Gå til sygdomsliste

Stærkere samarbejde mellem læger skal give bedre behandling

20-12-2018
Kræftbehandling kan være en hård omgang for kroppen, og en af de alvorlige bivirkninger kan være skader på hjertet. Et nyt netværk vil sikre mere samarbejde mellem kræftlæger og hjertelæger til gavn for patienterne.

Et nyt netværk skal styrke samarbejdet mellem kræftlæger og hjertelæger, til gavn for patienterne. Foto: Colourbox.

Formålet er at sætte mere fokus på samspillet mellem kræftbehandling og hjertelidelser og at bidrage til, at alle patienter, der er i risiko for at udvikle en hjertesygdom, efter at de er behandlet for kræft, får optimal opfølgning og behandling

Professor Birgitte Vrou Offersen

Det er en række af de velkendte behandlinger mod kræft såsom strålebehandling, kemoterapi og andre former for medicin, der risikerer at skade hjertet hos nogle kræftpatienter.

Men det er faktisk muligt at planlægge behandlingen, så den bliver mere skånsom for patienterne, end den er i dag.

Det kræver dog mere forskning og bedre samarbejde, mener en gruppe kræftlæger og hjertelæger. De har derfor oprettet et nyt netværk, der skal arbejde mod en national indsats for at sikre mere viden om hjertebivirkninger ved kræftbehandling.

– Formålet er at sætte mere fokus på samspillet mellem kræftbehandling og hjertelidelser og at bidrage til, at alle patienter, der er i risiko for at udvikle en hjertesygdom, efter at de er behandlet for kræft, får optimal opfølgning og behandling. Foreningen skal forbedre forskningen i hjertesenfølger efter kræftbehandling ved at starte forsøg på tværs af landet, siger professor Birgitte Vrou Offersen.

Hun er ansat ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital og har taget initiativet til det nye netværk, der har fået navnet DOC – Danish Comprehensive Cancer Center Onco-Cardiology.

Vi skal arbejde i samme retning
Det nye netværk består af fysikere og kræftlæger, hjertelæger, børnelæger samt eksperter indenfor epidemiologi og nuklearmedicin. Og netværket har allerede beskrevet ni forsøg, som de mener bør være de første, hvor man sætter ind for at få ny viden.

– Forsøgene involverer flere afdelinger i Danmark, og samtidig har vi forsøgt at sikre et overlap mellem forsøgene, så der opstår synergi mellem studierne. Overlappet kan være helt basale ting som, at vi vælger at måle de samme hjertemarkører på samme tid efter kræftbehandlingen, eller at vi vælger samme type scanninger, siger Birgitte Vrou Offersen. 

Et andet område, hvor netværket mellem hjertelæger og kræftlæger har givet ny indsigt, er i forhold til de nationale standarder, der beskriver, hvordan man overvåger hjertets pumpefunktion hos patienter, der er i behandling med bestemte typer kræftmedicin. Gennem udveksling af erfaring og viden i netværket blev eksperterne allerede på det første møde enige om at anbefale en ny form for overvågning, hvor man bruger ekkokardiografi.

–  Det viser sig simpelthen at være bedre for alle patienter, hjertesygdom eller ej. Med ekkokardiografi opnår man en langt mere detaljeret information om hjertet, og hvis der findes noget unormalt, vil patienten blive vurderet af en hjertelæge stort set med det samme. Vi arbejder derfor nu på at få ændret denne undersøgelse til ekkokardiografier på tværs af landet, fortæller Birgitte Vrou Offersen.

Foruden Birgitte Vrou Offersen er hjertelægerne Kirsten Melgaard Nielsen og Steen Hvitfeldt Poulsen samt kræftlægen Marianne Nordsmark medstiftere af DOC. Næste møde i netværket afholdes d. 17. januar i Odense.

Bag om DOC
  • Det nye netværk er støttet økonomisk af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), som har til formål at styrke det nationale samarbejde inden for kræftforskning og behandling. DCCC drives i et samarbejde mellem regionerne, de sundhedsvidenskabelige fakulteter og Kræftens Bekæmpelse og er forankret i et nationalt sekretariat.

  • På www.dccc.dk kan du læse mere om de øvrige projekter, der har modtaget støtte.
Mere om forskningen - et af de forsøg netværksgruppen har taget initiativ til

MAMMA studie 1
’Kalk score som prædiktiv faktor for hjertetoksicitet ved strålebehandling af brystkræft’:

Formålet med studiet er at finde de brystkræftpatienter, som har en forhøjet risiko for at få en hjertesygdom inden strålebehandling. Det sker ved at aflæse kalkscoren på den CT-scanning, der bliver lavet, når strålebehandlingen bliver planlagt. Derefter bliver det undersøgt, om risikoen for stråleinduceret hjertesygdom bliver øget særligt meget, hvis der før strålebehandlingen er kalk i hjertet. Det vil sige om kalk i hjertet er en risikofaktor for stråleinduceret hjertesygdom. Hvis det viser sig, bør disse patienter have en strålebehandling, der i høj grad skåner hjertet. Det kan eksempelvis være behandling med protoner, som fra 2019 bliver muligt når Aarhus Universitetshospital åbner for Danmarks første partikelterapianlæg.

Studiet indhenter data for alle danske brystkræftpatienter, der har fået strålebehandling mod brystvæg og lymfeknuder i perioden 2008-2017 (cirka 12.000 patienter). Forskerne forventer, at 1.200 patienter har en kalkscore.

For at identificere alle tilfælde af hjertesygdom efter strålebehandling blandt patienterne, benytter forskerne sig af data fra for eksempel Landspatientregisteret, Østdansk og Vestdansk hjertedatabase, Hjertesvigtregisteret, Dødsårsagsregisteret, Receptdatabasen og Patobanken.

Projektet forventer at starte medio 2019. Alle stråleklinikker i Danmark støtter projektet med data (CT scan, indtegninger og dosisplaner) fra tidligere patienter.

Mere om forskningen - et af de forsøg netværksgruppen har taget initiativ til

MAMMA studie 2

’Tidlig hjerteundersøgelse af kvinder, der modtager strålebehandling for brystkræft med risiko for alvorlig stråleinduceret hjertesygdom’:

Strålebehandling af brystkræft kan øge risikoen for hjertesygdom. Blandt danske patienter, der har modtaget strålebehandling for brystkræft fra 1979 til 2000 har man set en sammenhæng med senere risiko for enten at få alvorlige hjertesygdomme eller for at dø af en hjertesygdom. Risikoen afhænger, udover stråledosis til hjertet, af en række risikofaktorer i forhold ved den enkelte patients hjertefunktion, samt af en eventuel kræftbehandling, som kan give hjertebivirkninger. Forskning viser, at strålebehandling kan give ændringer i hjertets muskelvæv i de dele af hjertet som har modtaget en høj stråledosis, men hvad det betyder for senere risiko for alvorlig hjertesygdom ved man kun lidt om.

Derfor ønsker projektgruppen at udvælge brystkræftpatienter med relativ høj risiko for at få alvorlig hjertesygdom som følge af strålebehandling til detaljerede undersøgelser af hjertet. Formålet er dels at få mere viden om de mekanismer, der leder til alvorlig hjertesygdom, og dels at kunne finde hjertesygdomme på et tidligere stadie og derved mulighed for tidligere behandling.

I et nationalt studie vil patienter, der skal modtage strålebehandling for brystkræft i venstre side, blive inviteret til en række undersøgelser af hjertet. Undersøgelserne bliver gentaget umiddelbart efter endt strålebehandling, seks og 12 måneder efter strålebehandling. Patienterne vil i samme periode samt i perioden efter sidste hjerteundersøgelse blive fulgt med hjertespecifikke Patient Reported Outcomes (PRO), som er oplysninger om helbred og livskvalitet direkte fra patienterne selv. Målet er at have 100 patienter med i projektet, som forskerne regner med, begynder i 2019.