Flere kræftpatienter får adgang til strålebehandling med protoner

Dansk Center for Partikelterapi åbnede i januar 2019 og behandler kræftpatienter med protonbehandling, som er en avanceret og meget præcis form for strålebehandling. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskning i protonbehandling med over 50 millioner kroner. Formålet med forskningen er at forbedre teknikken og forhåbentlig give adgang til behandlingen for flere patientgrupper.

Tekst og foto: Marianne Vestergaard    Video: Lasse Olofsson

Man tager en lille flaske protoner og sprøjter ind i den ene ende. Og ud i den anden kommer noget af den mest moderne og spektakulære kræftbehandling, der gives i Danmark.

Det lyder måske enkelt, men opskriften bygger på en højt avanceret teknologi, et tonstungt maskineri og et stort hold af fysikere og teknikere udover det sundhedspersonale, der behandler patienterne.

Vi er på Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital lidt uden for Aarhus. En stor rustfarvet bygning, som åbnede i januar 2019, og hvor kræftpatienter kommer fra hele landet for at modtage topmoderne strålebehandling.

I slutningen af september havde ca. 250 kræftpatienter modtaget behandling på centret. Det er indtil videre patienter med hjernetumorer, patienter med hoved-halskræft, bindevævskræft (sarkomer), brystkræft, spiserørskræft samt børn med kræft, der skal have stråler som led i deres behandling. Og flere patientgrupper er på vej.

Brintatomets kerne

Hvor almindelig strålebehandling benytter røntgenstråler, bruger partikelcentret i Aarhus protoner fra brintatomets kerne.

For at de kan blive til strålebehandling skal protonerne først accelereres op i meget høj fart i en accelerator, også kaldet en cyklotron, som er en stor maskine i bygningens indre. Cyklotronen er omgivet af fireenhalv meter tykke betonmure, der skal beskytte omgivelserne mod den radioaktive stråling, der opstår i processen.

Fra cyklotronen skydes protonstrålerne via strålegange ind til patienten i et af centrets tre behandlingsrum. På vejen bremses farten, og ved hjælp af nogle enorme magneter styres protonerne i de rette vinkler ind i patienten, så de rammer helt præcist i den kræftknude, de skal slå ihjel.

Billedet herover: Ledende overlæge Morten Høyer sammen med sygeplejerske Rikke Baltzer ved 'bagsiden' af selve stråleapparatet, hvor man ved hjælp af en stor magnet kan sende protonstrålen i den rigtige retning mod patienten.

Vi har jo en formodning om, at der er færre bivirkninger ved protonterapi, men vi har brug for præcis viden, og den viden vil vi gerne skaffe ved hjælp af forskning. Derfor vil mange af vores patienter indgå i forsøg.

Morten Høyer, ledende overlæge, Dansk Center for Partikelterapi

Kræftcellerne dør

Formålet med strålebehandling er at slå kræftceller ihjel, og man ved, at jo større stråledosis, man giver en kræftsvulst, jo bedre er chancen for at helbrede patienten. Men strålebehandling kan også give alvorlige bivirkninger som stivhed og arvæv, og kunsten er derfor at give strålebehandling med mindst mulig skade på det raske væv.

Her er der store fordele ved strålebehandling med protoner, som kan give en mere skånsom behandling for nogle kræftpatienter, fortæller Morten Høyer, der er ledende overlæge ved Dansk Center for Partikelterapi.

- Protonerne kan ramme kræftknuden meget præcist, så der kun sker lidt skade på vævet foran og stort set ingen bag ved kræftknuden. Ved den almindelige strålebehandling med røntgenstråler får det omgivende væv en større stråledosis, og det kan medføre skader, forklarer Morten Høyer.

- Derfor kan protonstråler være særligt gode, hvis patienten har en kræftsvulst nær et strålefølsomt organ, for eksempel hvis den ligger foran hjertet eller i hjernen.

Det betyder ikke, at alle patienter, der skal have strålebehandling, nu skal have protonbehandling i Aarhus, tilføjer han.

- Hos mange patienter vil almindelig strålebehandling være lige så god som protonbehandling, og i nogle tilfælde vil den almindelige strålebehandling endda være bedre. Eksempelvis kan almindelig strålebehandling være bedre til at behandle kræftknuder, der bevæger sig, for eksempel når patienten trækker vejret, siger Morten Høyer.

Læs interview med Eva Lillesøe Hansen, der fik protonterapi:

Eva har levet med hjernetumor i 16 år: 'Jeg tror på, at forskningen kan hjælpe mig'

Forskel på almindelig strålebehandling og protonterapi

  • Ved almindelig strålebehandling benyttes ioniserende stråling, som regel i form af kraftige røntgenstråler (fotoner) eller elektronstråler. Røntgenstråler har en gennemtrængende virkning, men afsætter mest energi i det væv, de først trænger igennem, og svækkes efterhånden som de trænger dybere ind i kroppen. Den energi, der afsættes før og efter kræftknuden kan medføre skadevirkning.
  • Det danske partikelcenter bruger derimod protoner – brintatomets kerne. Når protoner sendes ind i kroppen, afgiver de energi, og deres hastighed falder, og når de når ned i en bestemt hastighed, afgiver de al deres effekt i en bestemt afstand under huden.
  • Når man ved, hvor langt inde i kroppen en kræftknude ligger, kan man beregne med hvor høj hastighed man skal skyde protoner afsted, for at de er kommet netop så langt ned i hastighed, når de når kræftknuden, at de afsætter den maksimale effekt og forårsager størst skade.
  • Resultatet er, at der kun sker lidt skade på vævet foran og stort set ingen bag ved kræftknuden, mens den største skade sker netop i det område, hvor kræftcellerne ligger.

Se video fra Dansk Center for Partikelterapi og hør ledende overlæge Morten Høyer fortælle om teknikken, og hvorfor det er vigtigt at forske. Video: Lasse Olofsson

Danske patienter sendt til udlandet

Før Danmark fik sit eget partikelcenter for halvandet år siden, kunne danske patienter blive henvist til protonterapi i udlandet.

Det var for eksempel børn med kræft, der skulle have strålebehandling. Adskillige danske familier har tilbragt mange uger i eksempelvis Houston i Texas, USA, fordi deres søn eller datter skulle have den avancerede strålebehandling.

- Når det gælder børn, er der ret stor enighed om, at protonstråler er bedst. Børn har en særlig risiko for at udvikle alvorlige stråleskader og få ny kræft på grund af strålebehandling, og da den risiko er meget mindre med protonstråler, kan vi skåne børnene, der gerne skulle have et langt liv foran sig, siger Morten Høyer.

Derudover blev voksne med visse kræftformer tidligere sendt til udlandet, deriblandt patienter med hjernetumorer, hvis protonbehandling ville være en fordel. Denne patientgruppe var den første til at få behandling på Dansk Center for Partikelterapi.

Et vigtigt redskab

Ved hver patient foretager lægerne på forhånd en sammenligning af en behandling med protonstråler og en behandling med almindelige røntgenstråler. Det kaldes en sammenlignende dosisplan, og det er et vigtigt redskab til at beslutte, om patienten skal have den ene eller den anden form for strålebehandling.

Dansk Center for Partikelterapi

Scanningsbilledet herover: Her ses en sammenlignende dosisplan på en scanning af en patient, der har kræft i mandel og tungerod, og hvor kræften også har spredt sig til lymfeknuder på halsen. På computeren simuleres en strålebehandling med henholdsvis protoner (til venstre) og fotoner (til højre). Stråledosis til kræftsvulsten i svælget og lymfeknuder er 68 Gy (måleenhed for stråledosis). Hver stråleplan ses i tre forskellige snit henover patientens anatomi. Strålemængden ses i farver: Rødbrun er høj stråledosis (>60 Gy), grøn er den middelhøje dosis (45-60 Gy) og blå er den lave dosis (<45 Gy). Hos denne patient kan man spare middelhøj og lav stråledosis med protoner (mindre grønt og blåt i protonplanen), og patienten blev derfor tilbudt protonbehandling. Foto: Dansk Center for Partikelterapi

Beregningen laves på baggrund af scanninger af den del af patientens krop, hvor kræftsvulsten sidder, og med computersimuleringer af strålebehandling med den mængde stråler, som gives ved 30 behandlinger med henholdsvis protonstråler og almindelige stråler.

- Først sikrer vi, at kræftsvulsten bliver bestrålet, som den skal, og derefter kigger vi på, hvordan strålerne rammer det normale væv. Ud fra det samlede billede træffer vi en beslutning om, hvilken form for strålebehandling, der vi vil være bedst for patienten, fortæller Morten Høyer.

Samarbejde på tværs af landet

Det er ikke kun Morten Høyer og hans kolleger, der laver de sammenlignende dosisplaner, men i høj grad også personalet på de syv strålebehandlingsafdelinger rundt omkring i Danmark. Det er dem, der har patienterne, og de er uddannet til at lave planerne for at finde ud af, om de selv skal behandle en patient på det lokale strålecenter, eller om det vil være bedre for patienten at rejse til Aarhus for at få protonterapi.

- To gange om dagen holder vi nationale videokonferencer med kollegerne ude i landet, hvor vi kigger på de sammenlignende dosisplaner og finder ud af, hvad vi skal anbefale patienterne. Hvis partikelterapi er en mulighed, har de allerede forberedt patienten på det, og så tager vi patienten ind allerede dagen efter, siger Morten Høyer.

Der mangler viden

Danske og internationale undersøgelser peger på, at 10-15 pct. af de patienter, der skal have strålebehandling, har gavn af protonterapi. Men der mangler viden, og derfor er forskningen højt prioriteret i Dansk Center for Partikelterapi. Det handler både om at forbedre teknikken, men i høj grad også om at afprøve protonterapi på nye patientgrupper.

- Selvom protonterapi har eksisteret i mange år i udlandet, har man desværre ret dårlig viden om, hvor effektivt det er på forskellige kræftformer, og hvor mange bivirkninger der er. Vi har jo en formodning om, at der er færre bivirkninger ved protonterapi, men vi har brug for præcis viden, og den viden vil vi gerne skaffe ved hjælp af forskning. Derfor vil rigtig mange af vores patienter indgå i forsøg, siger Morten Høyer.

Læs om forskning på Dansk Center for Partikelterapi:

Hvad sker der i kroppen ved partikelterapi?

Billederne herover: 1. Ledende overlæge Morten Høyer i behandlingsrummet, hvor der gives strålebehandling med protonterapi. 2. Lamperne signalerer, at behandlingen er i gang. 3. En strålebehandlingsmaske, det vil sige et formstøbt net, der fastholder patientens hoved under behandlingen.

Dansk Center for Partikelterapi

  • Dansk Center for Partikelterapi har kostet omkring 800 mio. kr. at opføre. A.P.Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål har doneret cyklotronen og behandlingsudstyret, og staten har finansieret bygningen.
  • I øjeblikket behandles 30 patienter i døgnet, og planen er, at dette antal skal stige til 100 i 2023.
  • Der er 75 ansatte på Dansk Center for Partikelterapi, en del er ansat i stillinger, hvor de er delt mellem centret og Rigshospitalet samt universitetshospitalerne i Aarhus, Aalborg og Odense.

To slags patientforsøg

Han nævner, at der principielt foregår to slags patientforsøg på centret. Dels forsøg hvor alle forsøgspersonerne får protoner, og hvor forskningen går ud på at følge patienterne over lang tid for at undersøge, hvor mange der bliver raske, hvor mange der får bivirkninger, og hvilke bivirkninger de får.

Og dels lodtrækningsundersøgelser der handler om at afprøve protonbehandlingen på nye kræftformer, hvor man ikke har tilstrækkeligt med viden i dag. Her bliver patienterne fordelt i to grupper, der får henholdsvis protonterapi og almindelig strålebehandling, og hvor forskerne vil sammenligne resultaterne for de to grupper:

I øjeblikket kører der forsøg med protonterapi til patienter med hoved-halskræft, spiserørskræft og brystkræft, hvor der er risiko for, at strålerne skader hjerte og lunger.

De næste forsøg, der er på tegnebrættet, er med patienter med henholdsvis prostatakræft og livmoderhalskræft, begge med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Igen er den sammenlignende dosisplan et vigtigt redskab til at udvælge patienterne.

- Hvis den sammenlignende dosisplan viser, at en patient formodentlig vil have gavn af protonbehandling, vil han eller hun blive tilbudt at indgå i forsøget, fortæller Morten Høyer.

Patienter fra hele landet

En patient på Dansk Center for Partikelterapi får omkring 30 behandlinger med protonterapi. Det varer ca. syv uger, og de patienter, der kommer langvejs fra, vælger ofte at bo i Aarhus, for eksempel på et af de hoteller, som partikelcentret samarbejder med.

Familier med børn kan bo i TrygFondens Familiehus, og en oversygeplejerske på centret sørger for at hjælpe patienterne med det praktiske.

-  Vi er meget opmærksomme på, at vi er et nationalt center, så det skal være nemt at komme her. Protonterapi er et tilbud til alle, uanset hvor i landet de bor, siger Morten Høyer.

Læs om patientforløb på partikelcentret:

Partikelterapi i Aarhus: Fokus på trygge og gode behandlingsforløb

Det gælder også muligheden for at indgå i forsøg. På Dansk Center for Partikelterapi har de et mål om, at 80 pct. af patienterne indgår i forsøg.

- Patienter der indgår i forsøg, er med til at drive udviklingen fremad, og statistisk set viser det sig også, at det går dem bedre end andre patienter. De er velinformerede og bliver taget med på råd – og samtidig bliver de hos os behandlet med noget af det mest moderne og effektive udstyr i verden. Så jeg kan varmt anbefale patienter at deltage i forsøg, slutter Morten Høyer.

Billedet herover: Ledende overlæge Morten Høyer (tv.) i kontrolrummet, hvorfra behandlingen af patienten overvåges og styres. - Patienter der indgår i forsøg, er med til at drive udviklingen fremad, og statistisk set viser det sig også, at det går dem bedre end andre patienter, siger han.

Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i protonterapi

  • Kræftens Bekæmpelse har ikke støttet selve opførelsen af Dansk Center for Partikelterapi, men har ydet et stort bidrag til forskningen på over 50 mio. kr. siden 2013.
  • Pengene er givet til en række projekter, der dels skal give ny viden om teknikken og forbedre behandlingen, og dels skal give adgang til protonterapi for nye patientgrupper, hvor behandlingen ikke er standard i dag.
  • 18 mio. kr. af bidraget er samlet ind ved Knæk Cancer-indsamlingerne, heraf blev halvdelen bevilget fra Knæk Cancer 2014 til det store forarbejde med at undersøge, hvilke patienter der skal tilbydes den nye effektive og skånsomme strålebehandling på Dansk Center for Partikelterapi, og hvordan den gives bedst muligt.

Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingerne går til:

Det går pengene til