Gå til sygdomsliste

Accepter de negative følelser

Det er vigtigt at acceptere, at du også kan rumme svære eller ”negative” følelser. Ingen går gennem dagen eller livet uden dem, og de har en funktion.

Video om at tænke godt

Se video: Professor Bobby Zachariae fortæller om, hvordan du kan arbejde med at rumme både negative og positive følelser, og hvordan netværket kan støtte bedst muligt.

Hvis du oplever en reaktion som vrede, kan vreden måske være drivkraften til at kæmpe eller ændre noget. Når bunden i er nået, nytter det ikke nødvendigvis at forsøge at skubbe de svære følelser væk eller løbe fra dem – så vil de blot presse sig yderligere på eller indhente dig. Kunsten er at acceptere følelserne uden at lade sig opsluge helt af de negative tanker, hvilket selvfølgelig kan være svært. Når det lykkes fra tid til anden, kan man opleve ro og få en fornemmelse af, at de svære tanker og følelser slipper deres tag i en.

Det kan være en lettelse at dele sine tanker med udenforstående.

Tal med andre

Det kan være rigtigt godt at tale med nogen om dine tanker og følelser. Nogen gange kan det være en fordel, at tale med en, du ikke er følelsesmæssigt forbundet med, f.eks. en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse, eller andre i samme situation som dig, f.eks. i en gruppe i Kræftens Bekæmpelse. Det kan være en lettelse at dele sine oplevelser og tanker med andre, der umiddelbart forstår, og hvor man ikke på samme måde skal bekymre sig om den andens følelser. Samtidig kan de professionelle rådgivere støtte dig og hjælpe dig på vej i din proces til at leve med de svære følelser. Selv svære følelser som angst kan være med til at give livet nuancer og dybde. Uden mørke intet lys.

Hjælp og støtte hos Kræftens Bekæmpelse

Husk at spørge om hjælp

Selv om du måske sørger for at motionere og gøre andre gode nærende ting for dig selv, har du sandsynligvis stadig brug for omsorg og hjælp. Nogle gange bliver vi skuffede, fordi vi ikke synes, at andre giver os det, vi ønsker os. Hvis vi tænker efter, har vi måske ikke været så gode til at give udtryk for vores behov, og dermed har vi ikke givet andre muligheden for at hjælpe os. Det kan være svært at spørge om hjælp og sige højt, hvad man egentlig ønsker sig og har brug for, men ved at gøre det, hjælper vi både os selv og de mennesker, vi har omkring os. Øvelse gør mester, også når det kommer til kommunikation. Uanset om du er kræftramt eller pårørende, så prøv at sige højt, hvad du har brug for og lyst til. Ingen skal klare kræft alene!

Læs mere her:

Mindfulness meditation
Læs hvordan du med Mindfulness meditation kan arbejde dig væk fra oplevelsen af at være fastlåst i tristhed og negative grublerier.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Gå! Det er sundt

I denne artikel fra sundhedsmagasinet Iform, fortæller sundhedsekspert Chris MacDonald om de mange fordele ved at gå.  

Læs artikel


Mentale ressourcer og kræft

Når den samme negative tanke bliver ved med at komme op til overfladen, og man vender og drejer den igen og igen, kaldes det ruminering. Chris MacDonald fortæller her om, hvad man kan gøre for at komme ud af et negativt tankemønster.

Hvordan har søvn indflydelse på dit velbefindende?

Professor, dr. med.; cand. psych Bobby Zachariae forklarer om søvns indflydelse på fysisk og psykisk velbefindende. Derudover giver han gode råd til, hvordan du opnår en god og sund søvn.