Tænder

Kræftbehandling kan give alvorlige problemer med tænderne, især strålebehandling af hoved og hals. Her finder du mere information om tandskader og gode råd til, hvad du selv kan gøre.

Mundpleje

Hold mund og tænder RENE

De fleste får problemer med deres tandsæt efter strålebehandling. Det vigtigste er at holde mund og tænder rene – gå til tandlæge/tandplejer og lær at holde mund og tænder rene.

Tandlæge Siri Beier har lavet en vejledning til mundpleje, der forebygger mund- og tandproblemer.

Hent vejledning til god mundpleje

Brug tandpasta med ekstra flour = Duraphat

Denne tandpasta kræver recept fra tandlæge eller læge. Da den er dyr kan der søges om enkelttilskud. Dette skal tandlæge/læge ansøge Sundhedsstyrelsen om. Man er berettiget til tilskud efter strålebehandling.

Tænder

Medbring tandkort

Netværket har sammen med tandlæge Lars Nygaard, Evident Tandlægerne, lavet et tandkort som giver information til hhv. sundhedspersonale og patienter om forholdsregler efter strålebehandling for hoved-halskræft.

Tandkortet er tænkt som et kort, man kan have liggende i sin pung og tage frem og vise til sin tandlæge. Det er især vigtigt at have for øje, at skal man have trukket en tand ud, skal det ske på hospitalet og ikke af ens egen tandlæge.

Download tandkortet her

Tilskud til tandskader som skyldes behandlingen

Kræftpatienter, som får alvorlige problemer med tænderne, har efter de er færdige med kræftbehandlingen mulighed for at få økonomisk tilskud til tandlægebehandlingen i den region, hvor de bor. Det er især kræftpatienter, der har fået stråler på hoved eller hals, som får problemer. Det anbefales, at man inden strålebehandlingen begynder får lavet en tandstatus hos egen tandlæge.

Læs om tilskud til tandskader


Niels Jessen, formand for netværket for hals- og mundhulekræft, fortæller, hvad tandlæger skal være særligt opmærksomme på, når de har srtålebehandlede patienter i stolen.

Tandlægebladet, august 2014


Tandskader efter strålebehandling

Omfattende tandskader er en hyppig bivirkning efter strålebehandling af hoved og hals. Hør en patient og en tandlæge forklare om tandskader.

Kræftens Bekæmpelse, januar 2010


Indslag fra DR Nyheder, hvor der sættes fokus på tandskader efter strålebehandling.

DR Nyheder, oktober 2012


 
Besøg cancer.dk

 

Læs om hoved-halskræft på cancer.dk

 

Besøg cancer.dk