Gå til sygdomsliste

Ny viden om mulig årsag til børnekræft

10-12-2019
Heldigvis er kræft hos børn meget sjældent, men ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger nu på, at børn født efter fertilitetsbehandling, hvor det befrugtede æg har været frosset ned, har en let øget kræftrisiko. Undersøgelsen viste ikke nogen sammenhæng mellem andre former for fertilitetsbehandling og kræft hos børn.

- Vores resultat er statistisk sikkert, men det er stadig baseret på et meget lille antal børn, både fordi der kun er en mindre gruppe børn, der er skabt på netop denne måde, og fordi det heldigvis er meget få børn, der får kræft. Der er brug for flere undersøgelser, og at vi fortsat følger børnene for, at vi kan få mere viden om sammenhængen, siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Marie Hargreave. Foto: Tomas Bertelsen

Jo mere viden vi har om årsagerne til kræft, jo bedre er mulighederne for at forebygge sygdommen. Derfor undersøger forskere fra Kræftens Bekæmpelse, hvad der kan påvirke risikoen for, at børn får kræft. I den nye undersøgelse, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Medical Association, er det første gang, at forskere finder en sammenhæng mellem fertilitetsbehandling, hvor det befrugtede æg har været frosset ned, og børnekræft. Resultaterne viser, at de børn, der er blevet til efter netop denne type af behandling, har en lidt større risiko for at få kræft end børn undfanget på naturlig vis.

Der er tale om en meget stor undersøgelse, der omfatter alle børn født i Danmark i perioden 1996-2012. I undersøgelsesperioden er 3.356 børn født efter fertilitetsbehandling, hvor det befrugtede æg har været frosset ned, og 14 af dem har fået kræft. Det er knapt to en halv gange så hyppigt, som når man sammenligner med en tilsvarende gruppe af børn født uden fertilitetsbehandling og skyldes hovedsageligt en øget risiko for kræftsygdommene leukæmi og neuroblastom.

Læs om kræft hos børn:

Hvis dit barn har kræft

Men det er stadig en meget lille kræftrisiko, som ikke bør give bekymring blandt forældre, understreger forskeren bag den nye undersøgelse, Marie Hargreave, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

- Vores resultat er statistisk sikkert, men det er stadig baseret på et meget lille antal børn, både fordi der kun er en mindre gruppe børn, der er skabt på netop denne måde, og fordi det heldigvis er meget få børn, der får kræft. Der er brug for flere undersøgelser, og at vi fortsat følger børnene for, at vi kan få mere viden om sammenhængen, siger Marie Hargreave.

Brug for mere viden om selve metoden

Ved hjælp af registerdata har forskerne sammenlignet kræftforekomsten hos børn, der er født efter fertilitetsbehandling, med kræftforekomsten hos børn undfanget på naturlig vis. De har også kigget på, hvilke former for fertilitetsbehandlinger som er brugt, herunder forskellige behandlingsprocedurer og fertilitetshormoner.

Undersøgelsen kan ikke vise, hvad der er årsag til den let øgede kræftrisiko blandt børn født efter nedfrysning af det befrugtede æg. Men resultaterne peger på, at det handler om selve metoden og ikke skyldes et underliggende problem hos forældrene, siger Marie Hargreave.

- Ved nedfrysning af befrugtede æg, er der flere procedurer, som er særlige for netop denne metode. Dels er der selve nedfrysningen og optøningen, hvor der anvendes en antifrysevæske. Dels bruger man andre hormoner og hormonbehandling længere ind i graviditeten, i forhold til når der benyttes friske æg, der ikke har været frosset ned. Vi skal kigge nærmere på, hvad der er den underliggende mekanisme, siger hun.

Læs om forskning i Kræftens Bekæmpelse:

Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Fertilitetslæger: Skal tolkes med varsomhed

Behandlinger med fryseæg har været i stigning gennem de seneste år, og fertilitetslægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Dansk Fertilitetsselskab er bange for, at den nye undersøgelse vil bekymre mange patienter. På vegne af selskaberne opfordrer professor og lægelig leder af Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Anja Pinborg, til at tolke resultatet med varsomhed:

- Resultatet baserer sig på i alt 14 kræfttilfælde, og vi er nødt til se det bekræftet i andre store undersøgelser, før vi kan sige, at der er øget kræftrisiko hos børn, hvor æggene har været frosset ned. Selv hvis dette skulle være tilfældet, så vil det være meget få børn, som bliver ramt, da kræft hos børn i forvejen er meget sjældent, udtaler Anja Pinborg.

Læs hele udtalelsen fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Dansk Fertilitetsselskab nederst på siden.

Læs om kræft hos børn:

Sygdomme og behandling af kræft hos børn

Videre forskning

I dag kender man stort set ingen risikofaktorer i miljøet i forhold til kræft hos børn. Derfor leder forskerne i hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning bl.a. efter mulige årsager til børnekræft. Det forklarer Susanne Krüger Kjær, der er forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse og professor ved gynækologisk afdeling på Rigshospitalet. Hun er desuden medforfatter til det nye studie.

- På trods af de gode resultater inden for behandling af børn, der får kræft, er kræft den sygdom, der fører til flest dødsfald blandt børn i den vestlige verden i dag, og derfor er forskning i årsager og dermed forskning i mulig forebyggelse yderst relevant, siger Susanne Krüger Kjær.

- Tidligere undersøgelser har tydet på, at børn født efter fertilitetsbehandling, har en øget risiko for kræft, og her peger vores nye undersøgelse altså på, at der er en risiko forbundet med en helt bestemt metode. På længere sigt kan den nye viden måske føre til bedre muligheder for at forebygge sygdommen, siger Marie Hargreave.

I dag bliver næsten ti pct. af børn i Danmark født efter fertilitetsbehandling.

Resultaterne er offentliggjort her: Hargreave M et al.: Association between fertility treatment and cancer risk in children. JAMA

Læs den videnskabelige artikel:

Journal of the American Medical Association

Forskning baseret på 17 års børnefødsler i Danmark
  • Den nye undersøgelse omfatter i alt næsten 1,1 mio. børn født i Danmark i perioden 1996-2012
  • 2.217 af børnene har efterfølgende fået kræft
  • Knap 90.000 af børnene er undfanget efter fertilitetsbehandling
  • Undersøgelsen er foretaget ved at koble oplysningerne i flere forskellige registre
  • Undersøgelsen er støttet af Børnecancerfonden, Dansk Kræftforskningsfond, Arvid Nilssons Fond, Gangsted Fonden, Harboe Fonden, Johannes Clemmensen Fond, Jascha Fonden og Aase og Ejner Danielsens Fond
Det mener Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik

Det mener Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi:

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at børn født efter nedfrysning af æg har en lidt højere risiko for kræft i barneårene.

DSOG mener, at studiet skal tolkes med stor varsomhed. Fundet bygger på 14 kræfttilfælde blandt 3.356 børn, som er født efter behandling med fryseæg over en 18 års periode fra 1995 til 2012. På trods af at der er tale om et signifikant resultat, mener vi stadig, at fundet er meget usikkert, da det baserer sig på ganske få børn.

Behandlinger med fryseæg har været i stigning gennem de seneste år, fordi vi har haft fokus på kun at lægge ét æg tilbage i livmoderen og dermed undgå de mange komplikationer forbundet med tvillingegraviditeter. Når vi kun lægger ét friskt æg tilbage, kan vi fryse vi de resterende æg, så kvinden undgår ekstra ægudtagninger. Derfor vil undersøgelsens hovedbudskab om, at der er en øget risiko for kræft blandt børn født efter fryseæg, bekymre rigtig mange patienter.

Det er beklageligt. Som nævnt baserer resultatet sig på i alt 14 kræfttilfælde, og vi er nødt til se det bekræftet i andre store undersøgelser, før vi kan sige, at der er øget kræftrisiko hos børn, hvor æggene har været frosset ned. Selv hvis dette skulle være tilfældet, så vil det være meget få børn, som bliver ramt, da kræft hos børn i forvejen er meget sjældent.

Vi synes, at man i stedet skal fokusere på, at man i undersøgelsen ikke fandt en øget risiko for kræft blandt IVF-børn generelt, og heller ikke den medicin, vi anvender, gav øget kræftrisiko hos børnene.

Anja Pinborg

Professor og lægelig leder af Rigshospitalets Fertilitetsklinik

På vegne af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Dansk Fertilitetsselskab