Mirakelbarnet Anne Mette er kræftfri for tredje gang:
’Tag modermærkerne alvorligt’

Siden 2006 har tre udmattende forløb med modermærkekræft kastet lange, mørke skygger over Anne Mette Felsted Juhls liv. I dag er hun fri for den kræft, der under seneste sygdomsforløb spredte sig til store dele af kroppen. 51-årige Anne Mette, som i sin omgangskreds bliver kaldt ’mirakelbarnet’, opfordrer andre til at holde godt øje med modermærkerne og reagere hurtigere på faresignalerne, end hun selv har gjort.

Af: Frej Bramming   

Det er efterår i 2019, og Anne Mette Felsted Juhl har rigeligt at se til i hjemmet i Kolding. Hun skal både gøre klar til at få gæster i anledning af hendes 50 års fødselsdag og pakke kufferten, inden hun skal på et udlandsophold til Florida i USA. Anne Mette er lektor på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og turen til USA er et vigtigt led i hendes Ph.d.-projekt.

Men Anne Mette kommer aldrig afsted, og fødselsdagsfesten bliver aflyst. En læge har ringet med beskeden om, at der er kommet svar på undersøgelserne af en fedtknude, som hun har fået fjernet få dage forinden. Hun ved med det samme, at der er dårligt nyt, da hun hører lægens stemme i røret. Anne Mette besidder nemlig en særligt fintfølende og veltrænet intuition, når det drejer sig om dårlige nyheder. Den har hun udviklet gennem to tidligere sygdomsforløb med modermærkekræft i henholdsvis 2006 og 2016.

Første gang hun bliver diagnosticeret med modermærkekræft i 2006, er hun på ferie med familien i Norge, da lægen ringer og overbringer den bekymrende besked. Anne Mette arbejder på daværende tidspunkt som sygeplejerske på en børneafdeling, og det er i første omgang en opmærksom kollega, der lægger mærke til det mistænkelige modermærke, som netop kan skimtes på armen under den kortærmede sygeplejerskeuniform.

10 år senere er Anne Mettes børn blevet voksne, og familien taler om at holde en sommerfest for at markere et årti uden kræft. Men festen bliver aldrig til noget. I en udsendelse om modermærkekræft på TV2 ser hun helt tilfældigt et eksempel på et farligt modermærke ud af øjenkrogen, der til forveksling ligner ét, hun har siddende på benet. I det øjeblik er hun ikke i tvivl.

Kræften er vendt tilbage. To uger senere bliver mistanken bekræftet.

På billedet: Anne Mette har vristet sig fri fra kræftsygdommens kløer for tredje gang, men bag smilet gemmer sig også en kvinde, der hver eneste dag er plaget af alvorlige gener af den barske immunbehandling, der reddede hendes liv. Privatfoto.

'Jeg følte stor skyld over, at mine piger skulle igennem endnu et forløb. Jeg syntes ikke, det var fair, at de havde fået en mor, der skulle blive så syg'

Anne Mette Felsted Juhl, 51 år

På billedet: Anne Mette og hendes datter Laura på en familieferie, året inden at Anne Mette første gang blev diagnosticeret med modermærkekræft i 2006. Privatfoto.

'

’Jeg følte stor skyld’

Anne Mettes intuition holder stik igen, da lægen ringer, imens hun pakker sin kuffert i 2019. Fedtknuden er ondartet, og på hendes 50 års fødselsdag kører hun til Vejle sygehus med kæresten Steffen, som hun i dag er gift med. Her bliver hun mødt af et venligt og velkendt ansigt, der får det til at knuge i maven.

- Jeg kan godt mærke, at den er helt gal, da jeg bliver mødt af en sygeplejerske på gangen, som jeg kender fra mine to tidligere kræftforløb. Det var en enormt hård oplevelse at se hende igen, fordi det var en tydelig markering af, hvordan mit liv har været i mange år, siger hun.

Kræften har spredt sig til lunger, nyrer og utallige steder i underhuden, og lægerne estimerer, at hun kun har 50 procent chance for at overleve. Anne Mette retter sammen med sine to voksne døtre, Lea og Laura, henvendelse til Kræftens Hus for at få rådgivning og hjælp til at håndtere den dystre prognose.

- Det var det allerhårdeste, jeg har været ude for i hele forløbet, fordi jeg følte stor skyld over, at mine piger skulle igennem endnu et forløb. Jeg syntes ikke, det var fair, at de havde fået en mor, der skulle blive så syg, og det var meget smertefuldt at skulle rive tæppet væk under dem endnu engang. Jeg var slet ikke klar til, at de ikke skulle have deres mor mere, siger Anne Mette.

Beskyt din hud mod UV-stråling, og forebyg modermærkekræft

Ifølge WHO kan 90 procent af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft direkte tilskrives UV-stråling fra den naturlige sol og solarier.

Hvis du følger Solkampagnens solråd: Skygge, solhat og solcreme, når du skal opholde dig i solen, beskytter du din hud mod UV-stråling. Derudover bør du også undgå at gå i solarium eller at anvende anden UV-stråling på din hud.

Du kan læse meget mere om solbeskyttelse på solkampagnens hjemmeside cancer.dk/solkampagnen. 

På billedet: Tre generationer er samlet i køkkenet i julen, hvor de deler deres fælles passion for madlavning. Privatfoto. 

Reddet af ny behandling

Tiden efter den livstruende kræftdiagnose i 2019 er præget af meget blandede følelser for Anne Mette. Ud over frygt og afmagt, føler hun også en enorm glæde over, at hun nu har mulighed for at begynde i immunterapi på Odense sygehus. Desuden føler hun en taknemmelighed for de videnskabelige kvantespring, der sket inden for behandlingen af kræft.

- Jeg var lykkelig over, at jeg kunne få behandlingen. Hvis kræften havde spredt sig så meget i 2006, da jeg blev syg første gang, havde jeg ikke haft nogen chance for at overleve, fordi immunterapi simpelthen ikke eksisterede. Jeg kan stadigvæk blive helt åndeløs over, hvor heldig jeg egentlig har været, siger Anne Mette og fortsætter:

- Det er en meget barsk omgang, og vi fik remset alverdens alvorlige bivirkninger op. Jeg fik blandt andet at vide, at jeg risikerede at dø af behandlingen, men af en eller anden grund bekymrede vi os ikke særligt meget om bivirkningerne, for vi ville bare i gang, siger hun. 

Immunforsvar i angreb på raske celler

Målet med immunterapi er at få kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne, men Anne Mettes krop reagerer meget voldsomt på behandlingen. Immunterapien går også til angreb på hendes raske celler.

- Vi er i sommerhus ved Vesterhavet med nogle venner, da min hud begynder at klø, og jeg bliver meget utilpas. Næste morgen er mit ansigt ildrødt og hævet, og jeg har udslet over hele kroppen. Jeg bliver indlagt, og lægerne beslutter, at min krop ikke kan tåle at modtage den anden immunbehandling, siger Anne Mette, der føler sig magtesløs, efter behandlingen bliver indstillet. 

I de følgende uger bliver hun flere gange indlagt med komplikationer efter immunterapien. Det skyldes blandt andet, at hendes hypofyse - der er en lille, men vigtig kirtel i hjernen - tager alvorlig skade. Hun kan ikke gøre meget andet end at vente og håbe på, at den første behandling giver resultater, og hun kan også tydeligt mærke, at der foregår en reaktion i kroppen.

- Jeg kunne tydeligt mærke immunforsvarets kamp mod kræftcellerne i mine lunger, og mine modermærker hævede. Det var helt tydeligt, at der var noget vildt og voldsomt på spil i kroppen, siger hun.

På billedet: Den første og eneste gang, at Anne Mette blev behandlet med immunterapi på Odense sygehus. Privatfoto.

'Tag modermærkerne alvorligt, når du får hints fra andre, og lad være med at være for tilbageholden med at gå til lægen'

Anne Mette Felsted Juhl, 51 år

’At være i naturen er blevet en meget vigtig hobby for mig, siden jeg blev syg sidste gang. Vandring, cykling og løbeture er blevet min mentale og fysiske redning, og det er i naturen, jeg føler mig allermest glad og taknemmelig over det liv, jeg har, ’ siger Anne Mette. Privatfoto.

Kræftfri, men ikke rask

25. juni modtager Anne Mette den utrolige besked, at hendes kræftsygdom i 4. stadie, der havde spredt til flere af de vitale organer, var forsvundet som resultat af immunterapien. Hun kunne nu melde sig rask på det arbejde, der betyder så meget for hende, og kigge fremad mod det liv, hun ikke vidste, om hun ville miste. Alligevel var hun ikke i humør til at fejre de gode nyheder, sådan som både hende selv og hendes omgivelser havde forventet.

- Jeg fik ikke den sommer, som jeg havde forventet med vild lykke og champagne. Min mand spurgte flere gange, om jeg ikke var glad, og det var jeg jo. Jeg var vildt glad. Men jeg var også mat og stille. Måske turde jeg ikke helt tro på det, og måske var jeg udmattet af den voldsomme følelsemæssige rutchetur,’ siger hun og forklarer, at det først er, når hun starter på arbejde igen to måneder senere, at det for alvor går op for hende, at hun er blevet rask. 

I dag er Anne Mette tilbage i jobbet som lektor på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, hvor hun stille og roligt arbejder sig op til at arbejde på fuldtid igen. Hun har stadig svært ved at vænne sig til en mindre travl hverdag, og hun arbejder på at acceptere livet med alvorlig kronisk sygdom.

- Jeg er gennem sygehuset blevet henvist til en psykolog, der hjælper mig med at håndtere min nye tilværelse. Jeg har en personlighed, hvor jeg gerne vil det hele, og det er ikke særligt foreneligt med en sygdom, der er så begrænsende. Jeg forstår stadig ikke mit held, og jeg nyder i fulde drag at være til. Men jeg har samtidig brugt meget energi på at acceptere mine begrænsninger, og at jeg for eksempel ikke er i stand til at færdiggøre mit Ph.D-studie.

’I dag ved vi bedre’

Anne Mette betragter sig selv som værende utroligt heldig, fordi det er lykkedes hende at blive modermærkekræft kvit af tre omgange, men kender også om nogen til sygdommens alvorlige konsekvenser. Hun opfordrer folk til at holde ekstra godt øje med deres modermærker, så eventuel sygdom kan blive opdaget og behandlet så tidligt som muligt.

- Jeg vil gerne råde folk til at være mere systematiske, når de tjekker for modermærker, og man skal også være meget hurtigere på aftrækkeren i forhold til at få tingene tjekket, end jeg har været. Tag modermærkerne alvorligt, når du får hints fra andre, og lad være med at være for tilbageholden med at gå til lægen, siger hun og understreger vigtigheden af at passe på sin hud.  

- Jeg var jo ung i 1980’erne, så jeg har taget solarie jævnligt, og jeg er ikke vokset op med solcreme. Der er ingen tvivl om, at det har en betydning, men det vidste vi simpelthen ikke. I dag ved vi bedre, og derfor skal vi huske at passe ekstra godt på, for man bør ikke forlade sig på at være så heldig, som jeg har været.

På billedet: Anne Mette blev gift med kæresten Steffen, til trods for både alvorlig sygdom og coronapandemien. Privatfoto.

 

Lyt og lær, hvordan du tjekker dine modermærker

I podcasten ’sundhedsmissionen’ fortæller speciallæge i hudsygdomme og medlem af bestyrelsen i Dansk Dermatologisk Selskab Diljit Kaur Knudsen, hvorfor det er vigtigt at tjekke sine modermærker, og hvordan du tjekker dem, så du kan opdage modermærkekræft i tide.

Lyt til podcast om at tjekke modermærker.





Ved at tjekke sine modermærker og reagere på forandringer, kan man opdage kræften i et tidligt stadie. Der er fem faresignaler, som du kan holde øje med.

Har du et eller flere modermærker, der opfylder ét eller flere af faresignalerne, bør du være opmærksom. Ændringer i farve, form og størrelse af et nyt eller gammelt modermærke kræver nemlig altid en nøjere undersøgelse.

1. Asymmetri: Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk

2. Kant: Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt

3. Farve: Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt

4. Diameter: Hvis et modermærke er større end enden på en blyant, (6 mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer.

5. Udvikling: Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt. 

Se videoen for kampagnen Tjek Mærkerne.