Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Lymfesystemet består af tynde årer (lymfekar) og lymfeknuder, der transporterer overskydende væske (lymfe) fra væv og organer tilbage til blodet.
For at forstå hvordan et lymfødem opstår, kan det være en hjælp at vide, hvordan lymfesystemet fungerer. Et beskadiget eller svækket lymfesystem kan nemlig medføre, at lymfevæske hober sig op og danner en hævelse (et ødem).
Kroppens celler får ilt og næringsstoffer gennem vævsvæske, der siver fra blodkarrene. Bagefter bliver den overskydende væske optaget af lymfekarrene, som transporterer lymfevæsken tilbage til blodbanen igen.
Lymfevæsken fjerner affaldsstoffer fra cellerne samt bakterier og virus. Lymfevæske optager desuden protein og fedt fra tyndtarmen, når vi har spist.
Illustration A: Her ses kroppens overfladiske lymfesystem. Lymfeknuderne findes især i armhuler, lyske og på halsen.
Illustration B: Her ses kroppens dybtliggende lymfesystem og de store vener ved halsen, der fører blodet videre til hjertet.
Kroppens største lymfekar kaldes brystgangen (ductus thoracicus) og løber på venstre side langs rygraden.
Overskydende væske fra tarme, underkrop og begge ben samles i brystgangen, som er kroppens største lymfekar.
Lymfevæske fra den øvre højre del af kroppen (skraveret på illustration B) føres tilbage til blodbanen via den store vene på halsens højre side. Imens løber lymfevæske fra den øvrige del af kroppen tilbage ind i blodbanen via den store vene på venstre side af halsen.
Lymfen bevæger sig op mod hjertet ved hjælp af muskler i lymfekarrenes væg og ved hjælp af kroppens muskler. Der sidder også klapper i lymfekarrene for at sikre, at lymfen løber den rigtige vej.
Her ses et tværsnit af en lymfeknude.
På vejen tilbage til hjertet passerer lymfevæsken flere lymfeknuder.
En lymfeknude er mellem en halv og to cm stor og formet lidt ligesom en bønne. Der findes flere hundrede lymfeknuder i kroppen især i armhulen, lysken og halsen, men også omkring tarmene samt i brysthulen og bughulen.
Lymfeknuderne fungerer som en slags vagtpost (også kaldet en skildvagt), der filtrerer og renser lymfevæsken for bakterier, affaldsstoffer og kræftceller samt udvikler forsvarsceller, som kan bekæmpe eventuelle infektioner.
Ved infektion eller spredning af kræft kan de nærmeste lymfeknuder blive forstørrede.
Sidst ændret:24.04.2017
Overlæge, docent Håkan Brorson, ph.d., Institutionen för kliniska vetenskaper, Lunds Universitet, Plastikkirurgiska kliniken, Skånes Universitetssjukhus, Malmö
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17