Uden kræft havde Thorbjørn ikke besteget bjerge

I dag bestiger Thorbjørn bjerge. Det ville han nok ikke have gjort, hvis ikke han havde været dødssyg af kræft. T-celleterapi blev vendepunktet for Thorbjørn, som havde modermærkekræft med spredning til både lever og knogler. I dag er han kræftfri og insisterer på at få mest muligt ud af livet.

                                                             

Thorbjørn Patscheider er i gang med at planlægge en tur til Nepal i efteråret, hvor han skal bestige et 8.000 meters bjerg. Det bliver det højeste bjerg – og den tredje top, han kan føje til samlingen. Han er bidt af bjergbestigning, som er en forholdsvis ny passion i hans liv.

Det startede i sommeren 2021, hvor Thorbjørn var på ferie i Schweiz. Midt i det naturskønne og bjergrige land blev der pustet ild i en gammel drøm om at bestige bjerge. Da han kom hjem fra ferie, meldte han sig til et klatrekursus og gik i gang med at træne. Der er nemlig kort vej fra tanke til handling i Thorbjørns liv. Det kan han takke kræften for.

- Jeg tænker over, hvordan jeg bruger min tid. Jeg stiller højere krav til mig selv og det, jeg fylder mit liv med, efter jeg har været syg. Jeg stopper op en gang imellem og mærker efter. Vi kan alle blive ramt af en bus i morgen, så det er vigtigt for mig at bruge tiden på noget, der giver mening, og som jeg aktivt har valgt at prioritere, siger Thorbjørn.

I januar 2022 blev drømmen så til virkelighed. På toppen af Aconcagua i Argentina kunne Thorbjørn nyde udsigten ud over det snedækkede bjerglandskab mod den skyfri, blå himmel. Han kom hjem fra Argentina med endnu mere blod på tanden og en lyst til at forbedre sine tekniske skills. Næste stop blev Matterhorn i Alperne i september 2022. For det var netop Matterhorn, der sommeren før havde startet det hele.

- Jeg havde nok aldrig kastet mig ud i bjergbestigning, hvis jeg ikke havde haft kræft. Jeg er ikke så god til de kedelige aspekter, som alt det forarbejde og træning det kræver. Og jeg ville nok også have tænkt, at det var en dyr hobby, og lade mig begrænse af det. Men der er blevet væsentligt kortere fra tanke til handling i mit liv.

Thorbjørn på toppen af Aconcagua

“Jeg havde nok aldrig kastet mig ud i bjergbestigning, hvis jeg ikke havde haft kræft. Men der er blevet væsentligt kortere fra tanke til handling i mit liv

— Thorbjørn 31 år

Fik kræft som 24-årig

Kræften dukkede første gang op i Thorbjørns liv i 2015, da han var 24 år. Hans mor lagde mærke til, at et modermærke bag højre øre så mærkeligt ud. Det viste sig at være modermærkekræft med spredning til lymferne.

Læs historien om Thorbjørns kræftforløb her:
Thorbjørns historie

I efteråret 2017 var kræften tilbage i flere modermærker. Denne gang med spredning til lever og knogler. Han kom med i et forsøg med T-celleterapi, som er en form for immunterapi, hvor behandlingen ikke er rettet mod kræftcellerne, men går ud på at styrke immunforsvaret til selv at bekæmpe kræften.

Forsøgsbehandlingen med T-celler, som Thorbjørn medvirkede i, foregik på Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital. Forsøget kørte i otte år i samarbejde med et hollandsk kræfthospital. I alt 168 hollandske og danske patienter har medvirket i forsøget, som blev afsluttet i 2022.

Forskningsresultatet, som er det første af sin art i verden, viser, at T-celleterapi kan give uhelbredeligt syge patienter med modermærkekræft en ny chance, hvis standardbehandlingen ikke virker. Faktisk blev hver femte af patienterne i forsøget kræftfri, ligesom Thorbjørn.

Resultaterne er så overbevisende, at sundhedsmyndighederne netop har accepteret at åbne for tidlig adgang til behandlingen i Danmark, hvor faciliteterne til T-celleterapi allerede eksisterer, mens man søger om en godkendelse ved det europæiske lægemiddelagentur (EMA). 

Læs mere om forsøgsbehandlingen her:
Nu kan patienter få T-celleterapi mod modermærkekræft

Thorbjørn

Sådan virker T-celleterapi

T-cellerne, der bruges ved T-celleterapi, kommer fra patienten selv og findes i kræftsvulsten, hvor de formentlig er søgt hen for at slå kræftceller ihjel – dog uden held. For at få T-celleterapi skal det være muligt at fjerne minimum en kubikcentimeter frisk væv fra kræftsvulsten.

I laboratoriet skæres kræftvævet i meget små stykker og behandles med signalstoffer, som får T-cellerne til at søge ud af kræftvævet. De udvundne T-celler opformeres og aktiveres via en proces, som tager fire til seks uger. I løbet af den periode bliver én million T-celler til 100 milliarder.

Patienten indlægges en uge inden, T-cellerne er klar. I den uge får patienten højdosis-kemoterapi, der fjerner alle andre immunceller, før T-cellerne kommer ind i kroppen.

Så snart T-cellerne er blevet sendt tilbage i kroppen, får patienten det immunstimulerende lægemiddel interleukin-2, som fremmer væksten og effekten af T-cellerne. På den støttes T-cellerne til fortsat at patruljere i patientens krop, mens de leder efter nye eller allerede eksisterende kræftceller, som de kan destruere.

Læs mere om:
Immunterapi

“Det er det største, jeg har oplevet som læge og som forsker. Og det var ikke muligt uden støtte fra det offentlige og private fonde som Kræftens Bekæmpelse.

— Inge Marie Svane, professor i immunterapi

Denne behandling er kun mulig takket være bl.a. Kræftens Bekæmpelse

Forskning som denne ville ikke være mulig uden støtte fra private fonde som Kræftens Bekæmpelse. Lægemiddelindustrien har primært fokus på forskning, der fremmer salg af deres egne lægemidler, som de tjener penge på. T-celleterapi er ikke et lægemiddel men derimod en metode, som bruger patientens egne T-celler til at bekæmpe kræften.

- Det er det største, jeg har oplevet som læge og som forsker. Og det var ikke muligt uden støtte fra det offentlige og private fonde som Kræftens Bekæmpelse, siger Inge Marie Svane, der er overlæge og professor i immunterapi og leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

 Det er netop Inge Marie Svane, der sammen med hollandske forskere står bag det bemærkelsesværdige forskningsresultat. Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer har støttet forskning i immunterapi og kræft herunder T-celleterapi ad flere omgange.

- Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er over, at nogen har valgt at bruge deres egne penge på at støtte kræftsagen og forskningen. Det gør en forskel. Det har jeg selv oplevet på min egen krop, siger Thorbjørn.

Inge Marie Svane

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Kræftens Bekæmpelse har støttet forskning i immunterapi og kræft med ca. 95 mio. kr. Beløbet indeholder blandt andet 8 mio. kr. fra Knæk Cancer 2017 til etableringen af det nationale forskningscenter, Nationalt Center for Cancer Immunterapi. Derudover er der givet støtte til en række forskellige projekter, der forsker i nye metoder og behandlinger med immunterapi, herunder forskning i T-celleterapi.

Læs mere om:
Forskning i Kræftens Bekæmpelse

“Jo længere tid der går, jo nemmere er det. Det føles mere og mere som noget, 'der var', end noget 'der er'.

— Thorbjørn 31 år 

Tiden fra scanning til svar er lang

I dag går Thorbjørn til kontrol hver sjette måned. I år kan han fejre sit 5-års jubilæum som kræftfri. Tankerne om et tilbagefald fylder mindre og mindre. Men selvfølgelig bliver der pustet til frygten, når han venter på svar fra en scanning.

 - Tiden fra scanning til svar er lang. Men jeg vil hellere gå til kontrol og fange det tidligt, end at leve i uvished. Og det har aldrig været en negativ oplevelse at komme ud på hospitalet og gense de mennesker, der har haft en kæmpe positiv indvirkning på mit liv, siger Thorbjørn og fortsætter:   

- Men jeg bekymrer mig ikke om det i dagligdagen. Jeg kan hverken gøre fra eller til, og jeg ved, at jeg lever et sundt liv. Hvis der skulle komme et tilbagefald, så ville jeg ærgre mig over at have brugt den gode tid på at bekymre mig. Jeg kan lukke det ned og ikke lade det fylde. Jo længere tid der går, jo nemmere er det. Det føles mere og mere som noget, ”der var”, end noget ”der er”.


Thorbjørn er i dag helt rask efter T-celleterapi.

“Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er over, at nogen har valgt at bruge deres egne penge på at støtte kræftsagen og forskningen. Det gør en forskel. Det har jeg selv oplevet på min egen krop

— Thorbjørn 31 år

Tekst: Rikke Brams      Design: Maria Daring Hack       Foto: Privat + Tomas Bertelsen       

Publiceret: Marts 2023