Gå til sygdomsliste

Knæk Cancer sætter markante aftryk på kræftsagen

27-10-2018
Syv gange har Knæk Cancer samlet danskerne om kræftsagen, og de mange penge, som er indsamlet, bliver brugt på forskning, forebyggelse og patientstøtte. Læs her om nogle af de mange projekter, som er sat i gang med støtte fra Knæk Cancer, og som er med til at gøre en forskel.

Claus Tvernø sammen med sin læge Morten Mau-Sørensen, der er er leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalet. Claus deltager i forskning støttet af Knæk Cancer. Foto: Tomas Bertelsen

Hvis du så med under Knæk Cancer-showet på TV 2 lørdag aften 27. oktober, hørte du måske Claus Tvernø fortælle sin historie om kræft. Claus Tvernø har kræft i bugspytkirtel og lever, og da han fik sin diagnose, var det med beskeden om, at han formentlig kun havde tre måneder tilbage. Men tre år senere er Claus stadig i live – blandt andet takket være forsøgsbehandling støttet af Knæk Cancer.

Claus Tvernø er i behandling på Fase 1-enheden på Rigshospitalet, hvor nogle af de patienter, der ikke har andre muligheder, kan få forsøgsbehandling med de allernyeste kræftlægemidler. Han medvirker i et forsøg, som går ud på at udvikle metoder til at måle, om de nye behandlinger virker, alene ved at tage en blodprøve.

Læs mere om Claus Tvernø, der får forsøgsbehandling:

Claus værdsætter hver ekstra dag, han får

Genetiske analyser

I Aarhus får Ditlev Dohm en forsøgsbehandling, der bygger videre på tidligere Knæk Cancer-forskning. Da han fik kræft, kunne lægerne i første omgang slet ikke finde ud af, hvilken kræftform han havde, og det gjorde det meget svært at behandle. Men han kom med i et forsøg på Aarhus Universitetshospital, hvor lægerne ville se, om de kunne stille diagnosen på baggrund af en genetisk analyse af kræftcellerne.

Svaret kom: Det var med stor sandsynlighed nyrekræft. Man kunne ikke se sygdommen i nyrerne, så han havde aldrig kunnet få den diagnose, hvis ikke lægerne havde lavet en genetisk analyse. Så nu får han en behandling mod nyrekræft, og sygdommen er i ro.

Ditlevs behandling bygger på et forskningsprojekt, som professor Claus Lindbjerg Andersen fik støtte til fra Knæk Cancer 2014, og som netop gik ud på at bruge en analyse af kræftcellernes gener til at udpege den rette medicin.

Læs mere om forskning i gener og kræft:

Kræftcellers gener viser vej til bedste behandling

Ny medicin til børn med kræft

Og så er der børnene. Hvert år går de første millioner fra Knæk Cancer direkte videre til Børnecancerfonden. Men Kræftens Bekæmpelse har også støttet forskning i kræft hos børn, ikke mindst med en bevilling til enheden ’Ny medicin til børn med kræft’ på Rigshospitalet, som fik 3,5 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2013.

Her behandler man børn, som er så syge, at der ikke er flere muligheder på de hospitaler, de ellers var tilknyttet. Forsøgsbehandling er derfor den sidste mulighed for børnene og deres forældre. Og det nytter. Flere af de 60 børn fra Danmark og resten af Norden, som indtil videre har været tilknyttet afdelingen, har overlevet eller har fået bedre, og sygdommen er under kontrol.

- Det er forskning, som driver behandling fremad, og der er ingen tvivl om, at Knæk Cancer gør en forskel ved at sætte så mange penge i arbejde hos forskerne. Det er dejligt og rørende at høre om mennesker, der får et længere eller bedre liv, og hvor Knæk Cancer har en aktie i det, siger Jesper Fisker, der er adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere om 'Ny medicin til børn med kræft':

Forsøgsbehandling redder uhelbredeligt syge børn

Lymfødem og mundtørhed

Det er ikke al forskning, der handler om liv eller død. Det handler i høj grad også om livskvalitet for de mange mennesker, der overlever kræft og skal leve videre med eventuelle senfølger efter behandlingen. For eksempel et projekt på Herlev Hospital, der fokuserer på patienter, der får problemer med ophobning af lymfevæske – lymfødem – efter operation for modermærkekræft.

Tidligere var det et temmelig overset problem, men på baggrund af Knæk Cancer-projektet har man pr. 1. januar 2018 på nationalt plan indført en klinisk undersøgelse af modermærkekræft-relateret lymfødem i opfølgningsprogrammet. Det betyder, at lægerne har fået opmærksomhed på problemet, og patienterne hurtigere kan få den rette behandling.

På Odense Universitetshospital er der for eksempel forskere, der undersøger, om tyggegummi-tygning kan afhjælpe den invaliderende mundtørhed, som patienterne kan få efter strålebehandling i hoved-halsområdet, og som kan gøre det svært at spise og synke. Projektet er endnu ikke helt afsluttet, men forskerne bag vil godt sige, at det ser lovende ud.

Læs mere om forskning i tyggegummi og mundtørhed:

Tyggegummi skal hjælpe mod ødelagte spytkirtler

Sådan kan det se ud, når kræftforskere får støtte fra Knæk Cancer. Ph.d.-studerende Julie Killerup Kaae og professor Jesper Grau Eriksen modtager en spytprøve fra Jørn Jessen. Han har haft kræft i en mandel og deltager i projektet, der undersøger, om tyggegummi kan afhjælpe den invaliderende mundtørhed, som patienter kan have efter strålebehandling mod hoved-halskræft. Foto: Heidi Lundsgaard

Jodkorn og geigertæller

Der er også forskning, der afprøver ny teknik: For eksempel har Rigshospitalet og Herlev Hospital besluttet at indføre en ny metode til at markere kræftsvulster, der er så små, at de ikke kan mærkes. Det sker på baggrund af forskning, støttet af Knæk Cancer.

Før operationen fører lægerne på røntgenafdelingen et jodkorn ind i kræftsvulsten, som kan ses med ultralyd eller røntgen. Under operationen kan kirurgen så finde vej til kræftsvulsten ved hjælp af geigertælleren.

Læs mere om ny metode til at finde kræft:

Brystkræft fjernes med radioaktivt jod og geigertæller

Og på Aarhus Universitetshospital har forskere afprøvet en ny form for kikkertundersøgelse til undersøgelser for blærekræft ved hjælp af penge fra Knæk Cancer. Undersøgelserne viste, at den nye teknik, kaldet Narrow Band Imaging (NBI), er bedre end normal kikkertundersøgelse til at opdage nye svulster og kræftforstadier, og efter undersøgelsen bruger man nu i langt højere grad NBI-teknologi på afdelingerne, der behandler blærekræft.

- Knæk Cancer har især styrket den forskning, som er tæt på patienterne, samt forskning, der afprøver nye ideer. Nogle projekter har ført til nye måder at gøre tingene på, og det er glædeligt. Men det er også vigtigt at huske, at der også vil være forskning, der finder frem til, at det nye ikke virker. Og det er også en meget vigtig del af forskningen at få afkræftet teorier og finde ud af, hvad vi for eksempel ikke kan bruge i kræftbehandlingen, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingerne går til:

Det går pengene til

Syv forskningscentre betalt af Knæk Cancer

I år bliver der givet to meget store bevillinger fra Knæk Cancer på hver 20 mio. kr. til to nationale forskningscentre. Det ene er Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, der skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn af landvindingerne på kræftområdet. Det andet er Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft, der skal arbejde for at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet.

- De to centre er nr. 6 og 7 i rækken af forskningscentre, som Kræftens Bekæmpelse har etableret med penge fra Knæk Cancer-indsamlingerne, og som vi er meget stolte af. Disse forskningscentre skal drive kræftforskning og -behandling fremad til gavn for kræftpatienterne, siger Jesper Fisker.

Sidste år blev der givet bevillinger til fire forskningscentre, nemlig Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Stråleterapi samt tre nationale senfølgecentre, der skal forske i henholdsvis brystkræftsenfølger, senfølger til kræft i bækkenorganerne og kræftpatienters senfølger generelt.

Læs om Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Stråleterapi:

Knæk Cancer vil bringe strålebehandling i verdensklasse

Læs om de tre senfølgeenheder:

36 mio. kr. fra Knæk Cancer går til at bekæmpe senfølger

Kræftopererede får vigtig hjælp på senfølgeklinik

Mogens (i midten) er opereret for kræft og får hjælp og vejlledning på Klinik for Senfølger til Kræft i Bækkenbundsorganerne i Aarhus, hvor Knæk Cancer har bidraget med en stor bevilling til forskning. Foto: Anita Graversen

Knæk Cancer støtter forskning i immunterapi

Året før var det immunterapi, der fik en gevaldig saltvandsindsprøjtning med etableringen af Nationalt Forskningscenter for Immunterapi.

Immunterapi, der går ud på at styrke patientens immunsystem til at bekæmpe kræften, anses af mange for at være det nye store håb inden for kræftbehandling og har vist mange lovende resultater de senere år. Forskning i immunterapi har nydt stor gavn af Knæk Cancer, særligt i 2016, da der både blev givet penge til en række forskellige forskningsprojekter – og altså til det nationale center.

Med de store centerbevillinger har Knæk Cancer for alvor sat et stort og afgørende fingeraftryk på kræftforskningen i Danmark, mener Jesper Fisker.

- Med centrene ønsker vi at bringe læger, forskere og andre aktører inden for et givent område sammen i et samarbejde. Det giver bedre resultater for patienterne, end hvis alle bare sidder for sig selv rundt omkring på afdelingerne eller i laboratorierne. Målet er at få mere viden og udvikling, flere patientforsøg, som flere patienter kan være med i, og i sidste ende bedre behandlinger, siger han.

Læs mere om Nationalt Center for Immunterapi:

Kronprinsesse Mary indvier Nationalt Center for Immunterapi

Knæk Cancer får danskerne hurtigere til læge

Men inden kræftpatienten kan få sin behandling, skal man have stillet diagnosen – og jo tidligere det sker, jo større mulighed er der for et godt resultat.

I den forgangne uge har der i TV 2-programmet Go’ Morgen Danmark hver dag været fokus på de syv mest almindelige tegn, der kan være symptomer på kræft, og som bør få folk til at gå til læge. Disse indslag udspringer af kampagnen ’De 7 tegn’, som Kræftens Bekæmpelse har igangsat med støtte fra Knæk Cancer for at lære danskerne om de mest almindelige tegn, som man bør reagere på. Det er for eksempel uforklarligt vægttab, længerevarende synkebesvær eller ændret afføringsmønster.

Målinger efter hver kampagne tyder på, at ’De 7 tegn’ har fået flere til at søge læge hurtigere, når de har et tegn, som kan være symptom på kræft. Kampagnen får også støtte fra Knæk Cancer 2018 og skal fortsætte med at lære danskerne om ’de 7 tegn’, så flere kan komme til lægen i tide.

Læs mere om de mest almindelige tegn på kræft:

'De 7 tegn'

Knæk Cancer forebygger kræft

Allerbedst er det, når kræft helt kan forhindres, og derfor har Kræftens Bekæmpelse også prioriteret at bruge midler fra Knæk Cancer til indsatser for at forebygge kræft som følge af for eksempel rygning og alkoholindtag.

’Røgfri Fremtid’ og ’Fuld af liv’ er initiativer, der skal forebygge rygning og nedsætte overdrevent alkoholforbrug blandt unge og dermed forhindre kræfttilfælde i fremtiden.

Siden starten i 2017 har knap 100 partnere meldt sig ind i Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fondens partnerskab ’Røgfri Fremtid’. I hele landet skyder initiativer op, som støtter visionen om, at børn og unge ikke skal ryge. Det er blandt andet skoler, kommuner og en lang række virksomheder, der har sagt ja til at være med i arbejdet for at sikre, at de næste generationer bliver røgfri.

Læs mere om indsatsen mod rygning og overdrevent alkoholforbrug:

Røgfri Fremtid

Fuld af Liv

Knæk Cancer har også støttet informationsindsatsen ’Stop HPV – stop livmoderhalskræft’, der skal genskabe tilliden til HPV-vaccinen, der forebygger livmoderhalskræft. Efter lanceringen af indsatsen i maj 2017 har der været et tydeligt skift i den offentlige debat om HPV-vaccination, som er blevet mere nuanceret, og effekten ses nu også på tilslutningen til vaccinen.

Tal fra Statens Serum Institut viser at 30.000 piger påbegyndte HPV-vaccination i 2017 mod ca. 15.000 piger i 2016. og siden maj 2017 er andelen af færdigvaccinerede piger født i 2004 steget fra 12 pct. til 51 pct.

Læs mere om informationsindsatsen om HPV-vaccine:

Stop HPV - stop livmoderhalskræft

Navigator-projektet

Knæk Cancer har også støttet en række projekter inden for patientstøtte. Blandt de meget synlige er de særligt indrettede ungeafsnit på hospitalerne, som hver dag bliver brugt af unge kræftpatienter.

Måske mindre synligt – men ligeså vigtigt er Navigator-projektet, der støtter socialt sårbare kræftpatienter: Mellem 2015-2017 har 268 socialt sårbare kræftpatienter landet over fået hjælp til at komme igennem kræftforløbet af en frivillig navigator takket være Knæk Cancer-midler.

En ny evaluering af indsatsen viser, at det gør en stor forskel for kræftpatienterne. De trives bedre, føler sig mindre belastede og oplever også, at de selv er bedre i stand til at handle i kræftforløbet, efter at de har fået hjælp af en frivillig navigator i 6 måneder.

Læs mere om støtte til sårbare kræftpatienter:

Navigatorprojektet

Elin giver Helena ro og tryghed

Helena Keto (til højre) har fået hjælp af frivillig navigator Elin Svendsen i sit kræftforløb. Det har været en stor hjælp, siger hun. Foto: Nanna Kathrine Riiber.

Med Knæk Cancer 2018 er antallet af projekter, der har fået – eller er på vej til at få støtte fra Knæk Cancer nu oppe på 267. Det er projekter inden for forebyggelse, patientstøtte og – især kræftforskning. Endnu flere læger og forskere kan trække i arbejdstøjet, og endnu flere kræftpatienter kan være med i forsøg. Det er resultatet af Knæk Cancer.

Læs her hvad pengene går til fra Knæk Cancer 2018:

Det går pengene til fra Knæk Cancer 2018

Knæk Cancer
  • Knæk Cancer er Kræftens Bekæmpelse og TV 2’s fælles projekt. Her er afsat en hel uge til to ting: Oplysning og indsamling. I uge 43 viser TV 2 en række programmer, der sætter fokus på kræft, og slutter af med et stort indsamlingsshow lørdag aften på TV 2.
  • Knæk Cancer fandt sted første gang i 2012, og i 2018 passerede det samlede resultat af Knæk Cancer-indsamlingerne en mia. kr. Penge som er fordelt på projekter inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Det går pengene til

På detgaarpengenetil.dk kan du læse om de267 projekter, som er sat i gang – eller snart vil blive det med penge fra Knæk Cancer-indsamlingerne.

Det går pengene til

Sådan bliver projekterne udvalgt
  • Det er faglige udvalg med eksperter fra relevante fagområder, der vurderer og udpeger de forskningsprojekter, der får støtte fra Knæk Cancer.
  • De store forskningscentre er udvalgt af både et internationalt og et nationalt bedømmelsesudvalg.