Gå til sygdomsliste

Suppleringskursus: Røgfrit Liv - Individuelt rygestop

Suppleringskurset om individuelt rygestop er for dig, der tidligere har gennemført et grundkursus og som ønsker ny inspiration og redskaber til din rådgivning inden for individuelle rygestopforløb.

Grundkursus - individuel rådgivning af rygestop

Kursets indhold
På basis af din tidligere uddannelse i rygestoprådgivning bliver du uddannet i at afholde individuelle rygestopforløb med udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses materialer til individuel rygestoprådgivning, hvor borgeren via dialog, øvelser og psykoedukation støttes gennem rygestopforløbet.

På kurset får du

  • Introduktion til individuel rygeafvænning
  • Viden om de tilhørende materialer
  • Træning i brug af konceptet

Underviser
Kræftens Bekæmpelses psykologer underviser på kurset.

Form og varighed
Undervisningen veksler mellem oplæg, øvelser og samtaler i plenum. Desuden inddrages film og cases i undervisningen. Du vil få redskaber, som du kan anvende direkte i dit arbejde som rygestoprådgiver.

Kurset varer én dag – fra kl. 9.00 til 16.00.

Der er mødepligt på kurset. 

Kursusbevis
Du får et kursusbevis efter gennemført kursus. Da kurset er meget intensiv undervisning, vil du få kursusbeviset ved fuldt fremmøde. Det er altså ikke muligt at være fraværende en del af tiden.

Forudsætninger for deltagelse
Deltagelse forudsætter, at du selv har været helt røg- og nikotinfri i mindst tre måneder op til kurset.

Kurset er for dig, der tidligere har deltaget i ét af Kræftens Bekæmpelses Grundkurser for rygestoprådgivere, og som nu også ønsker at arbejde professionelt med individuel rygestoprådgivning.

Har du allerede et Grundkursus Gruppe?
Vil du gerne afholde individuelle rygestopforløb, men har allerede været på grundkursus i rygestop i grupper? Så behøver du ikke tage et nyt 3-dages grundkursus i Individuel rygeafvænning, men kan nøjes med et 1-dags Suppleringskursus Individuel.


Har du allerede et 3-dages Grundkursus Unge?
Vil du gerne afholde individuelle rygestopforløb, men har allerede været på grundkursus i Rygestoprådgivning for unge, der tidligere blev udbudt over 3 dage? Så behøver du ikke tage et nyt 3-dages grundkursus i Individuel rygestoprådgivning, men kan nøjes med 1-dags Suppleringskursus Individuel.

Se kursuskalenderen

Praktiske forhold

  • Dato og tilmelding
    Se kursuskalenderen.

  • Antal deltagere
    Max. 20 deltagere på kurset.

  • Sted
    Kurset afholdes hos Kræftens Bekæmpelse på Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.

    Kurset afholdes også i Aarhus. 

  • Pris pr. 1.1.2020
    Kurset koster 1.800 kr. inkl. forplejning. Dertil kommer materialer 

  • Materialer
    Til kurset hører:

    * Manualen til Røgfrit Liv - Individuelt Rygestop koster 520 kr. ekskl. moms / 650 kr. inkl. moms.

    Denne manual skal bestilles separat ved kursustilmelding.

     

Kurset og manualen er gennemarbejdet og opdateret i 2018.

Du kan også afholde kurset lokalt
Hvis du vælger at afholde kurset lokalt, afregner du som arrangøren en kursuspris med Kræftens Bekæmpelse på 14.000 kr. for min. 12 og max. 20 deltagere. Dertil kommer en manual pr. deltager. Endvidere kommer udgifter til transport og evt. overnatning for undervisere fra Kræftens Bekæmpelse. Som arrangør står du ligeledes for mødelokale og forplejning samt eksterne oplæg.

Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte kursussekretær Helle Træholt Wang på tlf. 35 25 75 26 eller stopkurser@cancer.dk.