Gå til sygdomsliste

Hjernetumorbiologi

Gruppen Hjernetumorbiologi blev etableret i 2013 og ledes af Petra Hamerlik

Det forsker vi i

Verden over arbejder forskere på at skabe mere viden om hjernetumorer af typen glioblastom. På trods af både forskning og en række forsøg med ny medicin er glioblastomer stadig en livstruende sygdom.

Glioblastomer har en række kendetegn: Deres gener er meget ustabile og ophober en række fejl, sygdommen breder sig ofte i vævet ud fra den oprindelige tumor og glioblastomer bliver ofte modstandsdygtige overfor behandling. Gennem de seneste år har vi fået en større forståelse for sygdommen, men der mangler stadig meget viden om de molekylære mekanismer, der er skyld i den høje risiko for tilbagefald, og i at sygdommen ofte bliver modstandsdygtig mod behandling.

En række forsøg i laboratorier har vist lovende resultater når kræftceller bliver behandlet med stoffer, der er rettet mod specifikke molekyler i kræftcellerne. Desværre har stofferne ikke vist den samme gode effekt, når de efterfølgende er testet på patienter.

Glioblastomer er bygget op af tusindvis af kræftceller, og man ved, at de enkelte kræftceller kan have forskellige egenskaber. En teori er, at dette kan være en af årsagerne til at sygdommen kan blive modstandsdygtig mod behandling, og at en behandling derfor skal kunne ramme en række forskellige mål i kræftcellerne, på en gang for at være effektiv.

Hjernetumorbiologi - juniorgruppe

Begyndelsen - holdet bag forskningen

Vores tidligere forskning har vist, at glioblastomer har ekstremt mange ændringer i deres DNA i forhold til normale celler. Samtidig er det DNA-skade responssystem, som celler normalt bruger til at reparere skader på DNA'et, konstant aktivt i glioblastomer.

I laboratoriet har både vores og andres forskning vist, at hvis vi rammer DNA-skade responssystemet, kan vi hindre kræftcellerne i at vokse og overleve. Strålebehandling er den hyppigste behandling mod glioblastomer og om kræftcellerne bliver modstandsdygtige mod denne behandling afhænger af, hvor effektivt deres DNA-skade responssystem virker. Vores teori er derfor, at behandlinger, der rammer DNA-skade responssystemet, kan gøre kræftcellerne følsomme overfor strålebehandling og dermed slå de aggressive og genetisk ustabile glioblastomceller ihjel.

For at lære mere om, hvorfor kræftceller fra glioblastomer bliver modstandsdygtige overfor strålebehandling og er i stand til at vokse aggressivt, bruger vi en række modelsystemer i laboratoriet – blandt andet kræftceller og forsøg med mus – og benytter topmoderne teknologi til at studere kræftcellernes DNA og proteiner. Vores mål er at udpege mål for nye behandlinger og i samarbejde med læger at tilbyde de nye behandlinger i forsøg til patienterne.

Hjernetumorbiologi - juniorgruppe
Hjernetumorbiologi - juniorgruppe
I laboratoriet arbejder

Leder af laboratoriet:

Petra Hamerlik, ph.d.

Forskningsassistent:

Henriette Pedersen

Postdocs:

Diana Aguilar Morante

Alex Frias Hernandez

Yi Chieh Lim

Kristoffer Vitting-Seerup

ph.d.-studerende:

Elisabeth Obara

Kirstine Juul Elbæk

Kamilla Ellermann Jensen

Tidligere forskere i laboratoriet:

Raphael Al-Najaar

Aleena Azam

Elisabeth A. Obara

Madhavsai K. Gajjar

Julio L. Karottki

Marina Cihova