mindst, hvad patienten ønsker at vide.
  • Nogle patienter ønsker fuld information, mens andre ønsker at vide så lidt som muligt. En del er ambivalente i forhold til, hvad de ønsker at vide. Tal med dem om fordele og ulemper ved at tale om prognose og fremtidsudsigter. Du kan for eksempel sige: ”Der er forskellige måder, vi kan tale om det på. Jeg kan give dig statistik, som siger noget om det gennemsnitlige forløb for en patient med samme sygdom. Eller vi kan tale om det værst tænkelige og det bedst tænkelige forløb. Hvad, tror du, vil være mest hjælpsomt for dig”?
  • Under alle omstændigheder skal information gives i små bidder, så patienten får mulighed for at fordøje den og reagere.
  • Brug gerne en pause efter en vigtig information.
Hvordan reagerer patienten?
  • Følelsesmæssige reaktioner er normale og almindelige. Reaktionen på diagnosen kræft kan for eksempel være chok, vrede, fortvivlelse, accept eller benægtelse.
  • Som sundhedsprofessionel kan du ikke se, hvad der sker inde i hovedet på patienten. I stedet for at gætte er det godt at spørge ind til tanker og følelser. Du kan for eksempel sige: ”Må jeg spørge dig, hvad du tænker om det jeg har sagt”?
  • Det er vigtigt, at du som sundhedsprofessionel er opmærksom på følelserne, da det ellers kan betyde, at patienten ikke lytter til det, du fortæller efterfølgende. Du kan anerkende og reagere på deres følelser på flere måder:
    - Sætte ord på: ”Det ser ud som om, at du havde håbet på et andet svar.”
    - Forstå: ”Det må være svært at skulle forholde sig til den besked.”
    - Respekt: ”Jeg er imponeret over, at du klarer behandlingen så godt.”
    - Understøtte: ”Jeg vil gøre mit bedste for hjælpe dig.”
    - Undersøge: ”Kan du fortælle mig lidt mere om...”
Afslutning på samtalen
  • Opsumér hvad I har aftalt og hvad der videre skal ske. Ikke mindst hvem der er patientens kontaktperson, hvis det ikke er dig.
  • Fortæl om støttemuligheder, herunder Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud.

Radio om livet med kræft
Kræftens Bekæmpelse har produceret en række radioudsendelser, som kan være med til at give en større forståelse for, hvordan det er at få en kræftdiagnose. For hvordan kan man reagere på at få en livstruende sygdom? Hvad gør usikkerheden ved en? Og hvordan påvirker sygdommen ens identitet og arbejdsliv?

I videoen fortæller Inge, Flemming og Charlotte Marie om deres erfaringer med at få en kræftdiagnose. Undervejs er der interviews med hospitalspræst Christian Juul Busch og professor Bobby Zachariae.

Radio om livet med kræft

Patientinvolvering
Kræftens Bekæmpelse indsamler løbende beretninger fra patienter om deres møde med sundhedsvæsenet, som blandt andet sætter fokus på udfordringerne i kommunikationen med sundhedsprofessionelle.

Patientinvolvering