Spring navigation over

Bliv praktisk frivillig i Kræftrådgivningen i Esbjerg

Vi søger en praktisk frivillig, som har lyst til at bidrage til, at vores kræftrådgivning er et godt og trygt sted at komme for mennesker berørt af kræft. Vi søger frivillige, som vil bruge noget af deres overskydende energi og tid hos os, samt har lyst til at indgå i et positivt fællesskab sammen med andre frivillige og ansatte.

Som praktisk frivillig er dine arbejdsopgaver at bage boller, købe ind, vande planter og derigennem bidrage til, at vores rådgivning er hyggelig og indbydende for husets brugere. Samtidig er det vigtigt for os, at du omgås brugere og ansatte på en imødekommende måde og ønsker at være en del af fællesskabet i de timer, du er her.

Det forventede tidsforbrug er en formiddag hver anden uge, ca. 2-3 timer pr. gang. Da der er flere frivillige, der har samme opgaver som dig, vil der være mulighed for at bytte formiddage internt, hvis det ind imellem bliver nødvendigt.

Lyder dette frivilligjob som noget for dig? Så kontakt adm. medarbejder Helle Cramer på mail esbjerg@cancer.dk eller telefon 70202671 mandag – torsdag imellem 10 og 15.

Ansøg her for at blive praktisk frivillig i Kræftrådgivningen i Esbjerg