Gå til sygdomsliste

Støtte til pårørende mindsker angst og depression

14-11-2018
For kræftsyge spiller pårørende en kæmpe rolle. Men et sygdomsforløb kan være hårdt for dem, der er tættest på. Løsningen kan være samtaler med en psykolog som led i den palliative indsats. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Pårørende til kræftpatienter kan have gavn af psykologsamtaler, som led i det palliative forløb. Det kan mindske angst og depresseion viser ny forskning. Foto: Colourbox

For kræftpatienter er de pårørende tit uundværlige. De står klar med mad efter lange dage på hospitalet, tager med til samtaler med lægen og lytter, støtter og trøster, når der er behov for det. 

– Pårørende bliver tit betragtet som en ressource, der er en stor hjælp for den kræftsyge. Men man kan hurtigt overse, at de pårørende også selv har behov for støtte, siger psykolog Annika von Heymann-Horan.

Hun har skrevet ph.d.-afhandling om pårørende til kræftpatienter hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Forskningsafdelingen Livet efter Kræft og er i dag postdoc ved forskningsenheden CASTLE (Cancer and general late effects), Onkologisk klinik på Rigshospitalet. 

At det slider, når ægtefællen eller en anden tæt på har kræft, viser sig eksempelvis ved, at man som pårørende har forhøjet risiko for at udvikle angst og depression. Det er sygdomme, som i sig selv er hårde at komme igennem. Men kombinationen af både at miste én, man er nær, og samtidig skulle håndtere angst eller depression, er særligt lidelsesfuldt. 

Derfor har Annika von Heymann-Horan sammen med kolleger undersøgt, hvordan man kan støtte de pårørende og mindske deres risiko for psykiske sygdomme. 

I forsøget har forskerne haft fokus på om den behandling, palliative teams tilbyder til uhelbredeligt syge kræftpatienter og deres pårørende, kan hjælpe patienterne til at være mest muligt i eget hjem i deres sidste tid. Derudover har forskerne undersøgt, om behandlingen kan forbedre symptomer på eksempelvis angst og depression hos de pårørende. Den pårørende og den kræftsyge er sammen blevet tilbudt samtaler med en psykolog som del af den øvrige palliative indsats. 

Resultaterne fra forsøget er positive. De viser, at de pårørende fik lavere risiko for at udvikle angst og depression. Både mens den syge var i live og i tiden efter.

Vi håber, at indsatsen har givet plads til et forløb, der giver de pårørende mulighed for at leve livet bedst muligt på trods af sygdom og tab og dermed også for, at de kan leve et godt liv selvom de har mistet en nærtstående.

Annika von Heymann-Horan

Taler om det vigtigste
I alt har 258 patienter sammen med pårørende deltaget i det nye forsøg. Nogle af parrene var ægtefæller, men andre var eksempelvis patienter, der deltog med deres voksne børn. I samtalerne har psykologerne taget udgangspunkt i det, der har været vigtigt for patienten og den pårørende. 

Her har mange har haft ønsker om at tale sygdommens forløb igennem – eksempelvis håbet om en ny virksom behandling eller positive svar på undersøgelser. Og netop muligheden for i fællesskab at kunne tale om, hvordan hverdagen med kræft og behandlinger blev håndteret bedst muligt, var ifølge Annika von Heymann-Horan centralt for hovedparten af samtalerne. 

– Emner for samtalerne kunne eksempelvis være, hvordan patienten og den pårørende kunne håndtere frygten for det uvisse eller den følelse af afmagt, som kan følge af ikke at kunne styre livet. Et emne kunne også være, hvordan de kunne opretholde sociale relationer til venner og familie på trods af at patienten var fysisk svag, og måske havde svært ved at være ude og være social i længere tid, siger hun. 

Nogle har også haft fokus på at sikre, at en efterladt ægtefælle skal kunne klare hverdagen alene, når han eller hun skulle overtage opgaver, som den kræftsyge tidligere har stået for. Et eksempel fra forsøget er konen, der var syg af kræft, og som gerne ville lære sin mand at lave nogle af hans yndlingsretter.   

På baggrund af de emner, patienten og den pårørende har valgt, har psykologen guidet samtalerne. Udgangspunktet for samtalerne er menneskets grundlæggende eksistentielle vilkår – at livet i bund og grund er uforudsigeligt og nogle gange ændrer sig på måder, der er uden for vores kontrol, eksempelvis hvis vi eller en af vores nære rammes af alvorlig sygdom. 

Undersøger langvarig effekt
Forskerne fortsætter med at følge de pårørende frem til 19 måneder efter, den kræftsyge er død. Det gør de for at undersøge, om behandlingen hos det palliative team og psykolog-samtalerne også har ændret sorgreaktionen efter længere tid. 

Blandt andet ønsker de at se, om det kan mindske andelen af efterladte, som kommer til at lide af såkaldt ’kompliceret sorg’. Det betyder, at sorgen er så lidelsesfuld og varer så længe, at det kan karakteriseres som en psykisk lidelse snarere end en normal proces. 

Det er i dag ikke alle palliative teams, som har en psykolog tilknyttet. Men den nye undersøgelse tyder på, det muligvis er en god idé.

– Vi glæder os over de hidtidige gode resultater og håber, at psykolog-samtalerne og den palliative indsats også kan mindske andelen af kompliceret sorg. Vi håber, at indsatsen har givet plads til et forløb, der giver de pårørende mulighed for at leve livet bedst muligt på trods af sygdom og tab og dermed også for, at de kan leve et godt liv selvom de har mistet en nærtstående, siger Annika von Heymann-Horan.

Læs mere om kræftens Bekæmpelses forskning:

Forskning hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Resultaterne er offentliggjort her: von Heymann-Horan A. et al.: Effect of home-based specialized palliative care and dyadic psychological intervention on caregiver anxiety and depression: a randomized controlled trial. British Journal of Cancer