Gå til sygdomsliste

Ole

Læs om hvad 35-årige Ole har fået ud af at deltage i Ditliv-kurset.

Ole har Kronisk Myeloid Leukæmi. I 2011 deltog han på det første Ditliv-hold i Vejle.

Ole om at have en pårørende med på Ditliv-kursus:

”Det har været fantastisk for mig at kunne introducere min nye kæreste til Leukæmi på en god måde. Man har en pårørende med til Ditliv-kurserne og jeg inviterede min kæreste med. Det var bare så godt. På Ditliv-kurset møder man andre med kræft og deres pårørende og hører deres historier. Det gør det hele mere forståeligt og jordnært, og man lærer hinanden bedre at kende som patient og pårørende. Det har været virkelig godt for os.”


Ole om at være i køkkenet under spis godt:

”Først fik vi lidt at vide om, hvad der er sundt at spise, og så kom kokken og lavede mad med os. Hun havde et helt andet fokus. Hun gik meget op i, at maden skulle smage godt – og at det skulle se godt ud. Hvis ikke maden ser lækker ud, så spiser vi det nemlig ikke. Det synes jeg var rigtig, rigtig godt. Og hun har jo ret. Jeg har kvalme hver morgen, når jeg står op. Hvis ikke maden ser lækker og indbydende ud, så får jeg det ikke spist. Sådan er det bare. Og så var det en meget positiv oplevelse at være sammen om at lave mad. Det har vi brugt hjemme lige siden.”

Ole om at prøve mindfulness under tænk godt-forløbet:

”Mindfulness var rigtig godt. Jeg griner også lidt af det, for mindfulness er jo bare det nye sort. Alle snakker om mindfulness! Men det er bare godt. For eksempel lavede vi rosin-øvelsen, hvor man smager på en rosin på en bestemt måde. Den sætter nogle tanker i gang, og gør at jeg ind imellem stopper op i min hverdag. Jeg flyver ikke bare derudaf med 120 i timen. Jeg var på Ditliv-kursus i 2011, og det fede er, at jeg helt ubevidst stadig bruger mange af tingene i hverdagen. ”

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Gå! Det er sundt

I denne artikel fra sundhedsmagasinet Iform, fortæller sundhedsekspert Chris MacDonald om de mange fordele ved at gå.  

Læs artikel


Mentale ressourcer og kræft

Når den samme negative tanke bliver ved med at komme op til overfladen, og man vender og drejer den igen og igen, kaldes det ruminering. Chris MacDonald fortæller her om, hvad man kan gøre for at komme ud af et negativt tankemønster.

Hvordan har søvn indflydelse på dit velbefindende?

Professor, dr. med.; cand. psych Bobby Zachariae forklarer om søvns indflydelse på fysisk og psykisk velbefindende. Derudover giver han gode råd til, hvordan du opnår en god og sund søvn.