Fremtidens kræftbehandling er lige om hjørnet

I dag er din chance for at overleve kræft meget større end for kun et par årtier siden. For forskerne finder hele tiden nye metoder og behandlinger, der giver liv og håb. Her er seks af de største tendenser inden for kræftbehandling til dig, der gerne vil vide, hvad der sker på området lige nu.

Billedet herover: Mutation i BRCA-genet giver høj risiko for bryst- og æggestokkræft.

1. Personlig medicin: Et paradigmeskifte

Personlig medicin dækker over, at både forebyggelse, undersøgelser og behandling indrettes efter den enkelte patients behov ud fra viden om netop deres biologi, fysiologi og personlige ønsker.

Og det er et af de helt store dyr i åbenbaringen inden for kræftforskning i disse år: Ifølge Lægemiddelindustriforeningen, som er en brancheforening for medicinalvirksomheder, udgør personlig medicin hele 73 procent af al den kræftmedicin, der er under udvikling lige nu.

I forbindelse med personlig medicin er en analyse af generne central. Raske cellers gener kan nemlig rumme viden, der fortæller om øget risiko for at blive syg – og dermed giver mulighed for at forebygge. For eksempel har nogle kvinder den såkaldte BRCA-genmutation, der giver meget høj risiko for at udvikle bryst- og æggestokkræft. Hvis du får at vide, at du har den mutation, kan du vælge at få fjernet bryster og æggestokke – og dermed minimere risikoen for nogensinde at blive syg.

Generne kan også rumme information, som viser, om du har særligt høj risiko for at få bivirkninger af en bestemt type medicin, eller hvor meget behandling, du kan tåle. Og der kan ligge viden om årsagen til sygdommen - og dermed hvilken type medicin, der bedst behandler den.

Personlig medicin baseret på genetiske analyser er i dag en vigtig del af kræftbehandlingen i Danmark, hvor lægerne undersøger de fleste kræftknuder for udvalgte gener.

Læs om brystkræft og arvelig brystkræft:

Brystkræft

Arvelighed som årsag til brystkræft

FAKTA 

17.200.000 KRÆFTTILFÆLDE... 

...blev der i 2019 konstateret på verdensplan, når man tæller almindelig hudkræft fra.

I Danmark og den vestlige verden er kræftrisikoen ikke steget, men der er sammenlagt flere kræfttilfælde, fordi der er flere og flere ældre, og kræft rammer oftest ældre mennesker.

I mange andre lande stiger antallet af kræfttilfælde, blandt andet fordi mange mennesker i tidligere udviklingslande har overtaget vores mere usunde og kræftfremkaldende livsstil.

Billedet herover: Lungekræft af typen adenokarcinom, som er en almindelig undertype af ikke-småcellet lungekræft.

2. Gen-analyse: Kan ændre måden, vi taler om kræft på

Mens det i dag er normalt at analysere udvalgte gener hos kræftpatienter, vil det om få år formentlig være standard at undersøge alle gener ved det, der kaldes hel-genom-analyse.

Det kan komme til at ændre hele den måde, vi ser på kræft på. For så vil det sandsynligvis ikke længere give mening at tale om kræft i bestemte organer, som for eksempel bryst- eller leverkræft, eller om sjældne eller almindelige kræftsygdomme. I stedet vil man fokusere på det gen, der er årsag til kræftsygdommen.

Det gør lægerne til dels allerede. For eksempel i forhold til et gen, vi alle bærer rundt på, der hedder BRAF. Her kan der ske en mutation, der fører til kræft. Det opdagede forskerne først i forhold til modermærkekræft. Og senere har de fundet ud af, at samme mutation kan føre til andre typer af kræft, som for eksempel lungekræft, tyk- og endetarmskræft og skjoldbruskkirtelkræft. Den viden har ført til udvikling af medicin, der præcis rammer BRAF-mutationen – hvilket gør behandlingen mere effektiv.

Allerede i dag får udvalgte grupper af kræftpatienter en hel-genom-analyse, for eksempel børn og unge, patienter med uhelbredelig kræft og patienter med hjernekræft af typen glioblastom. Men snart kommer det forhåbentlig til at gælde alle ramt af kræft.

Læs om alle de kræftformer, der er omtalt i afsnittet:

Modermærkekræft

Lungekræft

Tyktarmskræft

Endetarmskræft

Skjoldbruskkirtelkræft

FAKTA 

68 %...

...af mænd og 70 % af kvinder i Danmark lever stadig fem år efter, at de har fået stillet en kræftdiagnose.

Kilde: NORDCAN

Billedet herover: De hvide celler er T-celler, immunsystemets 'elitesoldater' i kamp mod sygdom. Mod kræft kan T-cellerne dog komme til kort, og her kan immunterapien hjælpe.

3. Immunterapi: En revolution i kræftbehandlingen

Immunterapi står for nogle af de største gennembrud inden for kræftbehandlingen de seneste år.

Hvor kemoterapi og strålebehandling har til formål at slå kræftcellerne ihjel, går immunterapi ud på at hjælpe patientens eget immunforsvar til at bekæmpe kræften.

Immunterapi dækker over flere forskellige metoder og medicin. Men når man igen og igen hører om nye gennembrud, skyldes det især en gruppe af lægemidler, som kaldes immunregulerende antistoffer eller checkpoint-hæmmere. De har en evne til at åbne for immunforsvaret igen, efter at kræftcellerne ellers har slukket det.

Patienter med modermærkekræft var de første, der fik gavn af immunterapi, men i dag findes der behandlinger med immunterapi til en lang række kræftformer, for eksempel lungekræft, og der forskes intenst i behandlinger til nye patientgrupper. Omkring 40 pct. af patienter med udbredt modermærkekræft kan i dag opnå at blive sygdomsfri ved behandling med immunterapi. Behandlingen kan dog give alvorlige bivirkninger, og derfor er det ikke alle, der kan tåle den.

Læs om immunterapi:

Immunterapi

En revolution i kræftbehandlingen, men nogle får bivirkninger

FAKTA 

362.000...

...danskere lever med eller efter en kræftsygdom.

Vi bliver stadig bedre til at behandle kræft, så flere overlever. Det skyldes nye og bedre behandlinger samt en række politiske beslutninger og investeringer i kræftområdet.

Billedet herover: En simpel blodprøve vil inden for en overskuelig fremtid måske kunne afsløre kræft.

4. Kræft-DNA i blod: Kræft kan måles i en blodprøve

Inden for ganske få år kan du måske sidde hos din praktiserende læge og få taget en blodprøve – og derefter få at vide, om du har kræft.

Forskerne har nemlig rettet blikket mod de små stykker DNA, som dine celler hele tiden frigiver til blodet. Det gælder også for kræftcellerne. Og dermed går kræftpatienter altså rundt med kræft-DNA i blodet, som kan sladre om sygdom, længe før der opstår andre symptomer.

Det er en opdagelse, der endnu kun anvendes i forskningsøjemed. Men forskerne tror på, at den kommer til at skabe store fremskridt inden for kræftbehandlingen, fordi de dermed vil kunne finde kræft på et tidligere stadie, end de kan i dag.

For eksempel håber forskerne, at blodprøver inden for en overskuelig fremtid kan bruges til at udpege de patienter, der har risiko for tilbagefald efter en kræftoperation og derfor bør have forebyggende kemoterapi.

Andre forskere arbejder lige nu på at udvikle metoder til at stille den første kræftdiagnose ved hjælp af en blodprøve.

De nye landvindinger kan forhåbentlig snart forbedre dine chancer for at overleve en eventuel kræftsygdom. Men samtidig rummer de nogle etiske udfordringer, fordi

man risikerer at behandle ud fra en mistanke om noget, der ikke med sikkerhed vil udvikle sig til kræft. Eller man må vente og følge patienten tæt med scanninger, hvilket risikerer at give unødig utryghed og usikkerhed.

Læs om kræft-DNA i blod:

Blodprøver kan få en hovedrolle i fremtidens kræftbehandling

25 mio. kr. fra Knæk Cancer går til forskningscenter for kræft-DNA i blodet

Billedet herover: Kemoterapi er cellegifte, der virker ved at ødelægge kræftcellernes DNA og dermed celledelingen.

5. Kemoterapi: Udviklingen er gået i stå

Kemoterapi er stadig en vigtig del af kræftbehandlingen verden over. Men faktum er, at der ikke er kommet nye kemoterapier på markedet i over ti år.

Den første kemoterapi blev udviklet fra kvælstofs-sennepsgas efter Anden Verdenskrig. Fra 1948 til 1978 blev der udviklet 30 slags kemo-stoffer. De efterfølgende 30 år blev der udviklet ti, men siden 2008 er der ikke kommet et eneste nyt til.  

Kemoterapi er cellegifte, der virker ved at ødelægge kræftcellernes DNA og dermed celledelingen. Men de påvirker også de raske celler, og derfor har de som regel mange bivirkninger.

Kemoterapi er stadig en grundlæggende del af kræftbehandlingen, men i dag går forskerne efter at udvikle mere præcis behandlinger, der først og fremmest rammer kræftcellerne.

Læs om kemoterapi:

Kemoterapi

Billedet herover: En kræftbehandling kan være en voldsom omgang for kroppen. Derfor er det på alle måder en god investering at forberede patienten grundigt.

6. Præhabilitering: Patienter skal hjælpes til at klare behandlingen

Ikke alle kræftpatienter er i stand til at klare en kræftbehandling – måske fordi de er i for dårlig fysisk form, eller fordi de har andre sygdomme på samme tid. Derfor er der i de senere år kommet stort fokus på at hjælpe patienterne til at komme i den bedst mulige tilstand på forhånd, så de bedre kan klare for eksempel en operation.

Det kan være, de skal træne mere, spise sundere, eller at der skal styr på nogle andre sygdomme først, før de for alvor vil få glæde af operationen og kan komme igennem uden komplikationer.

En særlig gruppe, der ofte har brug for præhabilitering, er ældre, skrøbelige kræftpatienter. Forskning viser, at skrøbelige ældre kræftpatienter, der får en særlig indsats med for eksempel fysisk træning, medicingennemgang og ernæringsterapi, har langt større chancer for at gennemføre en behandling med kemoterapi.

Læs Tæt på Kræft

Artiklen er oprindeligt trykt i Kræftens Bekæmpelses medlemsblad, Tæt på Kræft, fra maj 2022.

Læs bladet her:

Tæt på Kræft

Tekst: Marianne Vestergaard    Fagekspert: Niels Kroman   Foto: Adobe Stock