Gå til sygdomsliste

Tatoveringer

Det er ikke bevist, at tatovering og tatoveringsfarve øger risikoen for at få kræft - selvom tatoveringsblæk ret ofte indeholder potentielt kræftfremkaldende stoffer. Men man mangler viden på området. Der er behov for store og systematiske undersøgelser af tatoverede personer for at vurdere risikoen ved tatovering.

Tatoveringer

Ind til videre har man ikke set en sammenhæng mellem tatoveringer og kræft.

Det debatteres om kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsblæk kan give kræft i huden eller andre typer kræft, og om blækket hos gravide kan skade fosteret. Der er imidlertid behov for omfattende undersøgelser af mange tatoverede personer gennemført over en lang årrække for at vise, om tatoveringer øger risikoen for kræft, og i så fald hvilke typer tatoveringer.

Det skønnes ikke realistisk at gennemføre et sådan stort videnskabeligt, fremadrettet studie. Men omkring 500 millioner verdensborgere er tatoverede, og med så mange tatoverede over mange år ville den medicinske verden normalt opfange selv en mindre overrisiko for kræft forbundet med tatovering.

Undgå tatovering af huden henover modermærker

Det anbefales, at man ikke skal lade sig tatovere hen over et brunt modermærke.  Tatoveringsfarve vil gøre det svært eller umuligt at se ændringer i modermærket ved udvikling af modermærkekræft, som derfor vil blive svært at opdage i tide.

Tatovering og kræft

Systematisk gennemgang af den medicinske litteratur viser, at det er yderst sjældent at få kræft i huden i en tatovering. Den observerede risiko for at få hudkræft i en tatovering er ikke større end risikoen for at få for hudkræft i den øvrige hud på grund af solens UV-lys.

Der er ikke rapporteret tilfælde, hvor tatovering har givet kræft i de indre organer, og selv massivt tatoverede personer ser ikke ud til at have en øget risiko for kræft.

Indhold af potentielt kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsblæk

Problemet med tatoveringsfarver skyldes især indholdet af azofarvestoffer, som nedbrydes til potentielt kræftfremkaldende stoffer (aromatiske aminer).

Andre skadelige stoffer kan f.eks. være polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH), der i laboratorieforsøg med celler og i dyreforsøg er dokumentet som kræftfremkaldende.

Hos mennesker er PAH stoffer i tobak hovedårsagen til, at man udvikler lungekræft. Men risikoen for kræft afhænger i høj grad af, hvor høj en dosis man får, hvor længe man udsættes for stofferne, samt hvilket organ i kroppen der udsættes for stofferne.

De potentielle cancerstoffer i tatoveringsblæk er i stor udstrækning ”indkapslede” i fysiske pigmentpartikler, og frigives kun langsomt og i meget små doser henover en årrække.

Forholdene ved laboratorieforsøg kan altså ikke umiddelbart overføres til tatovering af huden hos mennesker. En forklaring kunne være, at laboratorieforsøgene bygger på høj dosering over lang tid, hvilket ikke foregår på samme måde ved tatovering af hud.

Sorte tatoveringsfarver, der består af kulstof (carbon black), indeholder ofte polycystiske hydrocarboner, og de røde farver indeholder primære aromatiske aminer (PAA).

Indholdet i tatoveringsblæk ukendt

Blæk til tatovering er importerede industriprodukter, hvor der generelt hersker stor usikkerhed om, hvordan blækket er produceret og hvor det stammer fra. Blæk indeholder mange kemiske urenheder, som der ikke kan gøres rede for, bl.a. fordi producenten oftest heller ikke selv ved, hvad de præcise ingredienser er.

Blækprodukterne er ikke konsekvent kontrolleret af myndighederne, og man kan ikke stole på produktets label. Det der står produktet indeholder, afviger ganske ofte fra, hvad man finder, når man foretager en kemisk analyse af produktet.

Gravide frarådes tatovering

Blæk til tatovering indeholder ofte mutagene stoffer, der kan påvirke cellernes deling abnormt. Da fostre først i graviditeten er særlig følsomme for sådanne påvirkninger selv i lav dosis, er der international enighed om, at fraråde kvinder at blive tatoveret, hvis de forsøger at blive gravide eller er i første del af graviditeten. Der er ikke påvist en overrisiko for fosterskader hos allerede tatoverede kvinder.

Tatoveringsfarver og risiko for andre sygdomme

Tatoveringsfarver bliver permanent i huden, fordi farvepartiklerne, ligesom i maling, er små og robuste fysiske partikler af mikro partikelstørrelse. Nogle af farvepartiklerne kan også være i nanostørrelse, og der er begrænset viden om nanopartiklers effekt i kroppen.

Forsøg udført på mus tyder på, at omkring en tredjedel af pigmentpartiklerne i tatoveringsfarver bliver optaget i kroppen. Tatoveringsfarverne når først lymfeknuderne, hvor en del pigment ender. Noget pigment når blodbanen og fordeles videre til kroppens andre organer især leveren, der har en afgiftende funktion. Leveren opfanger partikler i blodet i de såkaldte Kupffer celler.

Tatoveringer er kun sjældent forbundet med anden sygdom i kroppen. Man ved, at sammenklumpede sorte partikler i huden har en særlig risiko for med tiden at danne såkaldte granulomknuder, der kan give en sygdom i immunsystemet kaldet sarkoidose, både i tatoveringen eller i andre organer. Tatoverede har en 500 gange større risiko for sakoidose.

Det er alment kendt, at røde tatoveringer kan give plagsom allergi direkte i tatoveringen. Og det er kendt, at tatoveringer meget hyppigt giver gener, når man udsættes for sol og UV-B.

Tatoveringer er derudover forbundet med en længere række af sjældnere sygdomme i tatoveringen.

Behov for mere viden

Der er behov for store og systematiske undersøgelser af tatoverede personer for at vurdere de forskellige risici ved tatoveringer, herunder den potentielle risiko for kræft.
Desuden mangler man viden om de forskellige farver, der bruges til tatoveringer. Der mangler især viden om farvernes optagelse fra huden og skæbne i organismen.

For de kemiske stoffer i farverne er der desuden usikkerhed om, hvor høj og langvarig doseringen med farve skal være for at give skadelig effekt.

Læs mere:

Rapporten over international videnskabelig litteratur om de mest relevante perspektiver i forhold til tatovering og helbred: 
Vidensråd for Forebyggelse rapport 2015: ’Tatovering – helbred, risici og kultur’

Oplysninger om tatoveringsblæk på Miljøstyrelsens hjemmeside: 
Miljøstyrelsen. Kemiske stoffer i tatoveringsfarver. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 115, 2012

A medical-toxicological view of tattooing:
Lancet. 2016 Jan 23;387(10016):395-402. doi: 10.1016/S0140-6736(15)60215-X. Epub 2015 Jul 23. Review.



 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Symptomer på kræft

Mand ved tablet

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud