Røgfrit Liv - Samtaler med unge

Dato/tid:
25.09.2019 09:00
Status:
Reserveret
By:
København Ø
Pris:
3.600,- kr. pr. deltager

Kursusbeskrivelse:

Røgfrit Liv – Samtaler med unge

Kurset Samtaler med unge klæder dig på til at arbejde professionelt med rygning og røgfrie tobaksprodukter blandt elever på skoler og ungdomsuddannelser.

Til dig der arbejder med unge
Kurset er til dig, der gerne vil arbejde professionelt med at rådgive unge, der ryger, bruger e-cigaretter, snus eller lignende produkter på ungdomsuddannelser, efterskoler eller 10. klassecentre. Det kan være dig, som arbejder som underviser, pædagog, sundhedsplejerske eller som rygestoprådgiver med tilknytning til uddannelsesinstitutioner. Kurset er også relevant, hvis din skole gerne vil arbejde mere med at understøtte røg- og nikotinfri skoletid.

På kurset får du:

  • Indblik i afhængighedens kompleksitet
  • Indblik i stopprocessen og hvad der kan motivere unge til et stop
  • Viden og praktisk træning i grundlæggende samtalemæssige færdigheder til en åben dialog om rygning og røgfrie tobaksprodukter
  • Viden om unges forbrug af produkterne og helbredskonsekvenser
  • Kendskab til og brug af XHALE, en digital hjælp til at ændre vaner omkring røg og andre røgfrie tobaksprodukter
  • Indsigt i redskaber, der kan hjælpe de unge med at håndtere en røg- og nikotinfri skoledag

Form og varighed

Undervisningen på kurset består i en vekslen mellem oplæg, øvelser og samtaler i plenum. Desuden inddrages film, cases og konkrete materialer i undervisningen.

Kurset varer to dage fra kl. 9.00 til 16.00. Der er morgenbrød, frokost og kaffe i løbet af dagen.

Undervisere
Underviserne er ansat i Kræftens Bekæmpelse og arbejder til dagligt med rygning og røgfrie nikotinfri produkter. På dag 1 underviser en af vores psykologer, mens dag 2 varetages af en medarbejder, som beskæftiger sig specifikt med tobaksforebyggelse på uddannelsesinstitutioner.

Forudsætninger for deltagelse
Deltagelse forudsætter, at du selv har været helt røg- og nikotinfri i mindst tre måneder op til kurset.

Kursusbevis
Du får et kursusbevis efter gennemført kursus. Da kurset er to dages intensiv undervisning, vil du få kursusbeviset ved fuldt fremmøde. Det er altså ikke muligt at være fraværende en del af tiden.

Praktiske forhold

Dato og tilmelding
Se kursuskalenderen LINK

Antal deltagere
Max. 20 deltagere på kurset.

Sted
I København afholdes kurset hos Kræftens Bekæmpelse på Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.
Kurset afholdes også i Aarhus.

Pris
Kurset koster 3.600 kr. inkl. forplejning. Dertil kommer materialer.

Materialer
Til kurset hører en obligatorisk manual og teoribog:
Manual: Røgfrit Liv - Korte samtaler med unge koster 300 kr. ekskl. moms / 375 kr. inkl. moms.
Teoribog: Rygeafvænning - teori og praksis for professionelle rådgivere koster 200 kr. ekskl. moms / 250 kr. inkl. moms.

Disse to materialer bestilles separat ved kursustilmelding (nederst på siden).

Du kan også afholde kurset lokalt
Hvis du vælger at afholde kurset lokalt, afregner du som arrangøren en kursuspris med Kræftens Bekæmpelse på 2.600 kr. pr. deltager + materialer (min. 12, max. 20 deltagere). Dertil kommer udgifter til transport og evt. overnatning for undervisere fra Kræftens Bekæmpelse. Som arrangør står du ligeledes for mødelokale og forplejning.

Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte kursussekretær Helle Træholt Wang på tlf. 35 25 75 26 eller stopkurser@cancer.dk.

 

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø


Tlf.: 35 25 76 83

stopkurser@cancer.dk

Undervisere


Marianne Kaas

Psykolog

35 25 75 33

mark@cancer.dk


Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte kursussekretæren på 35 25 75 26 eller stopkurser@cancer.dk