Gå til sygdomsliste

Røgens indhold

Tobaksrøg indeholder over 7.000 forskellige stoffer. Hovedparten er gas og luftarter, resten er partikler. Mest kendt er nikotin, som skaber afhængighed. I røgen er der ca. 70 stoffer, som fremkalder kræft.

Røg fra vandpiber, piber og cigarer indeholder omtrent de samme kemiske stoffer som cigaretrøg.

Røg fra piber og cigarer indhaleres dog sjældnere, og de skadelige stoffer optages derfor anderledes.

Tobakkens type, tørringsmetode, tilsætningsstoffer, papir, filter m.m. har alt sammen betydning for røgens indhold og sammensætning.

Nikotin og tjære

Nikotin skaber afhængighed, og nikotin er det stof, man savner, hvis man prøver at holde op med at ryge. Nikotin er ikke kræftfremkaldende, men det er en gift, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Det er især dårligt for patienter med hjerte-kar-sygdomme og for gravide.

Tjære er en blanding af mange forskellige stoffer, og en stor del af røgens partikler består tjære. Mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende, og det er de stoffer, som misfarver filter og lunger. Fra lungerne optages stofferne i blodet og føres rundt i kroppen.

Cigaretpakkerne oplyser om indhold af nikotin og tjære. Indholdet er målt med en speciel rygemaskine, og man kan ikke regne med, at cigaretter med lave mængder af tjære og nikotin er mindre farlige end andre.

Tilsætningsstoffer

Når man producerer cigaretter, bliver der tilsat forskellige stoffer. Tilsætningsstofferne giver smag til cigaretterne, styrer holdbarhed og forbrænding, og nogle er med til at forøge optagelsen af nikotin i kroppen.

Fra 2016 er en lang række smagsstoffer blevet forbudt, men menthol er stadig tilladt. 

Struktur og forbrænding

For at holde cigaretten sammen og fæstne papiret bruges forskellige klæbe- og fortykkelsesmidler. Ved at tilsætte fugtighedsbevarende stoffer som f.eks. glycerol bliver cigaretterne ikke tørre, inden de kommer ud til forbrugerne.

Cigaretterne er også tilsat forbrændingsreguleringsmidler, som sikrer, at cigaretten brænder af sig selv med en passende hastighed. Der er også tilsat stoffer, som sørger for, at tobaksrøgen er hvid og ser uskyldig ud.

Optagelse af nikotin

Surhedsgraden i tobak er meget afgørende for smagen og optagelsen af nikotin i organismen. Røgen fra cigaretter er normalt syrlig, hvilket betyder, at nikotin, som er basisk, bliver elektrisk ladet. Cigaretrøgen kan derfor inhaleres ned i lungerne, hvor nikotinen neutraliseres, overføres til blodbanen og føres lynhurtigt op til hjernen. Rygeren får et kick.

I 1950'erne fandt amerikanske tobaksfirmaer på at tilsætte ammoniumforbindelser, som udvikler ammoniak ved opvarmning. På den måde bliver pH-værdien i røgen mindre sur, så en større del af nikotinen er på sin neutrale form, såkaldt fri nikotin. Cigaretrygeren får nu et større kick.

Kulilte og partikler

En af gasarterne i røgen er kulilte (CO), som er meget giftig. Kulilte optager noget af iltens plads i blodet. På den måde nedsætter den blodets evne til at transportere ilt rundt til kroppens organer. Hos storrygere kan ilttransporten nedsættes med helt op til 15 %. Fostre hos gravide rygere er meget udsatte, da fostres blod har en særlig tiltrækningskraft på kulilte. Stoffet medvirker formentlig også til hjerte-kar-sygdomme.

Partiklerne i røgen giver en kemisk irritation af luftvejene. Den kan virke direkte ætsende på lungevævet og har stor betydning for helbredet.

 

Ren luft til ungerne

Pjece med råd og vejledning til at beskytte børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne


Røgfri Baby

I tvivl? Røg eller Røgfri baby

Hjemmesiden Røgfri Baby giver støtte til gravide, der gerne vil  stoppe med at ryge.

Røgfri Baby