Gå til sygdomsliste

Bliv frivillig sundhedsformidler

Brænder du for formidling og vil du være med til at forebygge kræft? Kræftens Bekæmpelse søger unge frivillige, der har mod og lyst til at gå i dialog med elever på grundskoler og ungdomsuddannelser om rygning.

Hvad er en sundhedsformidler?

Kræftens Bekæmpelses sundhedsformidlere er unge, ofte studerende, der snakker om rygning med elever på skoler og ungdomsuddannelser. Inden du står ansigt til ansigt med en flok elever, har du været på et todages kursus, hvor du får viden og værktøjer, der ruster dig til opgaverne med at forebygge rygning og motivere til rygestop. 

Opgaverne

Som sundhedsformidler kan du vælge mellem forskellige typer opgaver:

  • Rygestopevents på ungdomsuddannelser
  • Undervisning i 7.-9. klasse
  • Andre event som fx Ungdommens Folkemøde, festivaler el. lign. 

Opgaverne ligger for det meste i skoletiden og tager 2-5 timer per gang. Kræftens Bekæmpelse står for kontakt og koordinering med skolerne.

Læs mere om events og undervisning. 

Uddannelse

Uddannelsen til frivillige sundhedsformidler er et gratis uddannelsesforløb á to aftener, hvor du får faglig viden om rygning og kompetencer til at undervise og holde events. Du får også gode råd til, hvordan du kommer i snak med unge. 

Netværk

Som frivillig sundhedsformidler får du praktisk erfaring med forebyggelse og sundhedsformidling til unge. Du bliver en del af et netværk af andre unge frivillige, der giver mulighed for både videndeling og sociale aktiviteter.

Kontakt

Vil du vide mere om at være frivillig sundhedsformidler og tid og sted for de næste kurser, så kontakt:

Jacob Møller, jacobm@cancer.dk, tlf.: 27 60 29 83.

 

Røgfri Fremtid

- Jeg synes ikke, at 40 børn og unge skal begynde at ryge hver dag. Hvorfor gør I ikke noget?

Se filmen
Læs mere på røgfrifremtid.dk