Gå til sygdomsliste

Pjecer og bøger om mad og kræft

De bøger, du finder på siderne, er ikke anmeldt af Kræftens Bekæmpelse. Udtalelser er hentet fra bøgernes forlag. De omtalte bøger har heller ikke gennemgået en systematisk faglig vurdering, og Kræftens Bekæmpelse fralægger sig derfor ethvert ansvar i forhold til indhold og ytringer i bøgerne.

Du kan finde de fleste bøger på www.bibliotek.dk

Pjecer og bøger om mad og kræft

Tjønneland, Anne og Olsen, Anja
Det gode helbred - spis sundt og forebyg kræft

2014. Forlag: Politikens Forlag

Bogen handler om kostens betydning for risikoen for at udvikle kræft. Og om hvordan vi faktisk kan forebygge kræft ved at spise mere af noget og mindre af noget andet. Forskningschef og overlæge Anne Tjønneland og seniorforsker Anja Olsen deler konklusioner fra den store befolkningsundersøgelse, Kost, kræft og helbred, som Kræftens Bekæmpelse har gennemført. Du finder også 60 opskrifter på sund og velsmagende mad. 


Béliveau, Richard og Gingras, Denis
Kost mod kræft – en guide til fødevarer der forebygger

2007. Forlag: People’s Press

De to anerkendte kræftforskere Richard Béliveau og Denis Gingras har sat sig for at gennemgå, hvad man i dag ved om sammenhængen mellem kræft og den mad, vi spiser. ”Kost mod kræft” er resultatet. En bog, der i et jordnært sprog forklarer sin læser, hvad kræft er, hvilke fødevarer, der forebygger mod sygdommen, og hvordan de bør tilberedes.


Bolting, Lisa
Mad der rykker

2010. Forlag: People's Press

Lisa Bolting, som har været diætist på daværende rehabiliteringscenter Dallund Slot, deler i denne bog ud af sine erfaringer og giver gode, enkle råd til, hvordan man som kræftpatient kan ændre sine kostvaner og leve mere sundt i hverdagen. Bogen rummer desuden en omfattende og inspirerende samling af opskrifter, der tager afsæt i sund og forebyggende kost.


Borre, Mette og Bülow, Line Dam
KRÆFT & Ernæring
- genvind styrke ved vægttab og manglende appetit 

2013. Forlag: Muusmanns Forlag

Kogebogen er skrevet af de to kliniske diætister, Mette Borre og Line Dam Bülow. Bogen giver råd og vejledninger om ernæring og kostsammensætning, og den indeholder en række velsmagende, energitætte og nemme opskrifter. Der er forslag til måltider samt kostplaner i sygdommens forskellige faser, med stor fokus på, hvorfor det er vigtigt at spise ved nedsat appetit og vægttab - både under og efter en kræftbehandling.


Bruun, Lene Juul og Hjernøe, Anne
Det gode køkken - sund mad mod kræft

2009. Forlag: Politikens Forlag

Kogebogen er for kræftramte (uden særlige spiseproblemer), som via kosten gerne vil øge sundheden og forebygge ny kræft - men andre, der gerne vil spise sund og forebyggende mad kan også få glæde af de lækre og inspirerende opskrifter.


Ekkert, Stig
Athos Kuren

2009. Forlag: Gyldendal

Da lægen Stig Ekkert læste om en undersøgelse, der viste en klar sammenhæng mellem markant færre kræfttilfælde og den daglige kost hos munkene på den græske halvø Athos, besluttede han sig for at besøge stedet. Resultatet er en kogebog, der i tekst og smukke billeder beskriver øen, dens beboere og deres leve- og spisevaner. En lang række lækre, sunde og varierede opskrifter giver konkrete bud på, hvordan munkene spiser til daglig.


Gingras, Denis og Richard Béliveau
God mad mod kræft

2009. Forlag: People's Press

God mad mod kræft forklarer, hvordan vores organisme fungerer, og hvorfor de enkelte råvarer kan gøre en forskel. Bogen indeholder opskrifter på alt fra morgenmad, brunch, supper, forretter og hovedretter til saucer, salater og desserter.


Harbech Olesen, Anette
Sund mad - før, under og efter kræftbehandling

2008. Forlag: Health Creation Denmark

Bogen opfordrer til at spise mange grøntsager og fuldkornsprodukter og at begrænse indtaget af kød. Bogen henvender sig dog primært til ’raske’ kræftpatienter med normal appetit og ligger langt fra en optimal kost for kræftpatienter i behandling. Kræftens Bekæmpelse tager afstand fra forfatterens anbefalinger af kosttilskud og afgiftningskure til kræftpatienter.


Pjecer og bøger om mad og kræft

Røjel, Terkel, Balling, Gitte Ploug & Sode, Vibeke
Synk Let - Mad til dig med synkebesvær

2013, Center for Kræft & Sundhed København

Denne praktisk anvendelige kogebog er for dig, der har tygge- og synkeproblemer. Retterne er af højkulinarisk kvalitet og med en konsistens, der trygt kan spises uden risiko for fejlsynkning og synkestop.


Pugliese, Sandra
Smag på livet

2013. Forlag: FADL's Forlag

Smag på livet er en kogebog til alle, som godt kan lide at lave sund mad, der ser appetitlig ud, og som er hurtig at tilberede. Men bogen er tænkt særligt til dig, der har været igennem en kræftsygdom og dig, der lever med kræft. Alle opskrifter er udviklet på baggrund af tilbagemeldinger fra kræftpatienter, som har smagt med hele vejen. Desuden følger de alle kostrådene fra Kræftens Bekæmpelse.


Thunbo, Eva Rosenkrantz
LIGE TIL

2011, Toft Care Systems Aps

LIGE TIL er en kogebog med opskrifter, som alle har et højt proteinindhold. Der er tilsat proteinpulveret ATPRO 200 i alle opskrifterne – det er muligt at bruge et andet proteinpulver, men man bør være opmærksom på, at næringsindholdet muligvis ikke er det samme som i ATPRO 200.  Alle opskrifterne er næringsberegnet. Det generelle energiindhold er højt i retterne og de er derfor velegnet til personer, der har tabt sig eller har en lille appetit.


Kræftens Bekæmpelses kostpjecer

Kræftens Bekæmpelse har udgivet to pjecer om kost og kræft:

Spis godt - når kræft er en del af hverdagen

Kogebog til dig, der lever med kræft som en del af hverdagen. Her kan du og dine pårørende læse om, hvad der er sundt at spise, og finde lækre sunde opskrifter. Pjecen er til dig, der holder din normale vægt eller tager på under sygdommen.

Se pjecen 'Spis godt - når kræft er en del af hverdagen'

Manglende appetit og vægttab

Kogebog til kræftpatienter, der skal spise mad med højt indhold af kalorier og protein.

Denne pjece er skrevet til dig, der i forbindelse med din sygdom eller behandling oplever spiseproblemer, nedsat appetit og vægttab. Pjecen beskriver, hvilke ernæringsmæssige behov du har under en kræftsygdom, og den giver gode råd om, hvordan du kan sammensætte den mad, du spiser, så du undgår at tabe dig.

Se pjecen 'Manglende appetit og vægttab

Find flere opskrifter fra Kræftens Bekæmpelse:

Opskrifter

 

Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende