Gå til sygdomsliste

Knæk Cancer støtter ung lovende kræftforsker

01-11-2018
En del af de penge, der er samlet ind gennem Knæk Cancer går til en række unge og lovende kræftforskere. En af dem er Dorthe Helena Payne-Larsen, som forsker i at gøre kræftceller mere følsomme overfor behandling.

En af de lovende unge forskere der har modtaget støtte fra Knæk Cancer, er gruppeleder Dorthe Helena Payne-Larsen, hvis forskning måske kan føre til bedre effekt af eksempelvis kemoterapi. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Behandlinger som eksempelvis kemoterapi og strålebehandling virker ved at skade kræftcellernes gener. Men nogle gange er kræftcellerne i stand til at modstå behandlingen. Det gør de ved at reparere skaderne, og i vores forskning undersøger vi de proteiner i kræftcellerne, der står for det reparationsarbejde. 

Gruppeleder Dorthe Helena Payne-Larsen

Det var en spændt Dorthe Helena Payne-Larsen, som fulgte med i årets store Knæk Cancer-indsamling. Hun er gruppeleder i forskningsgruppen ”Nukleolært Stress” hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, og for hende var beløbet, der blev samlet ind, nemlig afgørende for, om hun kunne få støtte til den forskning, som bare venter på at blive sat i gang. 

Pengene kom ind. Og det betyder at 40-årige Dorthe Helena Payne-Larsen modtager godt 2 mio. kr fra puljen *Unge talentfulde kræftforskere'. De penge gør at Dorthe Helena Payne-Larsen og hendes kolleger, nu kan gå i gang med undersøgelser, der kan være første skridt mod nye behandlinger mod kræft: 

– Behandlinger som eksempelvis kemoterapi og strålebehandling virker ved at skade kræftcellernes gener. Men nogle gange er kræftcellerne i stand til at modstå behandlingen. Det gør de ved at reparere skaderne, og i vores forskning undersøger vi de proteiner i kræftcellerne, der står for det reparationsarbejde. Det kan måske føre til, at vi en dag kan hæmme proteinernes funktion og dermed forstærke effekten af eksempelvis kemoterapi, siger Dorthe Helena Payne-Larsen. 

Læs mere om kræftbehandling her

Blokerer nye byggesten til kræftceller
Proteiner er cellernes byggesten, og celler skal bruge proteiner for at vokse. Da kræftceller vokser hurtigt og deler sig ofte, er de nødt til at danne mange proteiner. Det sker ved hjælp af en bestemt type gener – de såkaldte ribosomale gener – og fordi kræftceller danner mange proteiner, bliver deres ribosomale gener mere belastede og kan tage skade. 

Hvis en kræftcelle skal blive ved med at vokse, er den derfor nødt til at vedligeholde sine ribosomale gener og reparere de skader, der opstår. 

– Vi har udviklet en ny teknik, så vi kan studere, hvordan celler reparerer deres ribosomale gener. Og vi har fundet ud af, at hvis man kan forhindre reparationen, er det er en effektiv måde at slå kræftceller ihjel på, siger Dorthe Helena Payne-Larsen. 

Læs mere om forskning i Kræftens Bekæmpelse

Takket være pengene fra Knæk Cancer, kan forskerne nu gå i gang med at finde de proteiner, som er vigtig for at reparere de ribosomale gener. 

– Ved at undersøge en stor mængde proteiner, som er aktive omkring de ribosomale gener, for at finde ud af, hvilken rolle de spiller i reparation af ribosomale gener, og teste, hvad der sker, hvis vi hæmmer dem. En mulighed er, at det direkte kan slå kræftceller ihjel. En anden mulighed er, at hæmningen kan gøre kræftcellerne mere sårbare over for eksempelvis kemoterapi, som også kan give skader på ribosomale gener. Begge muligheder kan på længere sigt måske være vejen til nye behandlinger, siger Dorthe Helena Payne-Larsen. 

Grundlæggende kendetegn
I det nye forskningsprojekt samarbejder forskerne fra Kræftens Bekæmpelse med kolleger på Københavns Universitet. De har nemlig udstyr, som kan udføre en del af de højteknologiske analyser, som skal bruges i forskningen. 

Og hvis resultaterne af forskningen er gode, kan det åbne for mange nye muligheder indenfor i fremtiden. 

– Målet er at finde nye, lovende anti-cancer proteiner, som kan bruges til at udvikle effektiv kræftbehandling, og som kan åbne op for en helt ny behandlingsstrategi. I fremtiden kan behandlinger rettet mod ribosomale gener være til gavn for mange patienter med forskellige kræftformer, fordi forøget aktivitet i de ribosomale gener er et grundlæggende kendetegn ved kræft, siger Dorthe Helena Payne-Larsen.

Vi har tidligere fortalt om Dorthe Helena Payne-Larsens forskning her:

Proteiner giver ny viden om stråleskader

I videoen til højre kan du høre Dorthe Helena Payne-Larsen fortælle om hvordan kræft opstå. Videoen er optaget ved Kræftens Bekæmpelses "Science Slam", hvor en række forskere på fem minutter, og i et letforståeligt sprog, fortæller om deres forskning.

Det går pengene til
  • Knæk Cancer er TV 2 og Kræftens Bekæmpelses fælles kampagne for at oplyse om kræft og samle penge ind til kræftsagen.
  • 'Det går pengene til' kan du læse mere om de 267 projekter, som er sat i gang – eller snart vil blive det med penge fra Knæk Cancer-indsamlingerne.