Gå til sygdomsliste

Topbanner - solkampagnen

Børn og solcreme

Solbeskyttelse er særlig vigtigt i forhold til børn. Jo oftere man udsættes for UV-stråling og solskoldninger i barndommen, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet. Solcreme bør ikke være første og eneste valg af solbeskyttelse.

Barnet i solen – brug solcreme

Hold børnene ude af direkte sol mellem 12 og 15 - søg skygge

Solkampagnen anbefaler, at man primært bruger skygge, tøj og hat som solbeskyttelse til børn.

Det er en god ide, at børn – og voksne – undgår direkte sol mellem 12 og 15, når uv-indekset er 3 eller mere. Det betyder ikke, at man skal opholde sig inden døre – blot finde skyggen.

Er uv-indekset over 3, skal barnets nøgne hud smøres ind i solcreme, hvis det opholder sig i solen. Vi anbefaler:

  • At barnet smøres med et godt lag vandfast solcreme faktor (SPF) 15 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj og hat
  • At barnet smøres ind 15 min. før, det skal ud
  • At der smøres på ny, hvis barnet har badet eller svedt
  • At solcremen er bredspektret, dvs. beskytter mod både UVA- og UVB-stråling
  • At solcremen er parfumefri og miljømærke, f.eks. Svanemærket eller Blomsten, samt allergimærket
  • At solcremen ikke indeholder stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet er taget ud af solcremer solgt i Danmark, men forekommer i cremer købt i udlandet

Solcreme forlænger ikke den tid, barnet kan være i solen

Kan barnet være længere tid i solen med solcreme?

Nej! Solcreme forlænger ikke den tid, dit barn kan være i solen. Solcremen sikrer blot, at barnet er beskyttet mod UV-stråling på den rigtige måde i et begrænset tidsrum.

Solcreme til børn

Der er udviklet mange solcremer specielt til børn. De giver samme beskyttelse som almindelig solcreme, men indeholder færre stoffer, der kan være allergifremkaldende. Prøv først cremen af på et lille område af barnets hud. Forsøg med andre mærker, hvis huden reagerer med udslet, rødme eller pletter.

Solcreme er ikke farlig

D-vitamin og solcreme

Husk, at solcreme ikke forhindrer al UV-stråling i at nå huden – en lille del vil altid trænge igennem. Brug af solcreme fører derfor ikke til D-vitaminmangel hos barnet.

D-vitamin og solcreme

Børn med meget lys eller mørk hud

Når uv-indekset er højt dvs. 7 og derover, er det en god idé at gå op i faktortal og f.eks. vælge vandfast solcreme med faktor 30, hvis dit barn har meget lys hud.

Har dit barn mørk hud, er risikoen for at udvikle kræft i huden mindre. Er uv-indekset højt, kan også barnet med mørk hud blive solskoldet og få hudskader. Derfor anbefaler vi, at man smører, hvis man vil være ude i længere tid.

Med få forholdsregler er det let at undgå skoldninger

Spædbørn og sol

Spædbørn, som ikke selv kan bevæge sig, skal holdes væk fra direkte sollys og behøver derfor ikke solcreme.

Nyd solen
Gå ud og nyd lyset og solens varme stråler sammen med dit barn. Vær en god rollemodel for dit barn. Vis, at man sagtens kan være ven med solen hele livet, hvis man blot tager nogle få forholdsregler, så man undgår solskoldninger.

Andre nyttige links:

D-vitamin og sol
Solcreme til solferien
Se tv-spot om børn og solbeskyttelse

Faktaark 'solbeskyttelse for børn' (pdf)
Faktaark 'sol og spædbørn' (pdf)
Faktaark om solcreme (pdf)

Miljøstyrelsen

 

Få nyt fra Solkampagnen

Få Solkampagnens nyhedsmails med gode ideer og de seneste nyheder om solbeskyttelse. Nyhedsbrevene udsendes ca. 4 gange årligt.

Tilmeld dig nyhedsbrevene her


Uv-indeks app

Hent Solkampagnens app til din smartphone. Så kan du se det aktuelle uv-indeks for over 1. mio. lokationer i hele verden og få automatiske påmindelser, når dagens uv-indeks i din favoritby bliver 3 eller derover.

Læs mere om uv-indeks appen