UDDANNELSE TIL FEST - & CAFEUDVALGET

Online uddannelse til fest- & cafeudvalg

I uddannelsen er fokus på at lære udvalget om unge og alkohol, reglerne for udskænkning i gymnasieregi og at give udvalget værktøjer til at planlægge de fedeste fester og events, uden at promillen er i centrum. Dette sker gennem en dilemma-quiz om unge og alkohol, efterfulgt af en faciliteret idégenererings-proces, som på ca. 40 minutter guider udvalget fra idéer til færdige koncepter for årets fester og sætter eleverne i centrum for festen, fremfor alkoholen. Desuden får udvalget inspirationsmateriale til at afholde en alkoholfri morgenfest.

Der bør afsættes 1,5 time til, at udvalget sammen tager uddannelsen. Uddannelsen ligges bedst i starten af skoleåret, så snart udvalget er sat og er en god måde at sætte scenen for sammenholdet i udvalget og planlægningen for året. 

Inden udvalget kan tage uddannelsen kan du finde lærevejledning og materialer på Dropbox  og se uddannelsen her på hjemmesiden.

Hør hvad eleverne i café og festuvalget på Gladsaxe Gymnasium synes om at tage 'Gymnasier Fuld af liv' uddannelsen

Andet inspirations-materiale til at planlægge næste fest eller café

Alkohol & Samfund har lavet et lækkert inspirationsmateriale til at planlægge fester og caféer med mindre alkohol.