Gå til sygdomsliste

Bøger om at være ung og kræftsyg

De bøger, du finder på siderne, er ikke anmeldt af Kræftens Bekæmpelse. Udtalelserne om dem er hentet fra bøgernes forlag. De omtalte bøger er alle personlige beretninger. De har ikke gennemgået en systematisk faglig vurdering, og Kræftens Bekæmpelse fralægger sig derfor ethvert ansvar i forhold til indhold og ytringer i bøgerne.

Du kan finde de fleste bøger på www.bibliotek.dk


Bøger om at være ung og kræftsyg

Svensson, Daniel

Der er kun dage

2017. People'sPress

Håndboldspiller Daniel Svensson har haft kræft to gange. Her fortæller han, hvordan man kommer videre i livet, når man som 35-årig har haft døden tæt på, og sportskarrieren er slut.


Thorup, Rikke

Kræft & Gravid - kan man det?

2014, Graphic Living, trykt bog og e-bog

Hvordan håndterer man et kræftforløb samtidig med, at man er gravid? Situationen er nærmest utænkelig, men blev den barske virkelig for Rikke Thorup, der fik konstateret brystkræft, da hun var 32 år og gravid med sit andet barn. I denne e-bog deler hun ud af sine erfaringer og giver gode råd til at komme bedst muligt igennem sygdommen.

Kan købes på www.graphicliving.com  

 


Geo (Christian Geo Heltboe)
Ikk' for sjov

2013. Forlag: People's Press

Med humor og uden selvhøjtidelighed fortæller Geo om sit kræftforløb og om samtidig at holde fast i sig selv som far, mand og komiker. Om at få en benhård behandling og om at tro på, man kommer godt ud på den anden side. Geos historier bliver suppleret med indspark fra hans kone, radiovært og blogger Christiane Vejlø. Christiane fortæller om at servere piller døgnet rundt til en mand, der bare vil sove, om at snakke om kræft med en fireårig, om at dele en sygdom, om ensomheden som pårørende og om den kærlighed, som skinner igennem, uanset hvad.


Van der Stap, Sophie
Pigen med de ni parykker

2010. Forlag: Gads Forlag

Hollandske Sophie van der Stap er kun 21 år, da hun bliver diagnosticeret med en sjælden type kræft. Hun køber ni parykker. Hver paryk får sin egen personlighed: Stella, Sue, Daisy, Blondie, Platina, Oema, Pam, Lydia og Bebé. Alle viser de en ny side af hende. Sophie Van der Stap fortæller en kronologisk beretning fra perioden januar 2005 til juni 2006 - fra hun får konstateret kræft til den tilsyneladende komplette helbredelse.

 


Brændgaard Nissen, Tina
Klædt af

2010. Forlag: Gyldendal

Hvordan bevarer man optimismen, når en alvorlig sygdom pludselig er en realitet? Tina Brændgaard fik som 30-årig konstateret brystkræft - en sygdom, som hendes mor døde af, da Tina var 17 år.

 


Licht, Mette de Fine
Viljepigen

2010. Forlag: Forlaget Linje H

Mette er 16 år, da hun får konstateret en sjælden type kræft i benet. Mens vennerne fester sig igennem gymnasiet, kæmper Mette med kemo, kræft og konstant kvalme - og med at være skaldet. Men Mette lader sig ikke knække. Hun køber en paryk, begynder i 1.g og gør alt for at leve en så normal teenagetilværelse som muligt. I bogen fortæller hun fra sygdommens første symptom til det at vende tilbage til livet efter kræften. Mette har skrevet bogen, fordi hun gerne vil give andre unge med kræft den bog, hun selv manglede, da hun var syg. I dag er Mette rask, 27 år og arbejder som journalist.

 

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg