Gå til sygdomsliste

Bøger om at miste

Her finder du bøger om at miste en nærtstående af kræft. Bøgerne er sorteret efter emner.

De bøger, du finder på siderne, er ikke anmeldt af Kræftens Bekæmpelse. Udtalelserne om dem er hentet fra bøgernes forlag. De omtalte bøger er alle personlige beretninger. De har ikke gennemgået en systematisk faglig vurdering, og Kræftens Bekæmpelse fralægger sig derfor ethvert ansvar i forhold til indhold og ytringer i bøgerne.

Du kan finde de fleste bøger på www.bibliotek.dk


Bøger om at miste

Bøger om at miste sin kæreste eller ægtefælle

Carlsen, Anjee Gitte
At leve og at dø

2018. Forlag: Visdomsbøgerne

Anjee fortæller ud fra sine erfaringer om, hvordan man som par kan forberede sig på, at den ene i forholdet skal dø


Bøger om at miste

Frandsen, Lene
Mit livs mareridt

2016. Forlag: Pressebureauet Silkeborg

I denne bog fortæller Lene Frandsen om hele forløbet fra den dag, hun bekymret så forandring i sin søns modermærke på ryggen, til den dag næsten to år senere, da familien måtte sige det sidste farvel. Bogen bygger både på en fortvivlet mors ærlige skildring af et smerteligt forløb fyldt med håb, usigelig lykke, angst og sorg, ligesom den handler om, hvordan man som familie sammen klare det, der skal klares.


Kjær, Esben
Min Usynlige Søn

2016. Forlag: Gyldendal

Esben Kjær fortæller i sin bog om det at miste sit barn til kræften og derefter skulle finde en måde at leve på og være én familie. Han giver et dybere indblik i det svære spørgsmål: Hvem vi bliver, når døden rammer.


Bøger om at miste

Top-Nørgaard, Julie 
Jeg går i min fars støvler

2016. Forlag: Rosinante

Hvad sker der med én, når ens far bliver alvorligt syg? Hvordan er det at miste en forælder? Julie Top-Nørgaard mistede sin far efter et par års sygdomsforløb. Hun skriver om forløbet fra den pårørendes position – som mor til to mindre børn og midt i livet, travl med arbejde og uddannelse, og nu også travl med møder med hospital, offentlige instanser og pasning af sin syge far, som har behov for både omsorg, tid og hjælp til praktiske ting.


Ryelund, Birgitte
Tvunget til et andet liv
Når ens elskede dør - en kærlighedshistorie

2015. Forlag: Birgitte Ryelund

Som et lykkeligt ægtepar forventer de fleste nok at blive gamle sammen. Sådan var det i hvert fald for Birgitte Ryelund og hendes mand, Jørgen. I 30 år levede de sammen og var klar til et nyt kapitel i livet, når deres yngste barn flyttede hjemmefra. Men sådan skulle det ikke gå. Jørgen døde efter et kort sygdomsforløb blot fire måneder efter, sønnen var flyttet, og pludselig stod Birgitte helt alene med et hus og en lille hvalp. Chokket var stort, og sorgen slipper hun aldrig af med, men nu har hun skrevet en sorgdagbog, der måske kan give indsigt i de svære følelser ved at miste for andre i samme situation.


Bøger om at miste

Winther, Louise
Sagt om sorg

2014. Forlag: Alfa

Sagt om sorg er en samling tankevækkende citater fra mennesker, der fortæller åbent om, hvordan de oplevede at miste en elsket – et barn, en forælder, en livsledsager – og om omgivelsernes reaktioner på deres sorg.


Bæk, Birgitte
Gennem Sorgen - en kærlighedshistorie

2014. Forlag: Alfa

Birgitte Bæk skriver smukt og kærligt, råt og realistisk om at tage afsked med en elsket. Hun beskriver forløbet før, under og efter tabet af sin eksmand, der dør af en aggressiv kræft.


Jakobsen, Linda
Vi er her endnu - efterladte forældre om tab, sorg, kærlighed og håb

2012. Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Ni menneskers personlige beretninger om, hvordan det er at miste deres partner. Der sættes ord på de situationer, der opstår efter tabet af en partner og familiedrømmen; håndtering af sin egen såvel som sine børns sorg, savnet, kærligheden til en ny partner og om at holde fast i håbet om at få lykkeligt liv.


Bjerre, Larsen Tine
Der er også engle - om at være tæt på en kræftsyg

2011. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag

Bogen er skrevet af Tine Bjerre Larsen, som har mistet sin ungdomsven, Jakob, til kræften.


Bøger om at miste sin mor eller far

Iversen, Anne-Marie Finch
At miste sin mor

2010. Forlag: Unitas Forlag

Anne-Marie Finch Iversens fortæller om, hvordan det er at have en syg mor og miste hende som teenager. 


Skriver Bak, Lene
Når mor dør

2010. Forlag: Turbulenz

'Når mor dør' er beretningen om otte kvinders tab af deres mor. Den yngste er 15 år, og den ældste er 74. Historierne er individuelle, men også fælles. For mor vil altid mangle.


Bøger om at miste

Trap, Lise
Sorg - den dybeste ære glæden kan få

2010. Forlag: Alfa

Sognepræst Lise Trap har samlet sine erfaringer om sorg fra sit mangeårige virke som præst og hendes personlige oplevelse af at miste sin søn.


Bøger om at miste

Dettmer, Michelle
En smuk bog

2010. Forlag: Dafolo

Bogen er skrevet fra unge til andre unge og omhandler det at miste. Den er opdelt i kapitler efter temaer, som kan give et indblik i, hvordan andre unge føler, tænker og reagerer ved tab af en nærtstående.


Læs mere:

Efterladt

 

Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud