Gå til sygdomsliste

PanCare

Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning bidrager med data til studierne af ny primær tumor og tidlig død i PanCareSurFup og til studier af høreproblemer i PanCareLIFE

PanCarenetværket (www.pancare.eu) blev etableret i 2008 som et tværfagligt europæisk netværk bestående af fagfolk, overlevere efter børnekræft og deres familier.

Målet er at gøre en indsats for at mindske hyppighed og sværhedsgrad af forskellige senfølger efter behandling for kræft hos børn og unge. Desuden ønsker netværket at sikre, at alle europæiske børn, som får diagnosen kræft, får optimal behandling og pleje, også flere år efter deres kræftbehandling er slut. De to EU-finansierede konsortier, PanCareSurFup og PanCareLIFE, er opstået indenfor PanCarenetværket.

PanCareSurFup blev etableret i 2011 med det formål at undersøge hjertesygdom, nye primære tumorer og tidlig død blandt overlevere efter børnekræft.

I 2013 blev PanCareLIFE etableret for at vurdere en gruppe af senfølger (problemer med fertilitet og hørelse samt sundhedsrelateret livskvalitet), som er med til at reducere den overordnede livskvalitet blandt overlevere efter børnekræft.

Bag forskningen

Kontaktperson:
postdoc Line Kenborg, cand.scient.san.publ., ph.d.
e-mail: kenborg@cancer.dk
tlf. 35 25 79 14

gruppeleder, overlæge Jeanette Falck Winther, dr.med.
e-mail: jeanette@cancer.dk
tlf. 35 25 76 70

Projektet er støttet af:
EU