Gå til sygdomsliste

Kost og biomarkører

I gruppen for Kost og biomarkører beskæftiger vi os med sammenhænge mellem kost og kræft i bred forstand. Men et gennemgående træk for vores forskning er, at vi ofte benytter såkaldte biomarkører, altså stoffer målt i blod eller andet biologisk materiale. Nedenstående er eksempler på de projekter vi arbejder med

Fuldkorn og risiko for udvikling af tarmkræft

Det er velunderbygget, at en kost, som er rig på kostfibre, kan forebygge udvikling af kræft i tyktarmen. Vores forskning viser, at særligt de kostfibre, som vi får fra kornprodukter, er ansvarlige for denne forebyggelse, og at fuldkorn er en særdeles vigtig del i en kost, som forebygger kræft. Vi har i en stor undersøgelse, baseret på en halv million europæere, udnyttet, at man kan måle, hvor meget fuldkorn folk spiser. Det sker ved, at man måler blodkoncentrationer af den stofgruppe, der hedder alkylresorcinoler. Her har vi fundet, at personer med høje niveauer af alkylresorcinoler i blodet, har en lavere risiko for at udvikle kræft i tyktarmen.

Kost og biomarkører

Fiberrig kost forebygger kræft

Enterolacton og overlevelse efter kræft

Lignaner findes i fiberrige fødevarer som fuldkorn (særligt fuldkornsrug), bær, frø og grøntsager. I tyktarmen omdannes lignanerne til stoffet enterolacton, der optages i blodet. Enterolacton kaldes en planteøstrogen, fordi stoffet kemisk set har ligheder med det kvindelige kønshormon østrogen. Vi har analyseret enterolacton i blodprøver fra kvinder, som senere har udviklet brystkræft. Resultatet viste, at kvinder med høje niveauer af enterolacton i blodet havde en større chance for at være i live ti år efter brystkræftdiagnosen, sammenlignet med kvinder med lavere enterolactonniveauer.

I en stor undersøgelse betalt af Det Strategiske Forskningsråd, undersøger vi nu, om det samme gælder for personer, som har fået en af følgende diagnoser: kræft i tyktarm og prostata samt hjertesygdom og diabetes.

Læs mere om undersøgelsen ELIN (på engelsk)

Selen og prostatakræft

Mængden af selen i blodet varierer afhængigt af, hvor man bor i verden. F.eks. har USA et højt indhold af selen i jorden. Og det betyder, at afgrøder, som er dyrket her eller dyr, som græsser på denne jord, også er gode selenkilder.

I Danmark derimod er jorden fattig på selen, og derfor er danske afgrøder og dyr ikke gode kilder til selen. Det lave selenindtag i Danmark mistænkes for at kunne medvirke til øget risiko for prostatakræft. Vi undersøger derfor, om blodkoncentrationer af selen hos danske mænd er med til at øge deres risiko for at udvikle prostatakræft.

D-vitamin status i den danske befolkning

D-vitamins betydning for sundheden, herunder risikoen for at udvikle kræft i den danske befolkning, har været debatteret gennem de seneste år. Mange mener, at vi i Danmark har et stort problem med D-vitamin mangel, men faktisk findes der ikke gode repræsentative undersøgelser af danskernes D-vitamin status.

Støttet af TrygFonden har vi gennem de seneste år taget blodprøver på knap 4.000 danske voksne og børn i projektet StatusD. Alle har fået taget en blodprøve i foråret og en i efteråret for at kunne kortlægge, hvordan D-vitamin niveauerne varierer med årstiden. De mange blodprøver analyseres nu i laboratoriet, og i slutningen af 2015 forventer vi at kunne fortælle meget mere om, hvor stort et problem D-vitamin mangel er i Danmark.

Læs mere om StatusD projektet

Giver akrylamid fra kosten kræft?

Akrylamid er et kendt kræftfremkaldende stof. Stoffet bruges i den kemiske industri. I 2002 opdagede svenske forskere, at akrylamid også dannes i fødevarer som kartofler, chips, kaffe og brød, når disse fødevarer opvarmes til over 120 ºC. Akrylamid dannes i den sprøde, gyldenbrune overflade.

Siden 2002 har forskerne diskuteret, om den mængde akrylamid, der findes i fødevarer, giver kræft hos mennesker. Vi har målt skader på røde blodlegemer blandt kvindelige deltagere i befolkningsundersøgelsen ”Kost, kræft og helbred”. Resultaterne viste, at en høj koncentration af akrylamid ser ud til at være relateret til en øget forekomst af brystkræft og også en dårligere overlevelse efter brystkræft.

Det er dog et område, hvor der stadig mangler meget forskning, før vi med sikkerhed kan sige, om akrylamid fra kosten er et problem for sundheden. Det er derfor også et område, som vi gerne vil arbejde videre med i fremtiden.