Gå til sygdomsliste

Udenlandske hjemmesider om alternativ behandling

Det kan være en god idé at søge oplysninger på udenlandske hjemmesider, hvis du vil vide mere om alternativ behandling og forskning i alternativ behandling og kræft.

Vi har samlet links til nogle engelsksprogede hjemmesider og en enkelt norsk hjemmeside, hvor man kan finde mange informationer om kræft, herunder viden om alternativ behandling, som er både veldokumenteret og oplysende. 

Her kan du få et overblik over, hvad de enkelte hjemmesider kan tilbyde:

NIFAB

  • Adresse: www.nifab.no

  • Nationalitet: Norsk
  • NIFAB står for 'Nasjonalt informasjonssenter for alternativ behandling', og er en statslig hjemmeside, som ledes af det norske forskningsinstitut NAFKAM. Hjemmesidens formål er at give norske borgere vidensbaseret information om alternativ behandling, som en hjælp til at tage velovervejede beslutninger om brug af alternativ behandling
  • Veldokumenterede artikler med fakta om alternative behandlingsformer og naturlægemidler. På siden finder man også et tema om kræft og alternativ behandling
  • Alle oplysningerne er målrettet patienter og pårørende, og er skrevet i et let tilgængeligt sprog

CAM-Cancer

  • Adresse: www.cam-cancer.org

  • Nationalitet: Europæisk
  • Cam-Cancer står for "Concerted Action for Complementary and Alternative Medicine Assessment in the Cancer Field". Projektet er et samarbejdsprojekt mellem flere europæiske lande og ledes af det norske forskningsinstitut NAFKAM
  • Systematiske oversigter med kvalitetsvurderede undersøgelser af alternativ behandling i forbindelse med kræft
  • Alle oplysningerne er målrettet sundhedsprofessionelle, men man kan godt læse med som patient eller pårørende

Memorial Sloan Kettering Cancer Center (MSKCC)

  • Adresse: www.mskcc.org

  • Nationalitet: USA 
  • Memorial Sloan Kettering Cancer Center er et selvstændigt kræftforskningscenter, der er tilknyttet Memorial Hospital i Colorado. Hovedformålet er at forebygge, behandle og helbrede kræft gennem tæt patientkontakt
  • På siden finder man de seneste nyheder om alternativ behandling inklusive nye forskningsresultater om alternative behandlingsmetoder. En beskrivelse af en række alternative behandlingsformer
  • Oplysningerne fås både målrettet patienter og professionelle. Siden indeholder en omfattende database over naturmedicinske præparater: www.msk.cc.org/herbs
  • Første gang man kommer ind på siden, skal man klikke på ’Continue’ for at acceptere, at informationerne på siden ikke kan erstatte et lægebesøg

National Center for Complementary and Integrative Health (NCCIH)

  • Adresse: www.nccih.nih.gov

  • Nationalitet: USA
  • NCCIH er det amerikanske sundhedsministeriums instans for alternativ behandling. Hovedformålet er at forske, integrere alternativ behandling i den traditionelle lægebehandling og oplyse både privatpersoner og fagfolk om alternativ behandling
  • På siden finder mand en database over alternative behandlingsformer. Forskningsresultater inden for alternativ behandling og erfaringer med forsøg med mennesker
  • Specielt for denne side: https://nccih.nih.gov/health/cancer/camcancer.htm
    Med udgangspunkt i en sygdomstilstand kan man søge efter en række alternative behandlingsmetoder

National Cancer Institute

  • Adresse: www.cancer.gov

  • Nationalitet: USA
  • National Cancer Institute er en instans under det amerikanske sundhedsministerium. Hovedformålet er at koordinere det fastsatte nationale kræftprogram gennem forskning, uddannelse og oplysning
  • På siden finder man udvalgte alternative behandlingsmetoder med dybe beskrivelser af den enkelte metode. En skildring af hvordan videnskabelige forsøg med mennesker foregår
  • Specielt for denne side: http://www.cancer.gov/cancertopics/cam  - her finder man spørgsmål og svar til alternativ behandling

MedlinePlus

  • Adresse: www.nlm.nih.gov
  • Nationalitet: USA
  • MedlinePlus er USA's nationale medicinske bibliotek med materialer fra USA's sundhedsministerium og andre sundhedsrelaterede organisationer
  • På siden finder man bl.a. information om sundhed og sygdom, medicinsk encyklopædi og katalog over lægemidler og kosttilskud
  • Specielt for denne side: En alfabetisk liste over urter og kosttilskud. Læs om alt fra aloe vera til yohimbe bark ekstrakt

British Columbia Cancer Agency (BCCA)

  • Adresse: www.bccancer.bc.ca
  • Nationalitet: Canada
  • BCCA er en patientforening for mennesker med kræft fra den canadiske provins British Columbia. Hovedformålet er at mindske antallet af kræftpatienter gennem forebyggelse, rådgivning, rehabilitering og støtte til patientforeninger
  • På siden finder man en liste over alternative behandlingsformer

PubMed

  • Adresse: www.ncbi.nlm.nih.gov
  • Nationalitet: USA
  • PubMed er USA's medicinske nationalbiblioteks database. Databasen rummer over 15 millioner henvisninger til medicinske artikler helt tilbage fra 1950'erne. Henvisningerne er bl.a. fra MEDLINE samt andre videnskabelige tidsskrifter
  • Her kan man finde henvisninger til videnskabelige artikler om medicin
  • Sådan søger man: Søg efter artikler om alternativ behandling. Skriv 'complementary' eller 'alternative medicine' i søg-feltet øverst på siden

Læs alt om alternativ behandling og kræft:

Alternativ behandling - forsiden

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.