Gå til sygdomsliste

Grundkursus - Individuelt rygestop

Dato/tid:
08.06.2021 09:00
Status:
Venteliste
By:
København Ø
Pris:
5.400,- kr. pr. deltager

Kursusbeskrivelse:

Grundkurset i individuelt rygestop - Røgfrit Liv - er for dig, der ønsker at arbejde professionelt med rygestop og afholde individuelle rygestopforløb.

Kursets indhold

På kurset får du grundlæggende forudsætninger for på en hensigtsmæssig og virksom måde at varetage individuel rygestoprådgivning. Du bliver uddannet i afholde rygestopforløb med udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses materialer til individuel rygestoprådgivning, hvor borgeren via dialog, øvelser og psykoedukation støttes gennem rygestopforløbet.

På kurset får du

  • Træning i grundlæggende rådgivningsmæssige færdigheder, samt i arbejdet med at motivere og støtte deltagerne gennem forløbet. Med udgangspunkt i den motiverende samtale lærer du konkrete teknikker til at støtte borgerne i deres rygestop.
  • Viden om både de fysiske, psykiske og sociale sider af tobaksafhængighed, herunder nikotinens virkning i nervesystemet, samt rygestoppets effekt på helbredet.
  • Viden om og træning i at vejlede i brugen af nikotinprodukter.

Form og varighed

Undervisningen på kurset består i en vekslen mellem oplæg, øvelser og samtaler i plenum. Desuden inddrages film og cases i undervisningen. Du vil få redskaber, som du kan anvende direkte i dit arbejde som rygestoprådgiver.

Kurset varer tre dage – fra kl. 9.00 til 16.00 alle tre dage.

Der er mødepligt på kurset.

Underviser

Kræftens Bekæmpelses psykologer underviser på kursets første to dage. På tredjedagen varetages undervisningen af en række eksterne eksperter inden for hver deres felt.

Forudsætninger for deltagelse

Kurset er for dig, der har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund på bachelorniveau – og som ønsker at arbejde professionelt med individuel rygestoprådgivning.

Deltagelse forudsætter, at du selv har været helt røg- og nikotinfri i mindst tre måneder op til kurset.

Kursusbevis

Du får et kursusbevis efter gennemført kursus.

Da kurset er tre dages intensiv undervisning, vil du få kursusbeviset ved fuldt fremmøde. Det er altså ikke muligt at være fraværende en del af tiden.

Materialer

Til kurset hører to materialer:

  • Grundbogen for professionelle rådgivere koster kr. 250 inkl. moms / kr. 200 ekskl. moms.
  • Manualen for Røgfrit Liv til individuelt rygestop koster kr. 650 inkl. moms / kr. 520 ekskl. moms.

Materialerne er obligatoriske og skal bruges på kurset. Ved tilmelding skal du aktivt tilvælge materialerne.

Kurset og manualen er gennemarbejdet og opdateret i 2018.

Vælg tilkøb
250,-
Denne bog er en hjælp til professionelle, som kommunikerer med mennesker om rygning og rygestop. Rygning er en afhængighed, og et varigt rygestop er for mange mennesker der ryger en stor udfordring. Kvalificeret rådgivning i grupper eller individuelt kan hjælpe såvel voksne som unge til at blive røgfri og vedligeholde sit rygestop. Den professionelle rådgiver har brug for en solid faglig viden om rygeafvænning for at kunne hjælpe bedst muligt. Denne bog samler den vigtigste teoretiske viden på området, og undervejs gives mange praktiske eksempler på rådgivning. Bogen er også relevant for mennesker, som arbejder med planlægning og organisering af forebyggelse, behandling og rådgivning. I bogen gives der råd til, hvordan organiseringen af arbejdet med rygning i sundhedssystemet løses bedst muligt. Bogen er senest revideret i 2020.
650,-
Manual til individuelt rygestop er et praktisk arbejdsredskab til professionelle rådgivere, som i én til én samtaler ønsker at hjælpe mennesker, der ryger, igennem et rygestop. Manualen indeholder konkrete forslag til, hvordan et forløb kan opbygges møde for møde, med øvelser, samtaleark og gode råd til rådgiveren om motivation og arbejdet med relationen til borgeren. Manualen er en obligatorisk del af pensum i den tre dages grunduddannelse for rygestoprådgivere ”Individuelt Rygestop”. Manualen er senest revideret i 2018.
 

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø


Tlf.: 35 25 75 26

stopkurser@cancer.dk

Undervisere


Merete Mærsk

Merete Mærsk

Psykolog

35 25 74 32

maersk@cancer.dk


Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte kursussekretæren på 35 25 75 26 eller stopkurser@cancer.dk