Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kan ny metode opspore lungekræft tidligere?
Et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge nye metoder til tidlig opsporing af lungekræft, går i gang i starten af 2021 med midler fra dette års Knæk Cancer. Foto: Colourbox
Hvert år får knap 4.600 personer konstateret lungekræft i Danmark. Sygdommen er ligeligt fordelt på køn og ses kun hos voksne. Og så er det den største årsag til kræftrelaterede dødsfald herhjemme.
Lungekræft opdages ofte først sent i forløbet. Man har nemlig ingen følesans i lungerne, så selve kræften gør ikke ondt, og en lille knude påvirker ikke lungefunktionen. Derfor opdages den ofte først, når knuden er blevet så stor, at den vokser ind i andet væv, man taber sig eller hoster blod op. Ændringerne sker så langsomt, at man først mærker det, når det er relativt sent i forløbet.
Det vil klinisk professor og overlæge i lungemedicin ved Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital Christian B. Laursen gøre noget ved. Han har netop modtaget 1,6 mio. kr. fra dette års Knæk Cancer indsamling til et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge nye metoder til tidlig opsporing af lungekræft.
På denne CT-scanning kan man se et eksempel på en lille lungekræftknude, som det er vanskeligt at tage en vævsprøve af. Foto: Odense Universitets Hospital/Christian B. Laursen.
Vil lede efter tumor DNA i skyllevæske
Diagnosen lungekræft kan i dag ikke stilles ud fra en scanning alene. Det er derfor nødvendigt med en biopsi fra de forandringer i lungevævet, der ses på scanningen. Det kræver typisk en kikkertundersøgelse. Ved små forandringer kan det være svært at få en vævsprøve, og det kræver nogle gange flere invasive undersøgelser for at opnå diagnosen. Og det kan være rigtig hårdt for patienterne. Især fordi de ofte er oppe i alderen og måske i forvejen har en påvirket lungefunktion.
- Lungen er opbygget som et træ. Stammen er luftrøret. Og derfra går grenene ud, som bliver mindre og mindre på vej ned i lungen. Kikkerten kan ikke komme hele vejen ud i de små forgreninger, så der er den del af lungen, vi har svært ved at undersøge i dag. Derfor er lungekræft så svært at finde, siger Christian B. Laursen og fortsætter:
- Når vi alligevel er i gang med en kikkertundersøgelse, vil vi bruge kikkerten til at sprøjte saltvand ud i lungerne for derefter at suge det op igen. Så kan vi undersøge skyllevandet for DNA fra kræftceller. Det er en meget skånsom metode, især for dem, der fx har KOL eller mere skrøbelige lunger grundet anden sygdom.
Christian og hans hold vil også tage blodprøver på patienterne for at lede efter DNA fra en evt. tumor her. I tidligere undersøgelser har cirkulerende tumor DNA i blodprøver vist sig at kunne påvise kræft. Dog vil små tumorer uden spredning ikke altid udskille nok DNA til, at det kan påvises i blodet. Det er derfor relevant at undersøge, om tumor DNA kan påvises i skyllevæske fra lungerne.
Med en skylleprøve, som indeholder dna fra en kræftknude, kan vi måske med endnu bedre sikkerhed sige, om en knude indeholder lungekræft, og dermed spare nogle patienter for unødige undersøgelser og bekymringer
Christian B. Laursen, klinisk professor og overlæge i lungemedicin ved Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital
Tidlig opsporing forbedrer diagnosen for patienterne
Kun én ud af tre af dem, der sættes i gang med et lungekræftpakkeforløb, viser sig rent faktisk at have lungekræft. De to andre har ikke. Med en skylleprøve eller en blodprøve vil man kunne spare de to uden kræft for unødvendige undersøgelser og operationer, og i stedet fokusere ressourcerne der, hvor de gavner mest.
Det er essentielt at finde nye måde at stille diagnosen lungekræft på, især tidligere i forløbet.
- Der er en risiko forbundet med at tage vævsprøver fra lungen. Den kan punktere, og det kan bløde. Det er især svært at tage en vævsprøve af små tumorer – jo mindre knude, jo sværere er det at ramme præcist. Det kan betyde, at patienten skal igennem flere undersøgelser og biopsier, fortæller Christian B. Laursen.
- Nogle gange må vi opgive at få en vævsprøve og i stedet bede kirugerne om at fjerne den del af lungen, hvor knuden sidder, så vi kan få den ud for at være sikker på, at det ikke er en kræftknude. Med en skylleprøve, som indeholder dna fra en kræftknude, kan vi måske med endnu bedre sikkerhed sige, om en knude indeholder lungekræft, og dermed spare nogle patienter for unødige undersøgelser og bekymringer, fortsætter han.
Tidlig kræftopsporing forbedrer prognosen for patienten. Derfor vil metoder, der bidrager til tidlig diagnose være med til at sænke dødeligheden i fremtiden. Det nye forskningsprojekt starter i januar 2021 og løber frem til sommeren 2023. Det vil inkludere patienter fra flere steder rundt om i landet.
Fakta om lungekræft
Hvert år får knap 4.600 personer konstateret lungekræft i Danmark, ligeligt fordelt på køn (gennemsnit for årene 2012-2016).
Lungekræft ses kun hos voksne, rammer sjældent personer under 45 år, og er mest almindeligt hos personer over 70-75 år.
Læs mere om lungekræft på
Det går pengene fra Knæk Cancer til
Mere end 300 projekter har fået penge fra Knæk Cancer gennem årene, og nu skal årets indsamlede midler deles ud til årets udvalgte projekter.
Knæk Cancer har gennem årene finansieret etableringen af 10 nationale kræftforskningscentre. I år kommer der et mere, nemlig ’Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer’. Forskningscentret vil arbejde på at udvikle nye, målrettede behandlinger til patienter med en hjernetumor samt forbedre både diagnostik, operation og strålebehandling.
Derudover går der blandt andet penge til forskning i tidlig diagnose, videreudvikling af navigatorprojektet, der giver gratis støtte og hjælp til socialt sårbare kræftpatienter og mindre ulighed i sundhed.
Her kan du læse mere om de projekter, der har fået støtte