Gå til sygdomsliste

Topbanner - solkampagnen

Badetøjets historie

Inden for de sidste 30 år er antallet af kræft i huden tredoblet. For 60-70 år siden var kræft i huden en sjælden sygdom, men idag er det desværre én af de hyppigste kræftformer.

Det skyldes i 85% af tilfældene for meget sol - og tidens skiftende badetøjsmode er en vigtig del af forklaringen. Så lad os se nærmere på badetøjets historie.

Det første badetøj

Badetøjet ser dagens lys i 1800-tallet: Der er tale om en dragt, som dækker hele overkroppen og går ned til knæene. På det tidspunkt har rige mennesker hvid hud - og kun mennesker, som er nødt til at arbejde ude, er brune. Derfor er der stadig høj status i en porcelæns-hvid hud.

Se nærmere på de første badedragter

Begyndelsen af 1900-tallet

Nu bliver badedragten mindre. Her i starten af 1900-tallet ser vi badedragten uden ærmer - og mange bliver forargede. Men i 1920'erne slår badedragten rigtigt igennem, og tidens modeskabere som Coco Chanel og Jean Patou designer farverige og mønstrede badedragter. Vejen er nu banet for det kropsnære badetøj - uden ærmer og med korte ben.

Efter 2. verdenskrig

I 1946 designer franskmanden Louis Reard en to-delt badedragt. Han kalder den 'bikini' - og opkalder den efter en lille sydhavsø i Stillehavet, hvor den første efterkrigs-atombombe netop er eksploderet. Øen hedder Bikini-Atoll.

Ikke mange tror på, at bikinien ville slå igennem da den var meget grænseoverskridende. I mange katolske lande blev bikinien bandlyst og i USA blev den ulovliggjort indtil 1965.

50'ernes Bardot

I Frankrig bliver bikinien efterhånden meget populær. I 1958 har det franske sexsymbol Brigitte Bardot bikini på i en amerikansk film - og dermed var bikinien en ny mode, der var kommet for at blive.

Det er fra starten af 1960'erne popmelodien "Itsi, bitsi, teeny, weeny yellow polka dot bikini" stammer.

1970'erne

Det tynde, elastiske og hurtigtørrende materiale 'lycra' lanceres. Det er stadig i dag det stof, som anvendes ti badetøj. I dette frigjorte årti blev bikinien formet som 4 små trekanter - og underdelen bliver skåret lavt. Farverne er stærke, fx brun i kombination med gul og orange.

1980'erne

I 1980erne ser vi bikinioverdelen i flere varianter. Man kan fx tage skulderstropperne af. Bensnittet bliver højere, og farverne er pasteller i kombination med marineblå.

1990'erne

Nu bliver bikinien sporty og bensnittet rigtig højt. Stringbikinien og overdelen med brystindlæg er populær. Modefarverne fra 80'erne hænger ved, og neonfarver bliver også populære.

Er bikinien 'streetwear'?

I dag har bikinien ikke overladt meget til fantasien. Kun kombination af farverne og designs af retro-mode fra forskellige epoker pirker til fantasien. Alt er tilladt, og variationen danner ny mode.

I adskillige videoer f.eks. på musikkanalen MTV er bikinien blevet til 'streetwear' som en del af de unges rap-kultur.

 

Få nyt fra Solkampagnen

Få Solkampagnens nyhedsmails med gode ideer og de seneste nyheder om solbeskyttelse. Nyhedsbrevene udsendes ca. 4 gange årligt.

Tilmeld dig nyhedsbrevene her


Uv-indeks app

Hent Solkampagnens app til din smartphone. Så kan du se det aktuelle uv-indeks for over 1. mio. lokationer i hele verden og få automatiske påmindelser, når dagens uv-indeks i din favoritby bliver 3 eller derover.

Læs mere om uv-indeks appen