Helge hjælper sårbare kræftsyge: - Vi gør en forskel

Adgangen til den bedst mulige kræftbehandling er ikke lige for alle, mener 68-årige Helge Brunk, der giver hjælp og støtte til særligt sårbare kræftpatienter. Det bør være sundhedsvæsenets opgave at tilpasse sig patienternes behov og ikke omvendt, siger han.

                                                             

- Storm P sagde engang, at der skal et godt helbred til at være syg. Det havde han jo fuldstændigt ret i, og det kan særligt kræve rigtig mange ressourcer at blive syg med kræft.

Ordene kommer fra 68-årige Helge Brunk fra Maribo på Lolland. Som en af landets cirka 100 frivillige navigatorer i Kræftens Bekæmpelse støtter han sårbare kræftpatienter gennem deres behandlingsforløb og hjælper dem med at navigere i et sundhedssystem, der for særligt udsatte mennesker kan virke helt uoverskueligt.

Helge er pensioneret folkeskolelærer og har i løbet af de seneste par år været navigator for fire brugere med behov for ekstra støtte og hjælp i deres kræftforløb. Brugerne har haft vidt forskellige problemer og behov, men fælles for dem er, at kræftsygdommen ikke har været deres eneste udfordring.

”Danskere, der bor alene, eller som har korte uddannelser og lave indkomster har større risiko for at få kræft og har dårligere chancer for at overleve en kræftsygdom i forhold til danskere, der er samboende, eller som har længere uddannelse og højere indkomst.”

Kilde: Social Ulighed i Kræft (Hvidbog, 2019)

Ensomhed er et problem

Udfordringerne kan være alt fra læsevanskeligheder eller misbrug til alvorlige kroniske eller psykiatriske diagnoser, men når Helge bliver spurgt til brugernes største udfordring, falder svaret prompte.

- Ensomhed er et stort problem for mange med kræft, og det spiller en stor rolle, om folk har nogen at snakke med og støtte sig til. Et behandlingsforløb medfører en helt masse praktiske ting, som det kan være svært at stå alene med, men jeg oplever også, det kan være vigtigt at få talt med nogen om den livskrise, man pludselig befinder sig i, siger Helge, der startede som frivillig, efter hans kone fik brystkræft i 2013.

- Da hun blev syg, havde hun jo mig at snakke med og til at hjælpe med det hele, men rigtig mange står helt alene. Vi har sidenhen snakket om, at hun også ville have haft behov for hjælp fra en navigator, hvis hun havde været alene, siger han. 

”Hvorvidt man bor sammen med en partner eller alene, har betydning for livsstil, adgang til social støtte og hvordan man navigerer i sundhedsvæsenet.”

Kilde: Social Ulighed i Kræft (Hvidbog, 2019)


Tryghed ved uhyggelige lægebesøg

Et navigator-forløb varer normalt seks måneder, hvor frivillige som Helge hjælper brugerne med at skabe overblik i kræftforløbet, tager med til samtaler på sygehuset og giver opbakning og støtte.

- Møderne på sygehuset kan være uhyggelige for mange, fordi man risikerer at få nogle  alvorlige beskeder. Min tilstedeværelse kan være med til at give brugeren noget ro, og det skaber et helt andet og bedre møde. Brugerne oplever, at lægen tager det hele mere alvorligt, og de føler sig mere trygge ved, at de får det hele med.

Læs mere om ulighed på cancer.dk

Som kræftpatient modtager man store mængder kompliceret information fra sundhedsvæsnet.  Det kan virke overvældende, hvis man i forvejen lider af andre sygdomme, eller være svære at forstå, hvis man ikke er så stærk til det boglige eller ikke har nogen uddannelse.

- Jeg kan hjælpe brugerne med at læse de beskeder, de får fra systemet, og så kan vi tage en snak om, hvad de måske ikke rigtig forstår, og hvad henvendelsen går ud på. Så falder det som regel plads, siger han.

”En dansker med en lang uddannelse i rygsækken har 77 pct. chance for at være i live fem år efter, at han eller hun får stillet diagnosen kræft. For folk med en kort uddannelse i bagagen er det samme tal helt nede på 61 pct.”

Kilde: Kræft i Danmark, 2022.

Forstår du, hvad lægen siger?

I Lolland Kommune er hver tiende i den arbejdsdygtige alder på førtidspension og mere end otte ud af ti har enten folkeskole, gymnasie eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. 

Helge oplever, at det kan være svært for patienter med kort eller ingen uddannelse at begå sig i et kompliceret sundhedssystem og indgå i en jævnbyrdig dialog med læger, der selv er præget af at have taget en lang akademisk uddannelse. 

- Jeg er overbevidst om, at højtuddannede og ressourcestærke får meget mere ud af samtalerne med lægen, fordi de bedre forstår, hvad der bliver sagt, og husker at få stillet de rigtige spørgsmål.

”Uddannelse har betydning for fortolkning og formidlingen af symptomer, kommunikation med sundhedsprofessionelle og forståelse af sundhedsbudskaber.”

Kilde: Social Ulighed i Kræft (Hvidbog, 2019)


Borgere har langt til lægen 

Helge er den eneste navigator på Lolland, og det synes han er rigtig ærgerligt, for gennem sit frivillige arbejde møder han ofte kræftpatienter, der tydeligvis kunne have gavn af en hjælpende hånd.

Og gennem årenes løb har han desværre set talrige eksempler på, at borgere på Lolland har ringere adgang til den bedst mulige behandling, rådgivning og rehabilitering, hvis de bliver ramt af kræft.

- Vi er blandt andet særligt udsatte i forhold til geografisk ulighed, fordi vi skal rejse langt for at få adgang til en masse forskellige sundhedsydelser. Det kan godt være en stor hindring for særligt ældre eller særligt sårbare patienter, og det kan jo betyde, at nogen går glip af en ordentlig behandling.

- Når jeg taler med folk, der har været til undersøgelse inde i Næstved, spørger jeg dem, om de så også lige har været henne i Kræftens Bekæmpelses rådgivning. Men så svarer de desværre tit, at det kunne de ikke, fordi de skulle sidde og vente på flextrafikken i stedet. Transport fylder rigtig meget hernede, for det kan tage næsten en hel dag at komme til Næstved, få fem minutters stråler og komme hjem igen, siger den 68-årige navigator.

Lolland er blandt de kommuner i landet, hvor færrest borgere har egen fast læge, og ifølge Helge skaber den massive lægemangel i yderkommunerne utryghed og frustration for mange ældre eller sårbare patienter.

Få støtte af en bisidder, eller bliv navigator

Du kan som kræftpatient få tilknyttet en frivillig navigator i forbindelse med, at du får stillet diagnosen eller under behandling og rehabilitering. Med ordningen får du tilknyttet en frivillig navigator, der kan støtte dig i kontakten til sygehuset og hjælpe dig godt igennem sygdomsforløbet. 

Tilbuddet henvender sig til kræftpatienter, som savner ressourcer til at håndtere sygdomsforløbet på egen hånd. Det kan f.eks. være, hvis du ikke har pårørende at trække på og derfor står meget alene i forløbet. Øvrige forhold som at være uden for arbejdsmarkedet eller have en kort eller ingen uddannelse tages også i betragtning.

Tilbuddet er som udgangspunkt landsdækkende, men der kan være byer, hvor vi aktuelt ikke har frivillige navigatorer. Kontakt nærmeste kræftrådgivning, hvis du eller en du kender, kan have brug for den støtte, en navigator tilbyder. Læs mere om navigatorordningen på cancer.dk: 

Navigator – få støtte af en bisidder

Hvis du har lyst til at være frivillig navigator, hører Kræftens Bekæmpelse gerne fra dig. Vi har løbende behov for frivillige navigatorer i hele landet, og hvis man er interesseret, skal man kontakte den nærmeste kræftrådgivning for at høre nærmere: 

Kræftens Bekæmpelses rådgivninger

'Vi gør en forskel'

I sin tid som frivillig navigator har kun én af Helges brugere været en mand, og det er ikke helt tilfældigt, mener han.

- Jeg møder generelt væsentligt flere kvinder i det frivillige arbejde, og jeg tror, det hænger sammen med, at mange mænd hernede synes, de skal klare den slags selv. Vi ved, at mænd er dårligere til gå til lægen, og det er mit indtryk, at vi mænd generelt går med sygdom alt, alt for længe. Det skyldes et helt forfejlet maskulinitetsideal, men måske også, at vi jo ikke råber helt så højt hernede på Lolland.

"Der er en højere forekomst af flere samtidige sygdomme (komorbiditet) blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst. Disse sygdomme påvirker muligheden for kræftbehandling og påvirker i sig selv overlevelsen.”

Kilde: Social Ulighed i Kræft (Hvidbog, 2019)

Den sværeste del af Helges frivillige arbejde som navigator kommer, når han efter seks måneder skal sige farvel til brugeren, der forhåbentlig har oplevet at blive støttet i en svær tid og har fået et større overblik over egen behandling.

- Man kommer meget tæt på andre mennesker i løbet af det halve år, man har sammen, og det kan godt være lidt hårdt at komme så tæt ind på livet af meget syge mennesker. Men jeg gør det, fordi jeg synes, vi gør en stor forskel for mennesker, der har brug for lidt ekstra hjælp, siger han og understreger, at han ville ønske, at sundhedssystemet var bedre til at rumme de særligt sårbare patienter.

- Det bør være sundhedsvæsenets opgave at tilpasse sig patienternes behov og ikke omvendt, siger han.

                                                             

Tekst og foto: Frej Damm Bramming
Publiceret: Juni 2022