Gå til sygdomsliste

Tyggegummi skal hjælpe mod ødelagte spytkirtler

25-10-2018
Nogle hoved-halskræftpatienter får så store problemer med mundtørhed efter strålebehandling, at det ødelægger livskvaliteten. Et forskningsprojekt undersøger, om et særligt tyggegummi kan hjælpe patienterne.

Overlæge og professor Jesper Grau Eriksen søgte og fik penge fra Knæk Cancer 2015 til at teste, om tyggegummi kan være med til at afhjælpe den invaliderende mundtørhed efter strålebehandling. Fotos: Heidi Lundsgaard

En ganske almindelig leverpostejsmad er blevet ganske umulig at få ned for Jørn Jessen, efter at han er blevet behandlet for kræft i den ene mandel. Det samme er millionbøf, ananas, karry og hyldeblomstsaft. Helt almindelige madvarer er pludselig alt for stærke til, at han kan tåle dem i sin ømme hals.

- Det gør ondt at spise stærke ting, og et ganske almindeligt rundstykke vokser til en stor klump i munden, hvis jeg ikke hele tiden drikker vand, fortæller han.

Jørn Jessen afleverer en spytprøve som led i forskningsprojektet, der tester tyggegummi som middel mod invaliderende mundtørhed. Jørn Jessen har problemer med at spise og synke, efter at han har fået stråler mod kræft i en mandel.

Kræften er heldigvis væk, men 33 strålebehandlinger har beskadiget slimhinderne i halsen og mange af spytkirtlerne, som derfor ikke producerer spyt i samme mængde og konsistens som tidligere. Og det gør det svært at spise og synke, fortæller Jørn Jessen, der er 73 år og fra Nyborg.

Mundtørhed ødelægger livskvaliteten

Jørn Jessen sagde derfor ja tak til at deltage i et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, som undersøger, om et særligt tyggegummi kan være med til at afhjælpe den invaliderende mundtørhed efter strålebehandling. Forskningsprojektet fik 1,5 mio. kr. fra Knæk Cancer 2015 og ledes af overlæge og professor Jesper Grau Eriksen og ph.d.-studerende Julie Killerup Kaae.

- Op mod halvdelen af patienter i Danmark, der får strålebehandling mod hoved-halskræft, får problemer med mundtørhed i en grad, så det går ud over livskvaliteten, fortæller Jesper Grau Eriksen.

Derfor er det nødvendigt at undersøge muligheder for at hjælpe disse patienter, så de ikke bare overlever kræft, men også har et godt liv efter kræft.

Ph.d.-studerende Julie Killerup Kaae og professor Jesper Grau Eriksen måler bl,a. spyttets sejhed ved en undersøgelse, hvor de med en pipette afsætter en dråbe spyt på en glasplade og måler, hvor hurtigt den glider ned ad glaspladen.

Jesper Grau Eriksen fortæller, at der tidligere rundt omkring i verden er lavet flere små undersøgelser, der viser, at det er muligt at øge mængden af spyt ved at tygge tyggegummi. Det var også resultatet af et pilotstudie, som Jesper Grau Eriksen lavede, og som inspirerede ham til at søge Knæk Cancer om penge til en større undersøgelse.

Tyggegummi uden smag

Det tyggegummi, som bruges i projektet, er specialdesignet i samarbejde med en gruppe patienter.

- Tyggegummifirmaet lavede et udvalg af tyggegummi, og så var det patienterne, der udpegede det, som de foretrak. Det skulle være tyggegummi uden pebermynte og andre smags- og indholdsstoffer, for den slags er gift i munden for patienter med mundtørhed. Og så viste det sig også, at patienterne foretrak tyggegummi, som er mindre end et almindeligt stykke tyggegummi, fortæller Jesper Grau Eriksen.

Lidt over 100 patienter har deltaget i forskningsprojektet. De har alle fået strålebehandling mod hoved-halskræft og er erklæret kræftfri, men døjer med mundtørhed, fordi strålebehandlingen har skadet deres spytkirtler.

Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingerne går til:

Det går pengene til

Inden forsøget har forskerne målt mængden af spyt hos patienterne – og spyttets viskositet – altså hvor sejt det er. Patienterne har også svaret på spørgsmål om deres livskvalitet.

Derefter fik to tredjedele af patienterne tyggegummi med hjem til en måneds forbrug, mens resten af patienterne ikke fik tyggegummi. Patienterne, der fik tyggegummi med hjem, fik at vide, at de skulle tygge tyggegummi fem-seks gange om dagen i mindst fem minutter. For eksempel, når de skulle spise, og når de i øvrigt følte sig tørre i munden.

Efter en måned kom patienterne tilbage og fik lavet alle de samme målinger og test igen. På den måde kan man sammenligne grupperne for at undersøge, om der er forskel på dem, der har tygget tyggegummi, og dem, der ikke har.

Spyttets hastighed ned ad glasplade

Lægerne måler blandt andet spyttets sejhed ved en helt enkel undersøgelse, hvor de med en pipette afsætter en dråbe spyt på en glasplade og måler, hvor hurtigt den glider ned ad glaspladen.

Det tyggegummi, som bruges i projektet, er udvalgt af patienterne. Det skulle være tyggegummi uden pebermynte og andre smags- og indholdsstoffer.

Og det går generelt hurtigere, når patienten har tygget tyggegummi, forklarer Jesper Grau Eriksen.

- Sejheden bliver markant mindre, og spyttet glider hurtigere ned ad glaspladen, fortæller han.

Oprindeligt var det meningen, at der skulle indgå flere patienter i forsøget. Men det viste sig, at der var en ret stor gruppe, der ikke kunne være med, nemlig patienter med gebis.

- Der er rigtig mange af vores patienter, der har gebis, og de synes ikke, det er rart at tygge tyggegummi. Det er sådan noget, man opdager undervejs, siger Jesper Grau Eriksen.

Resultaterne fra forskningsprojektet er endnu ikke gjort op, men Jesper Grau Eriksen vil på nuværende tidspunkt gerne sige, at det tegner godt, og at patienternes tilbagemeldinger generelt har været positive.

- Én ting er, at vi kan se, at spyttet bliver tyndere med tyggegummi, og tyndt spyt er mere behageligt end sejt, klistret spyt. Men det væsentligste er, at det også ser ud til, patienterne oplever, at de får en bedre livskvalitet i munden. Det er jo det, vi håber på. Men nu skal vi selvfølgelig bearbejde resultaterne videnskabeligt for at se, om det her faktisk er noget, vi kan anbefale, siger Jesper Grau Eriksen.

Når jeg tygger tyggegummi, kan jeg mærke, at det sætter gang i spytproduktionen, og det bliver nemmere at få maden ned

Jørn Jessen

Jørn Jessen har langsomt fået det bedre i det halve år, der er gået siden den sidste strålebehandling. De forbrændte slimhinder i halsen er helet op, og måske har tyggegummiet også hjulpet. Det har i hvert fald en umiddelbar virkning, når han tygger, siger han.

- Når jeg tygger tyggegummi, kan jeg mærke, at det sætter gang i spytproduktionen, og det bliver nemmere at få maden ned. Så jeg er meget positiv omkring det, selv om jeg egentlig hader tyggegummi, griner Jørn Jessen.

Jørn Jessen har tabt otte kilo, efter at han har fået kræft – ikke mindst på grund af vanskelighederne med at få maden ned. Derfor er sovsen også blevet genindført ved aftensmaden i hans familie, fortæller han.

- Sovsen er en del af fedekuren, og så hjælper den også med at få maden til at glide ned, slutter Jørn Jessen.