Talknuser vil give lymfekræftpatienter bedre tilbud efter kræft

30-årige Lasse Hjort Jakobsen fra Aalborg Universitetshospital får den ene af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser 2022. Hans forskning kan blandt andet bruges til at give kræftoverlevere de bedste tilbud i livet efter kræft.

Med en baggrund som statistiker er Lasse Hjort Jakobsen en af de få inden for sit felt, som bedriver selvstændig kræftforskning og han har i sit arbejde fokus på, hvordan det går lymfekræftpatienter efter afsluttet behandling. 

For hvor lang tid går der, fra man har afsluttet sin kræftbehandling, og til man har den samme sandsynlighed for at overleve, som hvis man ikke havde haft kræft? 

Det er der ikke ret mange kræftpatienter, der ved. Men takket være Lasse Hjort Jakobsens forskning ved vi i dag, at for patienter med den hyppigste form for lymfekræft er tallet to år. Og for patienter med en særlig aggressiv form for non-Hodgkins lymfom, kaldet Burkitt's lymfom, er tallet kun ét år.

Det er vigtig viden, fordi det har betydning for, hvordan patienter skal følges i sundhedsvæsenet efter endt behandling.

For når overlevelsen ikke længere er påvirket og risikoen for tilbagefald er lille, er det mindre vigtigt at blive undersøgt for tilbagefald og mere relevant at få tilbud om eksempelvis hjælp til at håndtere de eventuelle senfølger.

Derudover er det for mange patienter en stor lettelse at vide, hvornår de ikke længere har en større risiko for at dø på grund af kræft.

Lasse Hjort Jakobsens forskning har derfor været medvirkende til, at man i Sverige har ændret opfølgningsstrategien for patienter med non-Hodgkins lymfom, når der er gået to år, efter at de er erklæret sygdomsfrie. 

Læs om lymfekræft:

Lymfekræft

Og det, at hans arbejde på denne måde har en direkte betydning for patienterne, gør en forskel for Lasse Hjort Jakobsen: 

– I starten gjorde det ikke den store forskel for mig, at det var hæmatologisk forskning, jeg udførte. Men med årene kan jeg se, at resultaterne kan bruges i klinisk praksis, og dermed er til gavn for patienterne, og det har en stor betydning for mig, siger Lasse Hjort Jakobsen.

"Med årene kan jeg se, at resultaterne kan bruges i klinisk praksis, og dermed er til gavn for patienterne, og det har en stor betydning for mig"

Lasse Hjort Jakobsen, seniorstatistiker og
modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2022

Samarbejde giver bedre forskning

Lasse Hjort Jakobsen har gennem de seneste 7 år arbejdet i krydsfeltet mellem statistik, epidemiologi og klinisk praksis.

Hans arbejdsplads er hæmatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor han har et tæt samarbejde med lægerne på afdelingen. Her vejleder han blandt andet kollegerne i, hvordan man i praksis bruger statistik og udfører forskellige analyser. 

– Min faglige baggrund er ikke klinisk, men det er spændende at arbejde sammen med kolleger, der har en anden uddannelse. Jeg brænder for mit arbejde, og det er virkelig givende at mærke, at der er brug for mine kompetencer på afdelingen. Jeg har lært meget gennem de 7 år, hvor jeg har samarbejdet med kollegerne på afdelingen, og jeg kan se, at forskningen bliver bedre af, at vi bidrager med hver vores faglighed, især hvis vi arbejder sammen allerede fra idéfasen af projekterne, siger Lasse Hjort Jakobsen. 

Foruden arbejdet på hæmatologisk afdeling er Lasse Hjort Jakobsen deltidsansat som lektor ved Matematisk Institut ved Aalborg Universitet, hvor han underviser statistikstuderende og ph.d.-studerende i biostatistik. Og i undervisningen af de studerende går erfaringerne den anden vej, når Lasse Hjort Jakobsen trækker på sin erfaring fra klinisk forskning for at give de studerende eksempler på, hvordan deres uddannelse kan sættes i spil i den kliniske hverdag.

 

FAKTA: Lymfekræft

Lymfekræft opstår i lymfeknudernes celler. Der er to hovedtyper af lymfekræft: Hodgkin lymfom og non-Hodgkin lymfom. Lymfekræft i huden (hudlymfomer) er en sjælden undertype af non-Hodgkin lymfom.

Lymfeknudekræft (malignt lymfom) eller ofte bare 'lymfekræft' er en sygdom, der opstår i lymfeknudernes celler (kaldet lymfocytter).

Hvis man har lymfekræft, bliver kroppens lymfeknuder større. Man kan føle det på lymfeknuderne på halsen, i armhulerne og i lyskerne.

Læs mere om lymfekræft her:

Lymfekræft 

Patienters data er uundværlige i forskning

Som statistiker er et af Lasse Hjort Jakobsens vigtigste værktøjer de nationale registre, som indeholder information om eksempelvis, hvilken medicin danskerne får udskrevet, og hvilke kontakter med sundhedsvæsenet vi har. Dem kombinerer han med data, der bliver samlet ind om patienterne fra den almindelige kliniske praksis via de kliniske kvalitetsdatabaser, af og til kombineret med data fra patientjournaler eller fra internationale samarbejdspartnere. 

Ideerne til hvilke spørgsmål, det kunne være interessant at undersøge i et forskningsprojekt, kommer nogle gange fra Lasse Hjort Jakobsen, andre gange fra kollegerne på afdelingen eller gennem internationale samarbejdspartnere. Under alle omstændigheder er det Lasse Hjort Jakobsens opgave at finde ud af, hvordan data kan give svar på spørgsmålet.

Det handler både om, hvilke data der skal bruges, hvor de skal findes, og hvordan de skal analyseres. Kravet er, at tallene skal bruges på en måde, der er retvisende for forskningsspørgsmålet og ikke bliver skævvredet af forskellige forhold, der påvirker dem i en bestemt retning. 

– Det er vigtigt, at man kan stole på de tal, vi kommer frem til, og at de kan sammenlignes med resultater, som fremtidige forskere kommer frem til, siger Lasse Hjort Jakobsen. 

Derfor skal Lasse Hjort Jakobsen blandt andet tage højde for alt det, der kan farve konklusionerne. Det gælder eksempelvis hvis forskningen handler om effekten af behandlinger. 

– Her kan der være forskel på, hvilke patienter der får hvilken behandling. Nogle behandlinger kræver eksempelvis et særligt godt helbred, og alene af den grund vil patienterne i denne gruppe have større sandsynlighed for at overleve længere. Det risikerer at påvirke tallene og det skal vi sørge for at tage højde for og justere tallene, så vi får et retvisende billede af, hvor godt behandlingen virker, siger Lasse Hjort Jakobsen.

På videoen oven for kan du høre Lasse Hjort Jakobsen fortælle om sin forskning, og om hvad Juniorforskerprisen betyder for ham.

International forskning giver svar på svære spørgsmål

Lasse Hjort Jakobsen arbejder også sammen med udenlandske kolleger og er blandt andet aktiv inden for nordisk lymfomgruppe. I det regi har Lasse Hjort Jakobsen blandt andet været med til at finde procedurer for, hvordan man kan kombinere data fra Norge, Sverige og Danmark, så man dermed kan basere sin forskning på endnu flere patienter. Det er blandt andet af stor betydning for forskning i sjældne sygdomme eller for forskning i nye behandlinger, hvor man endnu kun har få resultater i de enkelte lande. 

Samarbejdspartnerne findes også i eksempelvis USA, Canada og Australien og senest har Lasse Hjort Jakobsen blandt andet været involveret i et stort studie med over 20 andre internationale institutioner. 

– Så store samarbejder giver mulighed for at få data og viden, som man ellers ikke kan få adgang til. Et af projekterne, vi arbejder på nu, skal give viden om, hvordan man kan forhindre lymfekræft i at sprede sig til centralnervesystemet. Det er spændende, og fordi det er store internationale institutioner, som er med, involverer det også nogle af verdens førende eksperter, hvilket højner forskningskvaliteten, siger Lasse Hjort Jakobsen.

 

Blå bog, Lasse Hjort Jakobsen

Lasse Hjort Jakobsen er 30 år og uddannet matematiker med speciale i statistik, fra Aalborg Universitet. Han har en ph.d.-grad fra samme sted.

Han er i dag ansat som seniorstatistiker ved afdeling for hæmatologi ved Aalborg Universitetshospital samt som lektor ved afdeling for matematik ved Aalborg Universitet.

Han både underviser og vejleder speciale- og ph.d.-studerende og har offentliggjort 45 publikationer heraf 11 som førsteforfatter.

"Det er en stor ære at få prisen fra så stor og vigtig en organisation som Kræftens Bekæmpelse. Det er et stort skulderklap og et tegn på, at det vi gør på afdelingen er det rigtige. Det er også en motivation til at blive ved med at forske, at udvikle vores kompetencer og at styrke vores samarbejder "

Lasse Hjort Jakobsen, seniorstatistiker og
modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2022

Pris skal styrke samarbejde

For Lasse Hjort Jakobsen er det af stor betydning at få Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris. 

– Det er en stor ære at få prisen fra så stor og vigtig en organisation som Kræftens Bekæmpelse. Det er et stort skulderklap og et tegn på, at det vi gør på afdelingen er det rigtige. Det er også en motivation til at blive ved med at forske, at udvikle vores kompetencer og at styrke vores samarbejder, siger Lasse Hjort Jakobsen, der understreger at hans arbejde netop hviler på samarbejde og at han derfor modtager prisen på vegne af alle sine samarbejdspartnere. 

Hvad pengene, der følger med prisen skal bruges til er endnu ikke helt afgjort, men den talentfulde biostatistiker har en idé: 

– Jeg tror, at de skal bruges til at styrke vores samarbejder – måske gennem udlandsrejser, til eksempelvis konferencer eller besøg hos en af vores samarbejdspartnere, siger Lasse Hjort Jakobsen.

 

Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser 

Priserne som årets Juniorforskere uddeles hvert år af Kræftens Bekæmpelse til talentfulde yngre forskere, der har ydet en særlig indsats inden for dansk kræftforskning.

Der uddeles op til to priser, den ene inden for området basal, biologisk og epidemiologisk kræftforskning, den anden inden for området klinisk kræftforskning.

Med prisen følger 100.000 kr., som prismodtageren kan bruge til konferencer eller forskningsophold i udlandet, eller til indkøb af udstyr til forskningen.

Årets anden Juniorforskerpris går til læge Jakob Winther Kirkegård for hans forskning i bugspytkirtelkræft. Det kan du læse mere om her:

Han brænder for at gøre en forskel for
patienter med bugspytkirtelkræft

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser og tidligere prismodtagere:

Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser

Tekst: Mette Vinter Weber
Foto: Privatfoto og Aalborg Universitetshospital 
Publiceret: August 2022