Anders fandt falsk tryghed på nettet og udsatte lægetjek:
’Jeg er taknemmelig over, at fornuften sejrede’

Anders Hansen fandt falsk tryghed på nettet og ventede med at gå til lægen, da han oplevede et symptom på kræft. Nu opfordrer den 67-årige andre mænd til at tale mere åbent om deres helbred, og han advarer mod at lede efter svar på nettet i stedet for hos lægen. ’Gå til lægen med det samme, hvis du er det mindste i tvivl, ’ lyder opfordringen.

Tekst og foto af Frej Bramming   

67-årige Anders Hansens stemme er dyb og ru, og han taler med en syngende sydsjællandsk dialekt. Dialekten har han altid haft, men den dybe stemme er en ny og irreversibel konsekvens af, at han i 2020 modtog 34 strålebehandlinger mod kræft i svælget.

Anders har været kræftfri i lidt over et år, da han en solbeskinnet forårsdag inviterer indenfor i sit røde parcelhus i Næstved, hvor han bor sammen med sin kone Annette og ægteparrets lille bomuldshvide havaneser, Fie. Udenfor stuevinduet blomstrer gule påskeliljer, røde tulipaner og hvide kirsebærblomster i haven, der med al tydelighed bliver passet med stor omhu af den pensionerede gartner. Ved køkkenbordet mindes han vinteren 2019, hvor han første gang oplever et symptom på alvorlig sygdom, da han en morgen tager sit daglige kosttilskud.

- I november oplevede jeg synkebesvær første gang, da jeg skulle tage en vitaminpille. Det var sådan en lille kantet fætter, som jeg sagtens plejede at kunne få ned, men pludselig var det ikke så nemt. Det var som om, der var et eller andet, der blokerede nede i halsen, siger Anders, der ikke tillægger synkebesværet nogen større betydning, fordi han i øvrigt føler sig sund og rask.

Mænd og kræft i tal

  • 23.521 mænd får kræft hvert år. 

  • 8.729 mænd dør hvert år af kræft. Cirka 24 mænd dør hver dag af kræft.

  • 1-års overlevelsen for mænd er 82 pct. 5-års overlevelsen for mænd er 66 procent. 

  • Ifølge en kortlægning lavet af Kræftens Bekæmpelse i marts 2021 kender mange danske mænd ikke alle tegn på kræft. 57 procent af de adspurgte svarer blandt andet, at de ikke forbinder synkebesvær i mere end en måned med kræft.

Du kan læse mere om mænd og kræft på cancer.dk/manddetnytter. 

’Det kan være skidefarligt’

Anders slår synkebesværet hen og fortsætter mere eller mindre uforstyrret sin forholdsvis nye pensionisttilværelse. Her bruger han blandt andet meget tid sammen med sine fem børnebørn, medvirker som ivrig statist på film og går mange lange ture i Herlufsholmskoven, der er synlig fra parrets hus. Men i løbet af december måned bliver synkebesværet gradvist værre, og Anders giver sig til at søge en del på internettet for at finde svar på, hvad det mon kan skyldes.

- Jeg er meget nysgerrigt anlagt, så jeg begyndte at læse om synkebesvær på sundhed.dk, netdoktor og lignende sider. Set i bagklogskabens lys, gik jeg nok lidt ubevidst uden om Kræftens Bekæmpelses hjemmeside og andre steder, hvor jeg risikerede få et svar, jeg ikke var interesseret i. Jeg tror generelt, at vi mennesker er tilbøjelige til at søge mod steder, hvor vi kan læse de ting, vi gerne selv vil læse. Jeg fandt da også flere sider på nettet, hvor jeg kunne læse, at synkebesværet formentlig var ufarligt og kunne skyldes alt muligt andet end kræft, siger han.

Anders vil gerne advare danske mænd mod at bruge selektiv internetsøgning til at ’skabe en falsk tryghed’, ligesom han selv har gjort. For selvom den slags research kan have en beroligende effekt, så den også i værste fald medvirke til, at man ikke bliver tjekket hos lægen, hvilket kan være med til at redde ens liv. Det ved Anders alt om.

- Det kan være skidefarligt at bruge alt for meget tid på at læse en masse ting på nettet, der giver en falsk tryghed. Gå nu til lægen med det samme, hvis du er det mindste i tvivl! Det er så nemt at gå ind på internettet og finde belejlige svar på ens bekymringer. Selv er jeg i dag så taknemmelig over, at fornuften sejrede i tide, og at jeg tog til lægen, i stedet for at blive ved med at lege selvbestaltet amatørlæge. Giv læsningen en pause, og lad de sagkyndige komme til!


Alt for mange ignorerer synkebesvær

Der går omkring halvanden måned, før Anders endelig går til lægen med sit synkebesvær, fordi han i lang tid ikke opfatter det som et faresignal. Og den opfattelse står han desværre langt fra alene med. En befolkningsundersøgelse fra 2021 foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse viser, at 27 procent af danskerne ville vente længere end en måned med at opsøge læge eller slet ikke opsøge læge, hvis de oplevede synkebesvær i mere end en måned.

Mere end 8 ud af 10 kræftsygdomme opdages gennem henvendelse med symptomer til egen læge. Men for mange danskere venter for længe med at gå til lægen, hvis de oplever tegn, der kan være symptomer på kræft. Kræftens Bekæmpelse lancerer kampagnen De 7 tegn for at gøre danskerne opmærksomme på de syv mest almindelige tegn, der kan være symptomer på kræft, så flere danskere kommer til læge i tide, og muligheden for at overleve en kræftsygdom er større.

Læs mere om de syv tegn på kræft på cancer.dk/de7tegn.

'Det hele blev sat lidt til skue, og jeg kunne ikke længere bare lade stå til. Jeg fik endelig det spark, jeg havde behov for'

Anders Hansen, 67 år

’Fik det spark, jeg havde behov for’

Julen 2019 nærmer sig i Anders og Annettes røde parcelhus, og frem kryber en tiltagende følelse af, at alt måske ikke alligevel er, som det burde være, og at Anders måske bør gå til sin læge for at blive tjekket. Det er ikke meget, han indvier sin kone i sin voksende bekymring, men efter mange år sammen kan hun alligevel tydeligt mærke, at der er noget galt. Og det bringer hun på banen i en samtale, der får afgørende betydning for, at Anders ender med at tage handling.

- Ved juletid sad jeg ved spisebordet med min kone og søn, og min søn nævnte, at jeg ikke virkede særligt glad. Min kone sagde, at det var fordi, at jeg var bange for at blive syg, og så var katten ligesom ude af sækken. Vi fik os talt frem til, at det var på tide, at der blev gjort noget ved det, og jeg besluttede mig for at tage til lægen og få det tjekket i begyndelsen af det nye år, siger han og fortsætter:

- Det var som om, at fornuften endelig tog over. Det hænger nok sammen med, at vores søn også var til stede, for så blev det hele sat lidt til skue, og jeg kunne ikke længere bare lade stå til. Jeg fik endelig det spark, jeg havde behov for, siger Anders.  

For Anders er det en samtale med den nærmeste familie, der giver det endelige skub til at blive tjekket hos lægen og opdage, at han faktisk er alvorligt syg med kræft. Derfor vil han gerne opfordre andre mænd til at være langt mere åbne omkring, hvordan de har det, så alvorlig sygdom oftere kan blive opdaget i tide.

- Det er jo sådan et lidt misforstået hensyn, man tager, tror jeg. Jeg havde ikke lyst til at blande dem ind i det, for de har rigeligt at se til. Så det var mest noget, jeg gik rundt og tumlede med alene. Man er jo forsigtig i forhold til at gøre sin familie bekymret, og så vil man hellere skåne dem.

'Jeg følte mig fuldstændig rask, da jeg kom ind ad døren, men da jeg forlod klinikken igen, var det som om, at alt havde ændret sig'

Anders Hansen, 67 år

Fra rask til syg på et øjeblik

Fra samtalen ved køkkenbordet går det hele pludselig meget stærkt. En uge inde i det nye år har Anders både været til tjek hos sin egen læge og hos en ørenæsehalslæge, der sender ham videre til en specialafdeling på Køge Sygehus med syv ord, der på et split sekund vender op og ned på Anders tilværelse:

’Fra nu af er du under kræftpakken,’ fortæller lægen til Anders, som forlader klinikken i choklignende tilstand.

- I det sekund faldt det hele på plads for mig, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var kræft. Jeg følte mig fuldstændig rask, da jeg kom ind ad døren, men da jeg forlod klinikken igen, var det som om, at alt havde ændret sig. Jeg var egentlig ret rystet, og den dag i dag, kan jeg stadigvæk ikke huske noget fra gåturen hjem.

På Køge Sygehus et par dage senere bliver der foretaget en biopsi, og Anders får at vide, at han vil få svar i løbet af kort tid. Men han har ikke tålmodighed til at vente på svaret, så han beslutter sig for at tjekke sin journal hjemme fra sin computer. I journalen kan han blandt andet læse ordene planocellulært karcinom, og en hurtig søgning på Google fortæller ham, at det er ensbetydende med kræft i slimhinden.

På cancer.dk kan du læse mere om kræft i svælget.





'Jeg fik en nærmest religiøs tro på, at jeg nok skulle klare det'

Anders Hansen, 67 år





’Dig skal vi nok få gjort rask’

Med en alvorlig kræftdiagnose i hånden tager Anders til udredning på Rigshospitalet, hvor han får at vide, at han kan få en standardbehandling med 34 strålebehandlinger og fem kemobehandlinger, fordi kræften er blevet opdaget så hurtigt. Inden konsultationen på Rigshospitalet har Anders for længst læst alt om overlevelseschancer for patienter med kræft i svælget, og han føler i det hele taget et stort behov for at blive klogere på, hvilken sygdom han har med at gøre. Statistikkerne er barsk og udmattende læsning, men til udredningen har Anders en kort samtale med en overlæge, der fuldkommen ændrer hans indstilling til sin kræftdiagnose.

- Uden for lokalet trykkede han mig i hånden og sagde: 'Dig skal vi nok få gjort rask.' De ord glemmer jeg aldrig nogensinde, og da vi kørte hjem fra sygehuset på motorvejen, sad jeg og kiggede ud af vinduet, imens jeg tænkte, at det her skulle jeg bare komme igennem. Koste hvad det ville. Jeg fik virkelig en nærmest religiøs tro på, at jeg nok skulle klare det, forklarer han.

En måned efter at Anders første gang er til lægen på grund af sit synkebesvær, påbegynder han et behandlingsforløb på seks uger, der består af en kombination af stråle- og kemoterapi. De ugentlige undersøgelser viser, at antallet af kræftceller falder, men selv føler Anders sig mere og mere syg for hver dag, der går.

- Jeg har kvalme døgnet rundt og forbrændinger i og omkring munden, der gør det meget svært at spise, og derfor taber jeg mig 10 kilo, siger Anders, der må bruge et helt år på at genopbygge sin krop og komme op på sin tidligere vægt.

I dag er Anders kræftfri, men han mærker stadigvæk følgerne efter den voldsomme behandling. Udover at hans stemme er evigt forandret, så oplever han blandt andet, at ting ikke smager, som de gjorde før.

- Smagsoplevelsen er blevet helt vildt mærkelig, og der er gået mindst et halvt år, hvor alt smagte virkelig mærkeligt. Jeg er en stor chokoladeelsker, men det smager stadigvæk slet, slet ikke, som det gjorde tidligere. Det er som om, det har en eller anden fremmed og ubehagelig bismag, forklarer han.

Brug Kræftens Bekæmpelse

Hvis du har kræft, kan du og dine pårørende få gratis rådgivning og støtte i Kræftens Bekæmpelse. I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over kan du deltage i samtalegrupper og forskellige aktiviteter, det kan f.eks. være bevægelse og motion.

I alle kræftrådgivninger er der desuden et tilbud særligt til mænd, det kan være en netværksgruppe som mødes og laver mad eller en gruppe, der dyrker motion. Aktiviteterne varierer lokalt - kontakt derfor nærmeste kræftrådgivning for at høre nærmere om mulighederne.

Find nærmeste kræftrådgivning
Nogle lokalforeninger har motions- og cafétilbud for kræftpatienter. Kontakt lokalforeningen i din kommune for at høre om mulighederne lokalt.

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/radgivninger/

Find din lokalforening
Har du brug for rådgivning? Ring gratis til Kræftlinjen på tlf. 80 30 10 30

https://www.cancer.dk/om-os/kontakt/lokalforeninger/