Gå til sygdomsliste

Topbanner - solkampagnen

Solbeskyttelse i vuggestuen

Det er vigtigt at beskytte små børn i solen. Jo flere solskoldninger vi får i barndommen, des større er risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet. Tag ansvar for børn i din institution og hjælp dem med at få gode solvaner.

Nyd solen sammen med børnene

Gå ud og nyd solen og lyset sammen med børnene, men gør det med omtanke. Så undgår I solskoldninger og forebygger kræft i huden. Det er heldigvis nemt, hvis I holder øje med uv-indekset og følger Solkampagnens solråd om skygge, solhat og solcreme.

Læs mere om Solkampagnens solråd.

Beskyt børnene mod solen ved at huske skygge, solhat og solcreme

Solbeskyttelse er særlig vigtig for børn
Børn i vuggestue skal ikke undgå solen. Men det er vigtigt, at de er beskyttet i solen, når uv-indekset er 3 eller mere. Derved undgår de solskoldninger og på længere sigt at være i risikogruppen for at udvikle kræft i huden.

Læs mere om solbeskyttelse og børn .


Mellem kl. 12 og 15

Solkampagnen opfordrer ikke til, at børn skal være inde mellem 12 og 15 – de skal blot være beskyttede i solen, når det er relevant.

Mange vuggestuebørn sover alligevel i de farligste timer mellem 12 og 15.

De der ikke sover kan sagtens være ude i tidsrummet. Børnene skal bare være i skygge, eller være beskyttet af tøj, der dækker til knæ og albuer, bruge solhat og solcreme, hvor tøjet ikke dækker.

Man kan lave mange sjove aktiviteter i skyggen

Solkampagnen anbefaler, at I bruger solcreme, der er parfumefri og miljømærket, f.eks. Svanemærket eller Blomsten.


Hold de mindste ude af solen

Det er dog vigtigt, at de helt små, der ikke selv kan gå, holdes ude af solen hele dagen. De behøver derfor ikke at blive smurt med solcreme.

Tilmeld jer vores nyhedsbrev

I kan tilmelde jer vores nyhedsbrev, hvor I får ideer til og de seneste nyheder om solbeskyttelse af børn.

Vedtag en solpolitik, så I sikrer solbeskyttelse af de små solstråler.

Tilmelding til nyhedsbrev

Vedtag en solpolitik Det er en rigtig god idé, at I vedtager en solpoltik i jeres vuggestue. På den måde arbejder I aktivt med solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden. Mød souschef Birgitte Andersen, der fortæller om solsikker legeplads i daginstitutionen Kildebo i Gladsaxe.


Uv-indekset – hjælp til sikker solbeskyttelse

Den største koncentration af den skadelige uv-stråling falder mellem 12 og 15. Uv-indekset er en god hjælp til at finde ud af, hvornår I skal beskytte børnene. Er uv-indekset 3 eller derover, er det tid til solbeskyttelse.

Solkampagnen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen lavet en uv-app, hvor du kan få gode råd til solbeskyttelse og notifikationer, når uv-indekset er højt.

Læs mere om uv-appen.

Materialer
Faktaark om solbeskyttelse til børn
Faktaark om sol og spædbørn

Print folderen "Pas på de små solstråler" (pdf)
Plakat med 3 gode solråd, når solen står højt (pdf)

Guide til en solsikker legeplads

 

Få nyt fra Solkampagnen

Få Solkampagnens nyhedsmails med gode ideer og de seneste nyheder om solbeskyttelse. Nyhedsbrevene udsendes ca. 4 gange årligt.

Tilmeld dig nyhedsbrevene her


Uv-indeks app

Hent Solkampagnens app til din smartphone. Så kan du se det aktuelle uv-indeks for over 1. mio. lokationer i hele verden og få automatiske påmindelser, når dagens uv-indeks i din favoritby bliver 3 eller derover.

Læs mere om uv-indeks appen