Af: Marica Reim Foto: Tonny Foghmar og privat
Af: Marica Reim Foto: Tonny Foghmar og privat
Jacob er på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Han ligger roligt i en blå hospitalsstol med lukkede øjne, mens droppet i armen langsomt fører kemoen ind i hans krop. Lyset er dæmpet, og persiennerne er trukket ned.
Ved siden af sengen sidder musikterapeut og ph.d. Ilan Sanfi. Ilan guider Jacob gennem en musikvisualiseringsrejse til roligt musik fra sin laptop, som gør Jacob afslappet og hjælper ham med at flytte tankerne væk fra kemoterapien og over på noget positivt.
-Musik påvirker krop og følelser direkte og ved at spille noget beroligende musik vil de fleste mennesker blive påvirket af det - med en mere rolig puls og rolig vejrtrækning. Jo mere afslappede man er, jo bedre kan man typisk åbne op for de indre forestillinger, forklarer Ilan Sanfi.
Ilan tager nu Jacob med på en guidet visualiseringsrejse. Jacob skal forestille sig, at han flyver i en luftballon. Han skal selv bygge den og give den farver. Ilan guider Jacob til at få farverne til at skinne på de dele af kroppen, hvor han evt. oplever ubehag, så ubehaget opløses og fylder mindre.
16-årige Jacob har kræftformen Hodgkins lymfom. Han er snart færdig med sin kemobehandling, og derefter skal han have stråleterapi. Under sin behandling har han deltaget i et forskningsprojekt, som undersøger, hvordan musikterapi kan hjælpe børn og unge nemmere gennem deres kemobehandling.
-Jeg har ikke haft så mange bivirkninger af kemoen. Men musikterapien har hjulpet mig med at komme lidt væk, når det hele har været svært. Afstresse, tænke positive tanker og fokusere på noget andet end min sygdom, fortæller Jacob.
'Når vi bruger musikvisualiseringsrejserne hos børnene, får de en timeout, kroppen får lov at restituere, og det sker faktisk tit, at de bliver så afslappede, at de falder i søvn under behandlingen'
Visualiseringsrejser og musik, der er særligt forfattet og specialkomponeret i rolige og opløftende toner om at være på stranden, flyve i luftballon eller være i en dejlig have er en del af den behandling, som børn og unge i musikterapiprojektet kan få glæde af under deres behandlingsforløb med kemoterapi.
Projektet går ud på at undersøge, om musikterapien kan reducere kvalme og andre bivirkninger af kemoterapi hos kræftramte børn og unge i alderen 7-24 år. Samtidig skal det hjælpe dem med at håndtere nogle af de bekymringer, der følger med, når man har kræft, forklarer Ilan Sanfi og fortsætter:
- Vi håber på, at vi kan hjælpe børn og unge med at komme igennem deres kræftforløb med mindre kvalme og færre bivirkninger og give dem redskaber til bedre at mestre det ubehag og tanker, de kan opleve i deres behandlingsforløb. Helt kort sagt handler det om at skrue op for de gode ting og ned for de dårlige ting.
Musikterapi omfatter ikke kun musik. Når Ilan og projektets seks øvrige musikterapeuter har sessioner med de unge patienter, er det en kombination af både afspændingsøvelser, guidede visualiseringsrejser til specialkomponeret eller udvalgt musik. Formålet er at vække positive følelser og behagelige fornemmelser i kroppen hos barnet.
- Den form for musikterapi, som vi bruger, fokuserer både på kroppen og det mentale. Vi bruger bl.a. visualiseringsteknikker, som hjælper barnet til at sætte billeder på kvalmen eller ubehaget. Når vi for eksempel siger/guider deltageren: ’lige som solens stråler skinner på sne og får sneen til at smelte og forsvinde’, er det metaforer for, hvordan barnet visuelt kan transformere kvalmen og få den til at forsvinde, fortæller Ilan Sanfi.
Ud over sessionerne med musikterapeuten på hospitalet får de børn og unge, der er med i projektet, også en Ipad og højtaler med hjem. Den kan de bruge til at høre de indtalte musikvisualiseringsrejser, når de har brug for det.
- De fleste af de her børn og unge er under hårdt pres, både i forhold til sygdommen og behandlingen, men også psykisk fordi det er hårdt at være væk fra familie og venner. De kan bruge musikvisualiseringsrejser til at skabe positive tanker. Samtidig er det med til at give dem et frirum fra sygdom og behandling. Det der med at få en timeout, og give kroppen lidt ro, det har de brug for, siger Ilan Sanfi.
Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse, Børnecancerfonden, Helsefonden, Ronald McDonald Børnefond og DJBFA
Projektet sker i samarbejde med børnekræftafdelingerne i Aarhus, København, Oslo, Tromsø og Lund plus to voksenkræftafdelinger i Aarhus og København. Projektet er inddelt i to grupper, hvor den ene er målrettet børn i alderen 7-12 år og den anden unge mellem 12-24 år. Det er to lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne fordeles enten i en musikgruppe eller i en kontrolgruppe. Den første gruppe får musikterapi under deres behandling. Kontrolgruppen får tilbudt musikterapi efter endt deltagelse.
Alle syv musikterapeuter, der arbejder på MICO-projektet har også anvendt musikvisualiseringsrejserne udenfor projektet, hvor de har vist sig anvendelige og gavnlige for traumatiserede flygtningebørn, unge med spiseforstyrrelser, børn i palliative forløb, børn med gigt og smertepatienter
Den 26. oktober 2020 på Herning Sygehus fik Jacob og hans far, John, beskeden: Jacob havde kræft. Det kom som et chok for dem begge to. Det var nemlig ikke første gang, at familien blev ramt af kræft.
- Jeg røg i et hul på størrelse med et krater det første døgn efter diagnosen. Jeg tænkte, det kan simpelthen ikke passe. Jacob og hans lillebror mistede deres mor til kræft for ti år siden. Hvad er sandsynligheden for, at det sker igen i vores familie? Det måtte være noget andet, siger Jacobs far, John Ingemann Christensen.
Desværre var det ikke noget andet. Jacob havde i en længere periode haft hævede lymfekirtler, og det, de troede blot var en forkølelse, viste sig at være Hodgkins lymfom – en kræftsygdom i lymfeknuderne. Det var hårdt for Jacob at få beskeden om, at han havde kræft, men hans bekymringer handlede mere om hans far og lillebror end om ham selv.
- Jeg forbinder kræft med døden, nok fordi jeg både har mistet min mor og bedstemor til kræft. Jeg kunne se, hvor hårdt det tog på min far, da vi fik at vide, at jeg havde kræft. Så helt fra starten af tænkte jeg, at det her bliver jeg bare nødt til at overleve for min far og min lillebrors skyld, fortæller Jacob.
'Vi vinder denne her, det er jeg sikker på'
De dage, hvor det hele har været svært, og bekymringerne har taget over, har Jacob kunnet trykke play på iPad’en og lade sig føre ind i en verden af musik, bølger og havbrus.
- Jeg har haft en masse tanker, der har fyldt i mit hoved, og som har gjort det svært for mig at falde til ro, når jeg skulle sove. Og her har musikterapien hjulpet mig. Samtidig har jeg brugt det til at få en god stemning i kroppen og blive i bedre humør, når jeg var trist, fortæller Jacob.
Jacobs tilgang til det hele har også været med til at gøre hans far stærkere.
- Jacobs empati og styrke har hjulpet mig med at komme godt igennem forløbet. På den måde ligner han sin mor på en prik. Hun kneb ikke en tåre. Hun tænkte på alle andre end sig selv helt indtil sin død. Der har han nogle utrolige gener med sig. Den helt store forskel er dog, at vi vinder denne her, det er jeg helt sikker på, siger John.
Siden 2014 har Ilan Sanfi arbejdet på og ledet forskningsprojektet. Ud over en ph.d. i musikterapi har Ilan også en bachelor fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Da der ikke var noget eksisterende materiale med musiklytning og visualisering, var det derfor oplagt for ham selv at skrive fortællingerne til visualiseringsrejser og komponere musikken.
Han har komponeret musikken sekund for sekund til visualiseringsrejserne, så den passer præcis til hver enkelt lille del af fortællingen. Han fortæller, at for ham er det vigtigt, at musikken understøtter handlingen og omvendt for at gøre det så levende og udbytterigt for lytteren som muligt.
- Musikken er tæt knyttet til følelser, stemninger og associationer, og det bruger vi aktivt. For eksempel er der en af visualiseringerne, der starter med ’Lyt godt til musikken og lad den tage dig med på stranden’, og så kommer der en passage med musik, som tager over. På den måde er musikken med til at stimulerer den indre billeddannelse hos barnet eller den unge, samtidig med at de bliver guidet til at lægge mærke til, hvordan det føles i kroppen.
Musikken til musikrejserne fik Ilan i 2014 indspillet af Aarhus Symfoniorkester.
Musikken har Ilan komponeret ud fra specifikke musikalske parametre med blandt andet med behagelige klangfarver, forudsigelighed, en rolig start og slutning, en glad og opløftende stemning og i et generelt roligt tempo, som svarer til vores hvilepuls, som har en dokumenteret beroligende effekt.
- Det, der er så fantastisk med musik, er, at det påvirker nervesystemet direkte, herunder puls og vejrtrækning. Er musikken rolig, blid og forudsigelig, vil de fleste personer opleve, at den giver ro, påvirker de fysiologiske parametre og siger til hjernen indirekte, at nu kan du godt slappe af. Når vi guider deltagerne igennem musikvisualiseringsrejserne, får de en ofte tiltrængt timeout, kroppen får lov at restituere, og det sker faktisk tit, at de bliver så afslappede, at de falder i søvn under behandlingen, fortæller Ilan.
Inden Jacob blev syg, var han en aktiv ung mand. Ud over at gå på Handelshøjskolen i Ikast, hang han ud med vennerne, gik i fitnesscenter, spillede PlayStation, mountainbikede og spillede golf med sin far. Men kræften og behandlingen satte en stopper for det hele.
- Jeg gik fra, at der skete noget hele tiden, til at det hele handlede om min sygdom. Jeg blev revet væk fra min almindelige hverdag, og det var hårdt, fortæller Jacob.
Heldigvis har Jacob kunne genopleve en lille bid af sit gamle liv gennem musikvisualiseringsrejserne.
- Hvis fortællingen for eksempel handler om stranden, forestiller jeg mig en sø, hvor mine venner og jeg plejede at tage hen. Når det var godt vejr pakkede vi håndklæder, drikkevarer og snacks, og så kunne vi bruge hele dagen der, siger Jacob.
Og det er ikke kun Jacob, der har haft glæde af musikken og Ilan Sanfis musikvisualiseringsrejser. De har også været en stor hjælp og støtte for Jakobs far.
- Der er mange ting, der fylder – både praktisk og følelsesmæssigt, når man har et barn med kræft. Så de gange vi har kunne få lov til at være i ungerummet på Aarhus Universitetshospital, ligge på dobbeltmadrassen side om side og lytte til Ilans visualiseringsrejser, hans fløjlsbløde stemme og den smukke, smukke musik, har det været et form for helle. Her var et sted, hvor vi begge kunne finde ro og få tankerne under kontrol og blodtrykket ned. Det er minder, vi nu har sammen, og det har været en fantastisk oplevelse, fortæller John.
Det hjælper at få det ned på papir
Som en del af forløbet har Jacob flere gange tegnet det, han har oplevet under musikvisualiseringsrejsen.
- Jeg tegnede bl.a. mig selv og mine venner spille bold, bade og hænge ud ved søen. På den måde kunne jeg genopleve gode minder fra tiden, hvor jeg ikke var syg. Samtidig fik det mig til at tænke på, at når jeg er færdig med min behandling, kan jeg komme ud og gøre alt det igen. Når jeg kigger på tegningerne, kan jeg finde de positive følelser frem igen, fortæller Jacob.
Og ligesom hos Jacob har det hjulpet mange af de børn og unge, der deltager i projektet, at få oplevelserne ned på papiret, fortæller Ilan Sanfi.
- Ved at tegne det, de har oplevet, kan de holde fast i det, der var godt for dem, eller det, der var vigtigt for dem på musikvisualiseringsrejsen. Nogle af børnene har glæde af at kigge på deres tegninger, når de kommer til kemobehandling igen – når de ser deres tegninger, kan de nemmere finde ind til den afspændte tilstand eller den behagelige stemning, de oplevede under de tidligere sessioner.
På billedet ovenfor: Jacob og vennerne spiller bold
På billedet ovenfor: Jacob på sin mountainbike
På billedet nedenfor: Jacob og John til musikterapi med Ilan Sanfi på Aarhus Universitetshospital. Foto af Tonny Foghmar
Jacob og hans far satser på en raskmelding i starten af juni måned. 17. maj starter Jacob på protonbehandling, som er en skånsom form for stråleterapi, og hvis alt går efter planen, er han færdigbehandlet den 2. juni. Og det skal fejres.
- Noget af det første, jeg tænkte på, da jeg fik at vide, at jeg havde fået kræft, var, at det skulle fejres ordentligt, når jeg blev rask - med en befrielsesfest. Og nu er jeg lige ved at være rask, så derfor har vi planlagt en fest for 80 af vores venner og familie, fortæller Jacob.
Festen skal holdes på Ruskjærholm – et aktivitetscenter og fristed for kræftpatienter og pårørende, som blev foræret til Kræftens Bekæmpelse i 2008. Og det er ikke tilfældigt, at de netop har valgt det sted.
- For ti år siden, da Jacobs mor døde, donerede vi de penge, vi fik fra blomsterne til udendørslegeredskaber på stedet. Og for tre år siden, da Jacobs bedstemor døde af kræft, gjorde vi det samme. Derfor giver det så god mening, at det er her, vi skal fejre, at Jacob ikke længere er syg. Festen bliver ligesom en lykkelig afslutning på det hele, siger John.
På billedet: Jacob er lige blevet færdig med sin sidste kemobehandling
92 børn fra Danmark, Sverige og Norge har deltaget i projektet og modtaget musikterapi under deres kemobehandling.
Projektet er det første af sin slags. Og håbet er, at det kan være med til at forbedre håndteringen af bivirkninger og ubehag hos børn og unge med kræft og andre diagnoser på de Skandinaviske børneafdelinger.
Som en del af projektet har børnene besvaret spørgeskemaer omkring kvalme og bivirkninger under deres kemoterapibehandling. Deltagerne i musikgruppen har også medvirket i et individuelt interview omkring deres oplevelse af musikterapien, og musikterapeuternes praktiske erfaring er, at musikterapien har hjulpet dem. Men projektet skal lige køre indtil udgangen af 2021, og først der kan forskerne sige noget om de endelige resultater.
- Jeg håber, det viser sig, at musikterapien har haft en god effekt på børnenes behandlingsforløb i forhold til kvalme og ubehag. Og at vi kan komme med en viden, der kan føre til, at hospitalerne vælger at tilknytte musikterapeuter på kræftafdelingerne, så endnu flere unge patienter kan få glæde af musikterapien, forklarer Ilan Sanfi.
Det er ikke til at sige, om vi i fremtiden vil møde flere musikterapeuter på hospitalsgangene. Men indtil videre kan de børn og unge, der lige som Jacob deltager i projektet, stadig lytte til musikkens toner og musikterapeutens stemme, mens de tager på en indre rejse til en strand, en grøn have eller flyver højt over skyerne i deres helt egen luftballon – væk fra sygdom, hospitaler og behandling.
Info: Ilan Sanfi forventer at udgive sine musikvisualiseringsrejser i løbet af 2022, når MICO–projektet er afsluttet.
I forbindelse med sin formidling af MICO–projektet på Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet tilbage i 2016 oplevede MICO–musikterapeut Catharina Messell hurtigt god respons fra personalet på de uddrag af musikvisualiseringsrejserne, som hun præsenterede dem for. Det har gennem de senere år udviklet sig til to pilotprojekter med hospitalspersonale med fokus på stresshåndtering og trivsel.
Det seneste pilotprojekt er netop afsluttet og involverede personale på 5 udvalgte afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, som fik tilbudt 1–2 ugentlige sessioner med musikvisualiseringsrejser guidet af Ilan og Catharina. Musikterapisessionerne varede 15 min. og fandt sted på afdelingerne, hvor personalet kunne gå fra og deltage i deres arbejdstid.
Personalet udfyldte spørgeskema før og efter sessionerne samt i slutningen af deres vagt. Nu er Ilan og Catharina i gang med at analysere data. Men allerede nu ved de, at musikterapien har haft en god umiddelbar effekt på oplevet stress samt fornyet energi og overskud til patienterne i løbet af dagen.
