Gå til sygdomsliste

Når far eller mor dør: Børn har behov for bedre hjælp

31-10-2018
Børn, der mister en forælder, har i nogle tilfælde brug for professionel hjælp til at bearbejde deres sorg. For tabet kan give mén, som påvirker deres voksenliv. Forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at børnene senere i livet har øget risiko for at blive skilt, og at færre blandt dem gennemfører en uddannelse. Resultaterne understreger vigtigheden af, at de voksne omkring børnene er klædt på til at hjælpe dem gennem sorgen.

Samlet understreger resultaterne, hvor vigtigt det er, at der bliver taget hånd om børn, der mister en forælder. Nogle børn er ikke i stand til at håndtere tabet selv, og det risikerer at påvirke resten af deres liv markant.

Beverley Lim Høeg, Kræftens Bekæmpelse

Når børn mister en forælder tidligt i livet, er det en af de mest stressende og traumatiske oplevelser, et barn kan komme ud for. 

De fleste børn kommer gennem sorgen ofte med støtte fra familie og venner, men en mindre gruppe børn oplever konsekvenser af tabet på lang sigt. Det viser en ny undersøgelse, som omfatter alle børn under 18 år, der har mistet en forælder – uanset årsag. I alt har forskerne fulgt 1,5 mio. børn i de danske sundhedsregistre. Det gør undersøgelsen til den største af sin slags. 

Resultaterne viser, at når børnene bliver voksne, kan tabet have påvirket deres liv på flere områder. De har en øget risiko for at blive skilt. Og når man sammenligner med deres jævnaldrende, er der færre af dem, som gennemfører en uddannelse. Det gælder både folkeskolen, en ungdoms- eller erhvervsfaglig uddannelse, en kort videregående uddannelse og en mellem eller lang videregående uddannelse. 

Risikoen for at blive skilt er forøget med omkring syv pct. for piger og 13 pct. for drenge, og den stærkeste påvirkning ses hos børn, der har mistet en forældre på grund af selvmord.

Drengene er også mest påvirkede i forhold til uddannelse – de har op til 26 pct. lavere chance for at gennemføre en uddannelse på bachelor-niveau, hvor det tilsvarende tal er 17 pct. for pigerne. 

– Samlet understreger resultaterne, hvor vigtigt det er, at der bliver taget hånd om børn, der mister en forælder. Nogle børn er ikke i stand til at håndtere tabet selv, og det risikerer at påvirke resten af deres liv markant, siger psykolog og ph.d.-studerende Beverley Lim Høeg fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som sammen med psykolog og gruppeleder Pernille Envold Bidstrup, har stået i spidsen for den nye forskning. 

Markører for et godt liv
I undersøgelsen af parforhold og skilsmisse hos voksne, der har mistet en forældre som barn, er konklusionen altså, at det at miste en forælder har stor betydning for ens parforhold som voksen: 

– Meget af det, der former vores voksne liv, grundlægges i barndommen, og her spiller forældrene en vigtig rolle. Den måde vi knytter os til andre på, både følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt, bliver blandt andet udviklet gennem samvær og tilknytning til forældrene. Det er formentlig forandringen i den tilknytning som sker ved tabet, der kan spille ind på børnenes øgede risiko for at blive skilt senere i livet, siger Beverley Lim Høeg. 

Forskerne har også valgt at undersøge børnenes uddannelse som voksne, fordi det kan have betydning for de muligheder man får i livet: 

– Vi ved at uddannelsesniveau kan have betydning for det arbejde, man kan få, den indkomst og sociale position man kan opnå, men også for det fysiske og psykiske velbefindende, livskvaliteten og for, hvor langt et liv man får. Resultaterne i vores undersøgelse er vigtige, fordi de viser, at der er brug for en indsats for at sikre, at også børn, der mister en forælder, har de samme muligheder for et godt liv som andre, siger Beverley Lim Høeg.

Alle - fra læger og sundhedsprofessionelle til lærere og pædagoger - som møder børn, der mistet en forældre, skal være klædt på til at hjælpe, hvis barnet har behov for det. Det mener Per Bøge på baggrund af den nye undersøgelse. Foto: Tomas Bertelsen

Behov for støtte
Forskerne har tidligere være med til at vise, at børn, der mister en forælder tidligt i livet, har en øget risiko for at blive indlagt på hospitalet med depression som voksne. Tilsammen understreger de nye resultater altså behovet for opmærksomhed på de børn, der mister en forælder. 

Behovet for hjælp kan både gælde for barnet selv, den tilbageværende forælder og for den samlede familie. Og i forhold til at støtte børnene kan skolen kan spille en vigtig rolle. 

Det forklarer Per Bøge, der er områdechef i afdeling for patient og pårørendestøtte hos Kræftens Bekæmpelse, som netop arbejder med støtte til børn i sorg. 

Per Bøge har deltaget i den nye forskning, og han har desuden stået i spidsen for at udarbejde sorg-handleplaner, som beskriver hvordan man hjælper børn, der har mistet. Planerne kan blandt andet benyttes af skoler rundt om i Danmark, og en opdateret version står for at skulle indføres på landsplan. 

– Det er ofte i skolen, at børnenes sorg bliver synlig. Børnene kan have vanskeligt ved at koncentrere sig i timerne, miste motivationen eller føle sig udenfor i klassen. Derfor er det vigtigt, at de voksne omkring barnet er klædt på til at hjælpe, siger han og uddyber: 

– Forældre spiller en helt central rolle for børns læring og skolegang. Tilknytningen mellem børn og forældre støtter børnenes følelsesmæssige og kognitive udvikling og giver dermed børnene forudsætning for at lære i skolen. Derudover har det betydning for barnets motivation, at forældrene deltager og bakker op om barnets uddannelse, siger Per Bøge. 

Et eksempel på en af problemstillingerne er, at der for nogle børn og unge går noget tid, før tabet for alvor gå op for dem. Derfor ser man først reaktioner på et tidspunkt, hvor dødsfaldet er blevet fjernt for eksempelvis lærerne. 

Derfor er det vigtigt at alle, som møder barnet – lige fra læger og sundhedsprofessionelle til lærere og pædagoger – har både en forpligtelse og de nødvendige redskaber til at være opmærksomme på børnenes sorg, og hjælpe dem med at håndtere den.

Og selv om der i dag findes tilbud til børn, der mister en forælder, kan man ifølge Per Bøge godt gøre endnu mere:  

– I en række andre nordiske lande – Sverige, Norge og Finland – er der lovgivet om, at alle, der er i kontakt med børn, som er pårørende, skal hjælpe dem. I Danmark har vi retningslinjer og handleplaner, men ikke direkte lovgivning. Det mener jeg godt, vi kunne have, hvilket de nye resultater også taler for, siger Per Bøge.

Det gør Kræftens Bekæmpelse:

- Arbejder med at støtte børn, der mister en forælder blandt andet gennem oprettelse af sorggrupper i skoler og gennem udarbejdelse af handleplaner for, hvordan skoler kan hjælpe elever i sorg.

- Tilbyder hjælp og rådgivning til fagfolk, der arbejder med børn i sorg.

- I Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning forskes der i, hvilke udfordringer børn, der mister en forælder, har, og hvordan man bedst kan hjælpe dem.

Forskerne samarbejder

Den nye forskning er blevet til i et samarbejde mellem forskere i Patient og Pårørendestøtte hos Kræftens Bekæmpelse, ved Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Center for Krisepsykologi, Bergen, Norge, under ledelse af Pernille Bidstrup, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.