Gå til sygdomsliste

Rygestop for mennesker i en social udsat position

Dato/tid:
15.06.2021 09:00
Status:
ledige pladser
By:
København Ø
Pris:
1.800,- kr. pr. deltager

Kursusbeskrivelse:

Vi ved, at mennesker i en udsat social position, ofte ryger mere, er mere afhængige af nikotin og har sværere ved at stoppe med at ryge. Vi ved også, at de ofte er interesserede i at blive røgfrie på lige fod med resten af befolkningen. På kurset er omdrejningspunktet, hvordan du bedst kan støtte borgere i retning af et røgfrit liv.

Kursets indhold
Socialt udsatte er ikke en ensartet gruppe. De er mennesker, som lever med forskellige økonomiske, sociale og/eller psykiske problemstillinger. Når det gælder rygestoptilbud, kan der være behov for at tilpasse forløbet til den enkeltes situation i stedet for at tilbyde et standardforløb.

På kurset tager vi udgangspunkt i de problemstillinger, du møder i din hverdag, hvor både dine samt medkursisternes erfaring bruges aktivt i undervisningen. Med afsæt i ”best practice” og den viden, der er på området, er fokus på inspiration til din rygestoprådgivning med denne målgruppe. Der vil også sættes fokus på at styrke dit faglige ståsted som rådgiver til borgere i en udsat position.

På kurset får du:

  • Viden om målgruppen med særligt fokus på rygestop
  • Indsigt i ”best practice” inden for tilrettelæggelsen af rygestopforløb, og hvordan mulige udfordringer ved målgruppen kan imødekommes
  • Inspiration til arbejdet med motivation, forandringer og fastholdelse
  • Præsentation af og træning i ressourceorienterede spørgsmålstyper
  • Mulighed for refleksion over egne erfaringer og din rolle som rygestoprådgiver til denne målgruppe
  • Inspiration fra kollegaer i hele landet

Form og varighed
Undervisningen på kurset består af en blanding af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Kurset varer en dag - fra kl. 9.00 til 15.00.

Underviser
Kræftens Bekæmpelses psykologer underviser på kurset

Forudsætninger for deltagelse
1-dags suppleringskursus for dig, der har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, og som ønsker at arbejde med mennesker, der er socialt udsatte.

Kurset er målrettet erfarne rådgivere, som allerede er uddannet rygestoprådgiver hos Kræftens Bekæmpelse i individuel eller grupperådgivning.

Deltagelse forudsætter, at du selv har været helt røg- og nikotinfri i mindst tre måneder op til kurset.

Kursusbevis
Kurset er en dags intensiv undervisning, og du får kursusbeviset efter fuldt fremmøde. Det er altså ikke muligt at få kursusbevis, hvis man er fraværende en del af tiden.

Adgangskrav

Deltagelse i Rygestop for Socialt Udsatte forudsætter tidligere deltagelse i et Grundkursus.

 

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø


Tlf.: 35 25 75 26

stopkurser@cancer.dk

Undervisere


Astrid Blinkenberg Kofod

Psykolog

35 25 72 91

asko@cancer.dk


Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte kursussekretæren på 35 25 75 26 eller stopkurser@cancer.dk