Gå til sygdomsliste

Topbanner - solkampagnen

Solcreme til solferien

I lande tæt på Ækvator skal man bruge solcreme med høj beskyttelsesfaktor, dvs. faktor (SPF) 30 eller højere, da uv-indekset kan blive meget højt. Det vigtigste er at smøre med rigelige mængder.

Husk at bruge solcreme med min. faktor 30 på solferien

Ved Ækvator er uv-indekset højt

Når man er på ferie, er man oftest mere udendørs end sædvanlig. Derfor er det en god ide at være ekstra påpasselig med at beskytte sig i solen.

På en skyfri sommerdag i Danmark, kan uv-indekset komme op på 7, mens det tilsvarende ved Ækvator, kan komme op på 15.

Solkampagnens anbefalinger

Vi anbefaler, at man på solferien:

  • •Bruger solcreme, der er parfumefri og miljømærket, f.eks. Svanemærket eller Blomsten, der er vandfast med høj beskyttelsesfaktor, dvs. faktor (SPF) 30 eller højere
  • Bruger en bredspektret creme, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling
  • Smører sig med rigelige mængder, ellers falder faktortallet – én krop en håndfuld
  • Smører oftere end herhjemme, særligt når man har været i kontakt med vand, sand eller har svedt
  • Køber en creme, der ikke indeholder stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet er fjernet fra solcremer solgt i Danmark, men forekommer i cremer købt i udlandet

Solcreme er ikke farlig

Gør som de lokale - hold siesta i skyggen

Solcreme må ikke være primær beskyttelse

Der trænger altid lidt UV-stråling gennem solcreme. Derfor er det særligt vigtigt, at man ikke bruger solcreme som primær beskyttelse, når man er sydpå.

Tag løstsiddende og tætvævet tøj og en solhat på, og gør som de lokale - hold siesta i skyggen mellem 12 og 15.

Uv-indekset på rejsen

Solcreme forlænger ikke tiden i solen

Husk, at solcreme ikke forlænger den tid, du kan være i solen. Den beskytter dig blot tilstrækkeligt mod UV-strålingen i et begrænset tidsrum.

Få uv-indekset på dit rejsemål

På DMI's hjemmeside kan du finde en prognose over, hvad uv-indekset er på en lang række rejsemål. Det kan være en god hjælp at kende uv-indekset, inden man rejser, hvis man f.eks. gerne vil købe solcreme hjemmefra.

Se uv-indeks for hele verden hos DMI


Andre nyttige links:

Børn og solcreme

Faktaark om solferie i udlandet (pdf)
Faktaark om solbeskyttelse for børn (pdf)
Faktaark om solcreme (pdf)

 

Få nyt fra Solkampagnen

Få Solkampagnens nyhedsmails med gode ideer og de seneste nyheder om solbeskyttelse. Nyhedsbrevene udsendes ca. 4 gange årligt.

Tilmeld dig nyhedsbrevene her


Uv-indeks app

Hent Solkampagnens app til din smartphone. Så kan du se det aktuelle uv-indeks for over 1. mio. lokationer i hele verden og få automatiske påmindelser, når dagens uv-indeks i din favoritby bliver 3 eller derover.

Læs mere om uv-indeks appen