Gå til sygdomsliste

Mermaid

MERMAID er en selvejende institution, som identificerer og finansierer banebrydende internationale forskningsprojekter inden for gynækologisk kræftforskning.

Ved hjælp af penge fra private personer og fonde forsker MERMAID i forebyggelse, tidlig diagnostik og behandling af kræft i underlivet. MERMAID er således en serie af frontlinjeprojekter inden for gynækologisk kræft. Når et projekt nærmer sig fuld finansiering, udvælges et nyt projekt.
Projekterne har som mål at være blandt de mest banebrydende i verden inden for gynækologisk kræft. Dette sikres ved at projekterne udvælges af en gruppe af uafhængige, førende forskere, som ligeledes monitorer projekterne og udfører en årlig 'forskningsrevision'.

På basis af unikke samlinger af vævsprøver, celleprøver og blodprøver vil forskningsprojekterne over perioder på ca. 5 år afprøve forskellige hypoteser og teste og udvikle nye metoder til at forebygge gynækologisk kræft eller stille tidlig diagnose, hvilket er afgørende for det overordnede mål om at reducere dødeligheden af gynækologisk kræft betydeligt.

Eksempler på projekter:

  • •MERMAID 1 projektet om æggestokkræft
  • MERMAID 2 projektet om livmoderhalskræft
  • MERMAID 3 projektet om æggestokkræft

Læs mere på Mermaid’s hjemmeside

Bag forskningen

Kontakt:
projektkoordinator Birgitte Blix Treschow
e-mail: blix@cancer.dk

unitleder, professor Susanne Krüger Kjær
e-mail: susanne@cancer.dk